Lidt Statistik og Kunst

Udenfor Censur er i Aar 64 Herrer Ud­stillere med 290 Nr. eller omtrent 4½ Bil­lede pr. Udstiller, 5 Damer med 20 Bille­der, altsaa 4 pr. Ud­stiller ; endvidere er 82 mandlige Udstille­re under Censur; de udstiller   161  Billeder eller henved 2 Stkr. pr. Udstiller. 46 censurerede kvdl. Udstillere har 73 Nr. eller omtrent l ½ pr. Udst. - Den frie Udstilling har i Aar 58 Udstillere med 218 Nr. eller omtrent 6 Billeder pr. Udstiller, og saa hænger alt godt og er let at overse - det er dog en stor Fordel! Maaske kommer man snart saa vidt, at man deler Charlottenborgs Foraarsudstilling i to Serier. Efter den gamle Tradition fra Frederik den 6tes Dage udstiller Professorerne og Lærerne ved Akademiet samt Ele­verne, de konkurrerende o. a. i April; i Maj derimod alle de, som ikke kommer ind under de foran nævnte Kategorier. Saa fik alle Plads, nu hænger de fleste Billeder, saa de taber ved at komme paa Udstillingen, og hele Indtrykket bliver ubehageligt; at se Numrene igennem er trættende.

Udstillingen  har vistnok  i Aar ikke noget Favoritbillede, som Publikum vil samle sig om. De store Figurbilleder har  ikke Interesse i Forhold  til Lær­redernes Antal Kvadratalen. Joachim Skovgaards lille Billede „En rolig Time”, fængsler  langt mere. En rigtig god Ven gjorde Viggo Johansen en Tjene­ste, hvis han formaaede  ham til at flytte ud af disse Værelsers tykke Luft med osende Lys,  Madlugt og Tobaks­røg, hvor til Dels de samme Menne­sker gentagende figurerer og staar Fare for tilsidst at tabe ethvert karak­teristisk Præg. Hvad om den højt begavede Kunstner for en Gangs Skyld malede noget  enten fra de arktiske Landes klare Luft eller fra det herlige Hellas! Blandt Portrætterne er mange malede med Virtuositet; men de lødigste Kunstværker er Herman Vedels. Ogsaa  Schlichtkrulls og  Wilhjelms (Barneportræt Nr. 535) er gode. Anna Ancher har malet Kyhn med et smukt Udtryk i det dejlige gamle Mesterhoved. Bertha Wegmann møder med elegante Portrætter med den grundige Udform­ning af Hænderne, Figuren, Stofferne og Bigenstandene, som hun aldrig for­sømmer  eller lusker sig fra. Det er Verdensdamers Billeder, som vil fylde deres Plads paa enhver Verdensudstil­ling. Gode er Olga Marie Smiths, Marie Sandholts, Valborg Henriksen’s, Henny Køsters Portrætforsøg.  Emilie Mundt har portrætteret Landskabs­malersken Louise Ravn-Hansen.  Jerndorff’s Biskop-Portræt hører ikke til hans bedste, Johanne Krebs’s Portræt af  samme i Fjor var mere tiltalende i Udtryk og saa mere ud til at gen­give en betydelig Mand, - endda det manglede Ornatet. Brita  Barnekow har et fortræffeligt Billede (Nr. 42) „En lille Beundrer”.   Saavel den elsk­værdige Gruppe af den unge Kvinde og Drengen, som hele Interiøret  er

kønt opfattet og dygtig udført Mari­anne Høst er kommen særdeles smukt fra sin Opgave, et Billede betitlet „Gamle Tapeter bødes paa Frederiks­borg Slot”. Tony Müller har forsøgt sig med et Motiv fra det nye Testa­mente „Jesus fremstilles i Templet”. Det er dristigt og bør derfor paaskønnes. Det er ikke let at give noget nyt paa dette Omraade, endnu sværere at give noget, der naar op til, hvad de store Mestre i en mere naiv Tid har præsteret; men det er godt at prøve og øve Kræfterne. En farlig Nabo har Tony Müller i det særdeles fine og monumentale Billede af Einar Nielsen, Nr. 341. Modig debuterer Ellen Hoffman-Tang med et stort Historiemaleri, hvis Motiv, „Anna Hardenberg afslaar Kong Frederik II.s Bejlen”, maaske ikke egner sig saa godt til billidlig Fremstilling, og som maaske havde givet nok saa smukt Resultat malet i mindre Maalestok: Skønt Kongens Fi­gur kun er et Kostumebillede, er der dog taget alvorlig paa den store Op­gave. Anna E. Munch har et særde­les godt Billede med to Kirkegænger­sker. Ane Marie Hansens Bondestue, hvor „Kaffen males”, og afdøde Helga Reinhards „Lektielæsning” er kønne og trofast udførte Billeder. Margrethe Tuxen-Meyers Farve er lige ved at blive brutal. Ingeborg Andreasen har en naturlig opfattet lille „Faarevogterske”, Marie Henriques smaa Billeder er kønne i Tonen, og Caja Prytz og Mimi Falsen har smaa vakre Interiører. Endelig har Bertha Dorph, f. Green, en „Eva”, hvor Farverne er stemt særlig fint sammen; den vil virke godt sammen med dertil afpassede Omgivel­ser, gjort, som den vel er, under Paavirkning af Lorenzo da Credi.

Blomstermaleriet repræsenteres af Augusta Dohlmann med 3 smukke Bil­leder, der tager sig godt ud, især Rosen „Marchal Niel”, Nr. 111. Clara Carl har Æblegrene, Cathrine Zernichow og Anna Syberg Aquareller, for­øvrigt findes der blandt mange smaa Blomstermalerier adskillige, som ikke passer paa en Foraarsudstilling.

Landskabernes Nr. l er  sikkert  la Cours’  „Foraarsdag ved Skovmølleaaen”. De landskabelige Billeder i Aar viser meget Regn og Bygevejr, ikke underligt, da Sommervejret 1902  var vaadt og uroligt. Der er smaa Perler af fugtigt Vejr som Mols’s Nr. 317 og 320. Store Billeder har Achen og Lorens Henrichsen og Louise Ravn-Han­sen, Nr. 375 „Bygevejr”, endvidere Elisabeth Schiøtts Nr. 394 og Emma Meyers 304. Samme Kunstnerinde har endnu et fortræffeligt Billede „De sidste Solstraaler”, hvor Solens Lys bryder den vaade Væg af Skyer i Vest og danner en Ring ned i  det klare, stille Vand. Endelig er der landskabelige Arbejder af Marie Luplau og Juliane Langberg, Nr. 695 o, fl.  Pauline Thomsen, der ofte har givet noget rigtig godt, er lidt sød og usand i Farven, det store Lær­red er heller ikke, altid en Fordel i Landskabsmaleriet.  Hvor meget, der kan skildres paa   et lille Lærred, ser man af  afdøde Thiele’s dejlige, fine Studier og af  Kyhns og  Sigumfelds prægtige Arbejder. Dagmar Olrik har et smukt Solskinsbillede, Nr. 343  „Bag den gamle Gaard”,  Char­lotte Frimodt et prægtigt „tidligt Foraar” og Louise Bonfils en Købmandsgaard i Æbeltoft. Helvig Amsinck har et rigtig godt Billede med græssende Heste, Nr. 11, det er kønt i Motiv og Farve, Solen skinner dej­lig paa de gamle, stævnede Piletræer, Landskabet staar netop saa rolig og helt, som det bør paa et Dyrebillede. Det er vistnok en Konkurrent til Neuhaussenske Præmie; det løser netop Opgaven og har fortjent Præmien. Godfr. Rode konkurrerer antagelig ogsaa; med al Anerkendelse af den Om­hu, hvormed han har studeret sine Dyr, saa skader Dyrene Landskabet og Landskabet Dyrene, den sorte Hest til venstre staar langt foran det Træ, som den skal staa bagved. Augusta Finnes „Høstpige” og Buste er sær­deles gode. Johanne Dan, f. Betzonick, har en nydelig Statuette „Lille Mor” og Elna Borchen „Statue af en Dreng”. Det er Kunstnerindernes Lykke, at de ikke er rutinerede, men stadig søgende, derfor staar de ikke saa let Fare for at gaa tilbage, derfor har man Grund til at vente, at naar der om 50 eller 100 Aar samles en retrospektiv Ud­stilling af dansk Kunst, vil adskillige Kvinders Arbejder, malede med Tro­skab og Fordybelse i Emnet, hævde sig en Plads ligesom Julie Lütkens og Eleonora Christine Tschernings Arbej­der paa Raadhusudstillingen.

6te April 1903.