« Tilbage til søgeresultaterne

Til Oplysning for Bladets Læsere

Af: H. Thaarup

« Se emneord

(I Anledning af Polit.s Anmeldelse af H. Thaarup „Om Georgismen”.*)

*) Vi hører, at flere af vore Læsere har læst Mærket under nævnte Anmeldelse som en Forkortelse af „Politiken”. Vi optager ganske vist gærne nu og da en Artikel efter Politiken saa vel som efter andre Blade, naar vi tror derved at gavne eller glæde vore Læsere, men i Skønssager henter vi dog ikke Tonen fra dette saa lidt som fra andre hjemlige Partiorganer.

Red.

Det verdenskendte engelske Dagblad „Daily News” skriver i Anledning af et Par store

Efteraars-Møder i London og Newcastle til Fremme for Jordværdibeskatningen:

„- - -  Saadanne Konferencer er af stor opdragende Værd og burde afholdes i alle Egne af Landet. Til Trods for den Op­mærksomhed, man nu i lang Tid har skæn­ket Jordspørgsmaalet, forstaar dog Folk i Al­mindelighed langt fra, hvor stor Uret der til­føjes Industrien derved, at ikke al Jord ligelig bærer sin Del af Skattebyrden - - ”.

I Februar d. A. har Bladet paany taget Sagen op i en ledende Artikel, hvoraf ogsaa kun her et Brudstykke:

„- - -  Det er Grundværdiskatten vi maa ty hen, til, naar vi vil opnaa en baade virkelig og virksom Reform af vort Skatte­væsen. Den vil bringe os en dobbelt Fordel: ikke blot vil den aabne Adgangen til nye Kilder, som hidtil uretfærdigt hindredes i at komme Samfundet til Gode; men Reformen vil tillige mægtigt fremhjælpe Løsningen af de store Samfundsspørgsmaal om Bopæl og Jord. Naar de store Værdier, som visse Grundstyk­ker indeholder, ikke længere kunstigt kan hol­des tilbage ved kun at beskattes som simpelt Agerland, men derimod maa yde Skat efter deres fulde Handelsværdi, saa vil denne Jord blive tvungen ind i Samfundsarbejdet, vil gøres ydende paa dobbelt Vis, idet Reformen vil fremme dels en Udnyttelse af Jorden til Byggeplads, Havedyrkning o. a. lign., og dels ved Udnytten skabe nye Virkefelter for Be­folkningen, paa samme Tid som den skaber nye Indkomster for hele Nationen - - - ”

Som man ser, er det højt ansete Blad af den Formening, at Jordværdibeskatningen ikke alene, som Anmelderen mener det, passer for Lande som Ny-Zeeland, men ogsaa for det gamle Europas mest civiliserede Lande.

Dette, og ikke andet, er det netop, hvad der er hævdet i den ovennævnte Bog.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner