« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindelig Kunstindustri i Paris
Næste Aar vil der i Paris i Palais du Louvre (Pavillon de Marsan) fra l. Maj til 15. Septbr. af en Damekomite hørende til Selskabet : Union centrale des arts déecoratits blive afholdt en international Udstilling af Kunstindustri udført af Kvinder efter moderne Tegninger eller gamle nationale Mønstre samt af Kvinders Tegninger til saadanne Ting. Gennem den nylig afrejste franske Gesandts Frue, Madame Jusserand, har Dansk Kunstflidsforening af Udstillingskomiteen, faaet Anmodning om, saafremt de nødvendige Pengemidler kan tilvejebringes, at sørge for Danmarks Deltagelse i denne Udstilling.
Da alle Lande skal repræsenteres og Pladsforholdene i Pavillon de Marsan ikke er særdeles rummelige, maa Kunstflidsforeningen eventuelt forbeholde sig at gøre et Udvalg af de indsendte eller anmeldte Genstande. Foreningen har derfor henvendt sig til en Bedømmelseskomite, som foruden deres egne kunstneriske Raadgivere, Professorerne Vilh. Bissen og Arnold Krag er sammensat af Pietro Krolin, Charlotte Klein, Frantz Henningsen, Johanne Bindesbøll, Suzette Holten f. Skovgaard og Dagmar Olrik.
Kunstflidsforeningen paatager sig at foranstalte en Udstilling af Genstandene før Afsendelsen til Paris og endvidere at besørge Korrespondancen og den forretningsmæssige Ordning, men alle Udgifter, Forsendelse, Installation m. m. udredes af Udstillerne selv i Forhold til Genstandenes Størrelse og Omfang.
Anmeldelser modtages og nærmere Oplysninger gives i Dansk Kunstflidsforenings Udsalg, Amagertorv 33 1ste Sal fra Kl. 10-5.