« Tilbage til søgeresultaterne

Ind- og Udland

« Se emneord

-  Af Programmet for  N. Zahles Skole ses det, at fra 1ste Juni vil cand. Mag. V. Balslev indtræde som det ottende Medlem af Skolens Styrelse, medens Frk. Zahle selv er „ekstraordinært livsvarigt Medlem”.

 

-  Sigrun Bajer:   Vaarbrud.   (Nordisk Forlag). Det er af mindre Betydning, at Sigrun Bajers første Bog ikke er betydelig. Ved udholdende, taalmodigt Arbejde kan den unge Forfatters Kræfter vokse,   I hvert Fald er den Luft ren,  som man aander i de smaa Even­tyr, Forf. har udgivet  under   Fællesnavnet i Vaarbrud, og der er frisk Humør og ikke sjældent rigtig kenne Beskrivelser deri.    Hvor­for Samlingen kaldes Eventyr for unge Piger forstaar vi ikke. Er Meningen den, at man tør byde unge Piger alt, er Forf. meget for beskeden.                               

 

-  Af Marthaforeningens Aarsberetning for 1902 fremgaar det, at man i Haandgernings

afdelingen har beskæftiget omtr. 300 Børn - Piger og Drenge; Vuggestuen har Været aaben 260 Dage med gennemsnitlig 14,5 Børn, ialt 3,870; paa Polykliniken for Børn har der været 6,762 Konsultationer; i Hjemmene er der plejet 119 Patienter i 4,196 Dage; Bespisningsanstalten for syge har gratis bespist 332 Patienter. Vi anbefaler denne Sag til de syges Venner. Ethvert Bidrag kommer umid­delbart Madgryden til Gode, og enhver sy,. som af Lægen henvises dertil, faar gratis Bespisning. Bestyrelsen af Marthahjemmet mod­tager i det hele ikke nogen Art af Løn men tager personlig Del i Arbejdet og formindsker Administrationsudgifterne ved selv at bære en Del af disse.

- Københavns kommunale Arbejdsanvisningskontor er i 1902 blevet søgt af 43.215 Mennesker, dels arbejdssøgende, dels Arbejds­givere. - Ved den mandlige Afdeling har Tilbudet af ledig Arbejdskraft gennemgaaende været betydelig større end ved den kvdl., hvoraf igen følger, at de fleste af de søgende Kvinder har faaet Plads. I det hele bliver der stadig et ligeligere Forhold mellem Tilbud og Efterspørgsel. Ved de Arbejder, der fortrins­vis anvises Mænd, skal vi ikke dvæle; de er jo legio. Naar Kvinderne faar Plads f. Eks. ved Gartneri, er det mest som Lugekoner. Haandværk og Industri fremmer de som Ar­bejdersker i Chokolade- og Sukkervare fabrik­ker, som Væversker og Syersker. Handel og Samfærdsel nyder godt af dem i Hoteller, Restauranter o. l. som Kokke- og Køkkenpiger, Restaurationsjomfruer, Smørrebrøds­jomfruer og Koner til Opvaskning. Af Tyendepladser ( 1/1 og 1/2 Dags Piger, Koner til Vask og Rengøring osv. afgjordes 2/3 af de 5,929 anviste Pladser. Forøvrigt er Efter­spørgslen efter kvindeligt Tyende oftest større end Tilbudet. De Arbejdssøgendes Alder (m. og kv.) falder for største Delen mellem 20 og 30 Aar.

 

- Tidsskrift for Sygepleje Nr. 4 indehol­der Dansk Sygeplejeraads Aarsberetning for 1902. Foreningens Virksomhed har særlig været rettet paa at skaffe de Sygeplejersker, der ønskede def, en mere fyldig Uddannelse, end det ellers var dem muligt at faa. „Bu­reauet for kortere Sygeplejebesøg har be­skæftiget 2-4 Sygeplejersker ad Gangen, der har gjort 2,085 Sygebesøg for 68 Læger. Ligesom det foregaaende Aar har Dansk Sygeplejeraad 1902 faaet et Statstilskud paa 4000 Kr. Foreningen har haft en tilgang af 87 ordinære Medlemmer. Hr. Carl Melchior og Frue har skænket Foreningen en smukt be­liggende Grund til et Rekreationshjem for Sygeplejersker.

 

- „Hugin” har begyndt at udsende en Budstikke, der vil fremkomme, naar der er noget nyt at melde enten fra Kvinderaadet, fra Foreninger, i hvis Ledelse Kvinder har Del, eller fra Hugin selv.

 

- I det norske Studentersamfund har Ellen Key nylig under stærkt Bifald holdt Fore­drag om en ny Ægteskabslov.

 

- Paa det tyske Kvindeforbunds sidste Ge­neralforsamling blev det bl. a. bestemt at ind­give et Andragende til de lovgivende Myndig­heder om, at selvforskyldt Beruselse ikke skal anses som formildende Omstændighed ved Forbrydelser.

 

- I Slutningen af sidste Aar optraadte Frøken Dr. jur. Mackarnoth som Advokat før Juryretten i Zürich. Hendes Klient en ung Kvinde, hvis Ære stod paa Spil, blev fri­kendt, og selv modtog hun de varmeste Lyk­ønskninger af sine mandlige Kolleger, der havde givet talrigt Møde, og som ikke mindre end Dommerne beundrede den kvindelige Advokats Skarpsindighed.

 

- En engelsk Dame, Miss Zona Wallance. holder for Tiden etiske Foredrag i New York. Hun taler stærke Ord for, at der skal gives Hustruens Arbejde en Anerkendelse i Form af klingende Mønt. Man har i London kvinde­lige Sundhedsinspektører, og Miss Wallance ønsker, at disse skulde have Myndighed til at uddele Belønninger til de Arbejder­hustruer, hvis Hjem er særlig nette og hyggelige. Paa Ny Zeeland er der ind­bragt et Lovforslag i lignende Retning, som dog ikke gik igennem. Men i Statens Forstdepartement har man der den smukke Skik at betale Halvdelen af Mandens Løn til Ko­nen. Og i det lille Danmark, tilføjer Fore­dragsholderen, anerkender man Kvindens Ar­bejde i Hjemmet ved at understøtte Fabriksarbejdersken, som man har forbudt at gaa paa Arbejde, i den første Maaned efter hendes Barns Fødsel.

 

- I 30 Aar har de engelske Kvinder været valgbare til Skolebestyrelserne og i denne Tid nydt overordentlig Anerkendelse for det dér ydede Arbejde. Ved den ny Skolereform har Regeringspartiet søgt fuldstændig at ophæve denne Ret. At dets frihedsfjendske Bestræ­belse ikke helt ud er lykkedes, skyldes Lady Aberdeen, der efter en ihærdig Opposition har faaet sat igennem, at 3 eller 4 af Undervisningskomiteernes tilkaldte Medlemmer maa være Kvinder. Men den financielle  Kontrol, som Kvinderne tidligere delte med Mændene, er efter Omordningen af de kommunale Insti­tutioner, nu bleven dem frataget. Og hvilken Betydning har det at sidde i en Styrelse, hvor man savner den bevilgende Myndighed?

Eva Blytt skriver herom i „Nylænde”: Det er et voldsomt Nederlag, Kvindesagen midlertidig har lidt. Samme Nederlag som Kvinderne i hvert Land, hvor de ikke har den statsborgerlige Stemmeret, maa være be­lavet paa. l kommunal Repræsentationsret ligger ingen Garanti. En Ombytning af Rege­ring, en Omordning af de kommunale Institu­tioner - og Kvinderne er udelukket.

 

-         Ved en Inspektionsrejse er det nylig godtgjort, at der i den russiske Provins Bybinsk findes en Kommune, hvis Styrelse er udelukkende paa Kvindehænder; Mændene, ligefra Borgmestrene til Bisidderne, er hele Aaret igennem ved Forretninger, lænkede til St. Petersborg eller Moskov, og har fundet det bekvemmest at overdrage alle offentlige Forretninger til deres Kvinder. Inspektionsøvrigheden har ikke noksom kunnet rose denne Kvindestyrelses Pligtopfyldelse; særlig fremhæves det, at der i alle Forhold stemmes efter Overbevisning.