« Tilbage til søgeresultaterne
Kristian Ditlev Konradsen
1823-1903.
„Tænk, gamle Konradsen er ikke mere” - saadan begyndte et Brev, jeg fik i Dag; jeg blev saa vemodig derved, han var Dansk Kvindesamfunds trofaste Ven, kom ind i Fællesstyrelsen paa Fællesmødet i Sorø 1898 og har omtrent hvert Aar siden den Tid været med ved vore Møder, hvor han optraadte med stor Dygtighed. „De gamle til Raad, de unge til Daad”, det passede paa ham; han gav os altid gode Raad, og hans Autoritet som Præst og Frihedsmand var som et Skjold mod alle Betænkeligheder ved at træde ind i det Samfund, som han var en af Lederne for.
Nu har vi ham ikke mere, vor trofaste Ven, og ved hans Baare skal lyde en hjertelig Tak for alt hans utrættelige og uegennyttige Arbejde for Kvindernes Sag. Han glædede sig til at komme med os til Bornholm i Aar - vi vil savne ham meget der og i det hele taget, men haaber, der er en Riddersmand, der vil træde i hans Sted og tage hans Arbejde op.
Gud glæde hans Sjæl i Himmerig!
