« Tilbage til søgeresultaterne
Kunstindustri
Professor Krohn har i Kunstindustrimusæet arrangeret en retrospektiv Udstilling af Arbejder samt Tegninger til saadanne, der er udgaaet fra Frkn. Konstantin-Hansen og Bindesbølls Kunstbroderiforretning.
Man lærer her det Grundlag at kende, hvorpaa de to Kunstnerdøtre for 30 Aar siden byggede deres Virksomhed, ser, hvilket ægte kunstnerisk Udspring denne havde. Det er jo ingen ringere end Konstantin-Hansen og P. C. Skovgaard, der har skabt saa mange al disse smukke Dyre- og Blomsterdekorationer, som man kender fra Forretningens tidligste Arbejder og her paa Udstillingen ser Skitserne til, hvor det ikke er lykkedes at skaffe de færdige Arbejder.
Vidste man det ikke forud, saa modtager man her det klareste Indtryk af, med hvilken aldrig svigtende kunstnerisk Idealisme de to Damer har holdt denne Tradition i Ære. Smagen har ændret sig, men Stil og kunstnerisk Finfølelse præger i ikke ringere Grad de Arbejder, der senere er udgaaet fra Forretningen. I hvert af disse, det være sig nu en Vægdekoration eller en Thehætte, ser man en Forbindelse af Kunst og Industri, og at denne i de allerfleste Tilfælde er lykkedes, forstaar man, naar man ser Navne som Th. Bindesbøll og Elise Konstantin-Hansen i Forbindelse med de fleste af de udstillede Arbejder. Lad os kaste et Blik paa den midterste Montre, bag hvis Glas man ser en af de mange morsomme Dyredekorationer, tegnede af den sidstnævnte Kunstnerinde. „Ils viennent vers nous”, udbrød en fransk Kunstkender ved Synet af 2 Hættemaager i Flugt paa en Kakkelovnsskærms lysegraa Klæde, og Liv og Bevægelse var der over dem og er der over alle disse behaarede og befjedrede Væsner, som befolker hendes Puder, Skærme og Vægtæpper. Se f. Eks. paa Skærmen med de i det ene Felt legende, i det andet drikkende Gedebukke, hvilket Humør og hvilken Fart er der ikke over dem, hvilken Harmoni i Farvesammensætningen med de gule Frugter, de skinnende hvide Dyr og det rindende, blaa Vand. Her er en Pude med gravitetisk spankulerende Hejrer, en Vægdekoration med brusende Svaner, en anden med en Flok Høns klumpet sammen paa en Pind, og her Kaniner, der trods den stiliserede Dekoration, dog er saa allerkæreste levende, som de sidder fordybet i Nydelsen at de grønne Kaalblade. Og alt fremtræder i den skønneste Udførelse, hvad enten det nu er paalagt Stof, Garn eller Silke der har maattet føje og bøje sig under smidige Fingre.
Men trods Udstillingens fyldighed er det Indtryk af Skønhed og fin Smag, man har faaet ved gennem Aarene at besøge Arnestedet herfor først i de beskedne Rum paa Købmager- og Østergade og senere i de mere tidssvarende i Frederiksberggade, dog et langt rigere, og det store stilfuldt smykkede Vindue, som her udadtil repræsenterer Forretningen, vil mindes som et af de for Øjet glædelige Punkter paa Vejen igennem Strøget. Og med et Savn vil man tænke tilbage paa denne smukke Virksomhed, naar den om ikke lang Tid kun vil eksistere som et Minde, men til Savnet, vil knytte sig en Følelse at Taknemmeliglied hos alle dem, for hvem Frkn. Konstantin-Hansen og Bindesbøll har bidraget til at frembringe en af de betydelige Livsværdier - Skønhed og Hygge i Hjemmet.