« Tilbage til søgeresultaterne
Et Gensvar
Hvor kan Fru Bondegaard undlade at se, at det forringer Fællesmødets Betydning, naar Styrelsesvalget er afgjort, inden de delegerede mødes der, de kunde jo saa for den Sags Skyld lige saa godt blive hjemme. Og Samarbejdet! Hvor fattigt er ikke det, der drives ved skriftlig Meddelelse i Sammenligning med den levende Samtale, der lader Ordene flyve Mand og Mand imellem. At der ikke skulde kunne findes noget Lokale til et „Formøde" mellem de delegerede, kan jeg næppe tænke og det forekommer mig ikke rigtigt, at deres Samarbejde skal være indskrænket til de officielle Møder og de Ord, der falder i tilfældige Samtaler.
Saa kan jeg ikke nægte, at allerede 14 - saa mange Kredse maa der jo være efter Bladets seneste Opgivelse - Styrelsesmedlemmer er for mange, især, da de er spredte Landet over; de vil sjældent kunne mødes Ansigt til Ansigt; Rundskrivelser er som bekendt sendrægtige; en saadan Styrelse vil ikke kunne handle hurtigt og med Kraft.
Endnu blot dette: Jeg kan ikke se noget fornærmeligt for Kredsene, Københavns Kredsen indbefattet, deri, at, der paa Steder i Landet, hvor ingen Kreds findes, kunde sidde særlig gode Lederemner. Sæt, at et saadant var at træffe paa Lolland, og Vedkommende melder sig ind i Københavns Kredsen. Tror saa nogen, at Københavnerne vilde vælge en Lollik som deres eneste Repræsentant i Styrelsen?
Nu vil vi imidlertid overlade Sagen til de delegerede, tro, at de vil finde en Løsning, som kan tilfredsstille os alle.