« Tilbage til søgeresultaterne

Magdalene Thoresen

« Se emneord

Magdalene Thoresen er død! - Den gamle, gode Ven er borte, hos hvem man altid fik det opmuntrende Ord, det lysende Blik, der gjorde, at man var stærkere og gladere, naar man gik, end naar man kom. Hvor var vi stolte, da vi første Gang - 1891 - i Dansk Kvindesamfund havde den fra Ungdom­men beundrede Digterinde mellem os. Hvor fyldte hun ikke, baade naar hun som der ydede noget for en større Kreds, og naar man sad alene med hende og lyttede til hendes altid noget storstilede Tale. Ikke at tale om, naar hun traadte frem som Repræsentant for os andre, f. Eks. da det gjaldt at hylde Hostrup, en Hylding der endte med, at de to faldt hinanden i Armene med lige straalende Ansigter!

Mindet om hende, hendes rige og stærke Personlighed, den Sympati, hun har vist os og vort Arbejde, vil altid være en Spore for os til, selv om Vejen er trang, at holde Hovedet højt og Ryggen rank.

Vi vil i næste Nr. bringe en Skil­dring af Magdalene Thoresens Liv og Forfattervirksomhed. Andetsteds i Bla­det vil man i Dag finde en Anmeldelse, af „Signes Historie”, der var skrevet og bestemt for dette Nr., før Budska­bet om hendes Død kom.

« til toppen

Emneord

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner