« Tilbage til søgeresultaterne
Japanske Kvinders Haar
(Efter Lafcadio Hearh ved Johanne Münter.
I.
De unge Døtre i Familierne i Japan har meget langt Haar, og det er ikke uden Interesse at se, hvorledes det sættes op. Dette sker hver tredje Dag, og man paaregner, at hertil medgaar omtrent en Time. Men Sagen er nok snarere den, at det tager to Timer. Frisørinden, der paa japansk hedder
Kamiyui’en, sender først sin Elev til Kunden; hun renser, vadsker, parfumerer og kæmmer Haaret med mindst fem Slags Kamme. Saa fuldkomment bliver denne mærkelige Frisure sat op, at den holder fra tre til fire Dage, Men om Morgenen, naar der støves af, tildækkes ogsaa Haaret omhyggeligt med et Tørklæde, og det morsomme japanske Træstativ, hvor Halsen, ikke Hovedet, hviler, muliggør, at man kan sove bekvemt uden at ødelægge den vidunderlige Haarbygning.
Efter at Eleven er færdig med Forberedelserne, kommer Frisørinden og begynder at konstruere Frisuren, Foruden et stort Udvalg af Kamme benytter hun hertil smaa Løkker af gylden Traad, kulørte Papirssammenslyngninger eller sirlige og nydeligt farvede Stykker Silke crépe, fine Staalfjedre og morsomme smaa kurveagtige Genstande, over hvilke Buklerne dannes i bestemte Former, inden de sættes fast.
Men Kamiyui’en bringer ogsaa Barberknive med sig; thi den japanske unge Pige bliver barberet, Kinderne, Ørene, Øjenbrynene, Hagen, ja, endogsaa Næsen bliver raget.
„Men hvad er der dog at barbere?” spørger man. Det fine ferskenagtige Dun, der danner Fløjlet paa den smukkeste menneskelige Hud, er netop det, som japanesisk Smag ønsker fjernet. Der er dog endnu en anden Gerning for Barberkniven at gøre. Alle unge Piger har en bar Plet paa omtrent en Tommes Diameter midt paa Hovedet. Denne Plet bliver kun delvis skjult ved at det forreste Haar fæstes tilbage til Baghaaret. Det nyfødte Pigebarns Hoved bliver glatraget. Efter et Par Aars Forløb faar den lille Piges Haar Lov til at vokse undtagen midt paa Hovedet, hvor en stor Tonsur holdes vedlige. Men for hvert Aar mindskes Tonsurens Størrelse, indtil den svinder ind til den oven omtalte lille Plet; denne bortfalder dog efter Ægteskabet, da en meget kompliceret Haarfrisure anlægges.
Saadant glat, mørkt Haar som de japanske .Kvinder er i Besiddelse af skulde synes kun at egne sig daarligt til slige indviklede Frisurer, der dannes efter alle Kunstens Love. Men Kamiyui’ens Snille har gjort det føjeligt for ethvert æsthetisk Lune, Lokker er ukendte - sandt nok - saa vel som Krøllejen. Men hvilke vidunderlige og skønne Opsætninger kan ikke den unge Piges Haar formes til! - Der er snegledannede Snoninger, der er Buer, Broer og Blade som gaar over i hinanden, som var det gjort af en kinesisk Tegners Penselsstrøg.
Den japanske Kamiyui’s, Kunst overgaar langt den parisiske Frisørs. Lige fra den Mythe-indhyllede Oldtid har japansk Sindrighed udtømt sig i Opfindelser og Forbedringer af Kvindernes Haaropsætning, og formodentlig har der i intet andet Land eksisteret saa mange smukke Maader at bære Haaret paa som i Japan. Disse har vekslet gennem Aarhundrederne. Undertiden har de været meget indviklede i Tegningen, undertiden ganske enkle, saaledes som den yndefulde Mode, som mange underlige Farvetryk fremstiller for os, hvor Haaret i lange Fletninger hænger ned til under Bæltestedet. Men hver en Mode, til hvilken vi gennem Billeder har faet Kendskab, har sin særlige Fortryllelse. Indiske, kinesiske, malaiske og koreanske Skønhedsbegreber fandt deres Vej ind i Gudernes Land og blev adopterede og omformede efter dets mere kunstneriske Opfattelse af det klædelige. Endogsaa Buddhaismen - der saa gennemgribende har omdannet den japanske Kunst og den japanske Tankeverden - har muligvis ogsaa paatrykt den japanske Haaropsætning sit Stempel, thi dens kvindelige Guddomme afbildes med de skønneste Coiffurer. Læg blot Mærke til Kwannons eller Benten’s Haar eller til Tenninernes Flætninger - disse smaa kvindelige Engle, der svømmer om paa de store buddhaistiske Templers himmelblaa Loftshvælvinger.
Det særligt Tiltalende ved de nye Frisurer er, at Haaret som en Glorie tjener til at fremhæve hvert af Trækkenes Skønhed eller Ynde. Og det Hele er sat fast med vidunderligt skønne Kamme og er gennemstukket med lange Naale af Guld, Sølv, Perlemor eller gennemsigtig Skildpadde - som ogsaa med Naale af Lakarbejde, der har udskaarne Hoveder.
Izumo’s Frisørinder benytter ikke mindre end fjorten forskellige Haarfrisurer, men uden al Tvivl er Kunsten langt mere fremskreden i de større Byer i det østlige Japan. Kamiyui’terne gaar fra Hus til Hus for al udøve deres Kald; de besøger deres Klienter til bestemte Tider og Klokkeslet. Syv eller otteaarige Smaapiger i Matsue faar Haaret sat op i den Stil, der hedder O – tabako - bon (med mindre det simpelthen ikke er opsat). I denne Stil „Røgelsebeholderens ophøjede Stil:” bliver Haaret klippet fire Tommer langt rundt om Hovedet undtagen over Panden, hvor det klippes
noget kortere. Midt paa Hovedet bæres det langt og samles sammen i den særligt formede Knude, der har givet Coiffuren sit Navn. Saasnart Pigebarnet er gammelt nok til at gaa i den offentlige Pigeskole, bliver hendes Haar sat op i den smukke, enkle Stil, der kaldes Katsurashita eller maaske paa den nye, halvtfremmede, grimme Facon, des hedder Sokuhatsu, som gennemgaaende er bleven moderne i de Skoler, hvor Eleverne tillige har deres Ophold. For de Fattiges Døtre ja, endog for Middelklassens er Skoletiden kun kort.
Deres Studier ophører for det meste nogle Aar før de er giftefærdige, og i Japan bortgiftes de unge Piger meget tidligt. Den unge Pige faar sin første kunstmæssige Frisure ved fjorten- eller femten Aars Alderen. Fra det tolvte til det fjortende Aar sættes hendes Haar efter den Mode, der hedder, Omoyedzuki, som derpaa forandres til den smukke Coiffure kaldet yorowage. Nogle Aar senere maa, yorovage vige for Shinjocho (den nye Sommerfugle-Stil) eller Shimada ogsaa kaldet Takawage. Shimada er saare kunstfærdigt taarnet op, men jo højere Familien staar paa Samfundets Stige, jo lavere maa Frisuren bæres; Geisha’en eller Joro’en bærer en baade bredere og højere Varietet af den, som egentlig svarer til Navnet Takawage, hvilket betyder; „Den høje Frisure.” Atter skifter den unge Pige denne Stil mellem sit attende og tyvende Aar for en anden, som hedder
Tenjingaeshi, fra sit tyvende til sit fire-og-tyvende Aar adopterer hun Mitsuwage eller „de tre Løkkers” Coiffure, og en lignende, endnu mere indviklet. Haaropsætning anlægges af de fem-og-ty veaarige Kvinder, som bibeholdes til deres otte-og-tyvende Aar. Lige indtil denne Alder har enhver Forandring stilet hen imod en endnu større Kunstmæssighed og indviklethed i Opsætningen, men fra nu af anses Japaneserinden ikke længere for ung, og der er nu kun een Mode for hende; Mochiriwage efter Bobai, den enkle og temmelig grimme Facon, der bæres af gamle Kvinder.
Men den Pige der gifter sig følger en hel anden Maade for Haaropsætning end de faaregaaende. Det skønneste, mest udarbejdede Kunstværk er Brudens Frisure.: Hanayome, et Ord, der betyder: „Blomster - Hustruen”. Haarbygningen er lige saa skøn som Navnet, men man maa se den, for ret at vurdere det kunstneriske Indtryk, den gør. Herefter bærer Hustruen sit Haar i Kumesa- eller Maruwage- Stilen - ogsaa kaldet Katsuyania. Kumesa-Stilen er tarvelig og er den fattige Kvindes Maade at sætte Haaret paa, men Marawage- og Katsuyama-Faconen er elegant. I gamle Dage bar Samurai-Kvinderne Haaret paa to Maader. Pigernes Coiffure hed Ichogaeshi og Hustruernes
Katahajishi. Endnu kan man se nogle faa Katahajishi-Frisurer i Matsne.
(Fortsættes).
