« Tilbage til søgeresultaterne

KV. Studenters Klub i Kristiania

Af: Ragna Schou

« Se emneord

Ved det nordiske Kvindesagsmøde i Kristiania sidste Sommer enedes nogle unge Kvin­der fra de 3 Lande, deribl. undertegnede, om at søge dannet Diskussions- og Øvelsesforeninger blandt de unge Kvinder, særligt Studen­terne. Norge er nu kommet først, idet man der allerede i Efteraaret fik dannet „ Kvindelige Studenters Klub” i Kristiania.

Om denne har „Kv. og Samf.” i sit Nr. 6 sagt et Par Ord og omtalt Klubbens 1ste Se­mester, der sluttede ved Juletid. I Klubbens 2det Sem. talte Gina Krog paa første Møde 13. Febr. om den første norske kv. Studenter­klub, der stiftedes allerede i 1883 og paa sit Program havde Kvindesagens Fremme. Sam­tidig skulde den bidrage til Medlemmernes aandelige Udvikling gennem Meningsudveksling og rent praktisk uddanne dem i Diskussion. Den levede til Slutningen af 80erne, men gik omsider ind, da dens Formaal efterhaanden var optaget af andre Foreninger, nemlig dels af Kvindesagsforeninger (stiftet 1884), dels af Bladet „Nylænde” (stiftet 1887). Nu er altsaa

den anden kv. Studenterklub startet og, som det synes, godt i Gang. Denne Klubs Formaal er i første Linie at give Medlemmerne Øvelse i Diskussion og Optræden, samt at styrke ind­byrdes Kammeratskab, dernæst ogsaa at til­vejebringe Vekselvirkning mellem de kvindelige Studenter i de nordiske Lande. Paa det oven­omtalte Møde vedtoges det endvidere at op­rette en Avis, der ikke skulde mangfoldiggøres, men kun læses op paa Møderne for at skabe mere Liv i Klubben, og allerede paa 2det Møde 27. Febr. (Møderne holdes hver 14de Dag) forelaa første Nr. af Avisen. Til denne Avis ønskes der i høj Grad Bidrag fra danske og svenske kvindelige Studenter; flere svenske har allerede lovet Bidrag, ligeledes Professorinde Wicksell. f. Bugge (norsk Student g. m. Prof. Wicksell i Lund) Medstifter af den før­ste Studenterklub. Forhaabentlig vil nu de danske kv. Studenter ikke staa tilbage for deres svenske Kolleger i Interesse og Samfø­lelse, men melde sig med Bidrag til Klubavi­sen eller paa anden Maade støtte den norske Klub.                              

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder

Regioner