« Tilbage til søgeresultaterne
Valgene
Kvindernes Deltagelse i Valgene har i Aar haft en noget anden Karakter end sædvanlig.
Selvfølgelig har vi altid haft vore Sympatier, glædet os, naar det gik den Vej, vi vilde, og ærgret os over det modsatte ikke mindst over, at vi ikke selv havde nogen Stemme at lægge i Vægtskaalen. Denne Gang havde Deltagelsen en mere saglig Karakter; Kvinder deltog i Vælgermøderne ikke blot for at hævde Kvindens Rettigheder, men for at fremdrage saadanne Sager, som laa dem paa Hjerte.
Det var, som følte de, at den Tid ikke længer ligger helt ud i det blaa, hvor Kvinden kun bliver en Faktor i det offentlige Liv. Tre Gange spurgte Anne Bruun Hr. Birck om hans Mening vedrørende Prostitutionen og Kvindens Stemmeret uden at faa Svar. Man ønsker at komme til at opleve en Valghandling, hvor Hr. Birck stod overfor et Vælgerfolk, hvis ene Halvdel var Kvinder! Bedre gik det ved de Vælgermøder, hvor Eline Hansen, Birgitte Berg-Nielsen, Lycinka Hansen, Louise Nør-lund og Provstinde Johnsen talte, medens den systematiske Interpellation om Tyendeloven, som den energiske Tjenestepigeforening havde iværksat paa Valgdagen, over alt blev modtaget med Venlighed.
I Lyngby interpellerede Jutta Bojsen Møller Kandidaterne om deres Stilling til den offentlige Prostitution og til Kvindes kommunale Valgret: Alle 4 Kandidater svarede imødekommende, kun vilde Højres - Piper - nøjes med at give Kvinderne Stemmeret, ingen Valgbarhed. Charlotte Sannom gjorde ved Vælgermødet i Asminderød megen Lykke med et Forslag om Kvindens kommunale og politiske Valgret, om Alkoholen i Skolerne og om Prostitutionen. Selv Højrekandidaterne erklærede sig halvvejs overvundne. Ogsaa paa Valgdagen interpellerede Frk. Sannom.
I Nørre-Sundby stillede Marie Hasselbach ved et Vælgermøde Forespørgsel om Kvindens Valgret og Valgbarhed - Kvindefred i Landet og om Afskaffelsen af. den lovordnede Prostitution. Begge Kandidater svarede imødekommende.
I Lemvig spurgte Mariane Wolf paa selve Valgdagen den eneste Kandidat om Kvindens Valgret og Valgbarhed, samt om han vilde virke for at skaffe Kvindefred i Landet. Her var den eneste Indrømmelse, Kandidaten vilde gøre, at selvstændige skatteydende Kvinder fik kommunal Stemmeret.
I Vejle talte Pastor Petersen, Løsning, meget ivrig for Kvindens politiske Valgret og Afskaffelse af Prostitutionen Den socialdemokratiske Kandidat var den mest imødekommende, medens: Venstres Kandidat, Th.. Nielsen, udtalte sig noget ubestemt. Højrekandidaten var afgjort imod Kvinders politiske Valgret. Uden Tvivl er Kvindesagen bleven ført frem af Mænd eller Kvinder paa adskillige flere Steder i Landet.
At Konsejlspræsidenten paa Valgdagen fastslog sit bestemte Standpunkt overfor kommunal Stemmeret lover godt for Fremtiden. I øvrigt maa vi uden Hensyn til noget politisk Standpunkt dybt beklage, at Valgene har berøvet os nogle af vore troeste Venner i Tinget.