« Tilbage til søgeresultaterne
„Det hvide Baand”s. Hjem
Det er hvad Kristiania-Hjemmet for ugifte Mødre kaldes. En Insender til Norsk „Dagbladet” skriver om det bl. a.:
Jeg tror, Hjemmet for ugifte Mødre er den kæligste og forstandigste af alle de sociale Foranstaltninger, Mennesket stræber med; for der kan Mødrenes Kærlighed vækkes og vokse sig stærk. Er den først vakt, saa ejer Barnet Beskyttelse i Livet - Kærligheden være saa uforstandig eller svag den være vil.
Og de Børn, der kommer til Det Hvide Baands Hjem, de faar Modermælk - og det en Mælk, som bliver gjort kraftig ved tilstrækkelig Søvn og tilstrækkelig Næring og passende Arbejde. Hver Pige betaler 4 Kroner om Ugen, og alt Arbejde i det store Hus udføres af Pigerne selv - Vask naturligvis iberegnet. Klokken 6½ maa alle op - først mades Børnene og bringes til at sove, saa drikkes Kaffe og holdes en kort Andagt, inden alle Værelser gøres rene. Fra 10 til 11 pusler og sysler Mødrene med Børnene og faar deres Havresuppe. Klokken 2 spises Middag. De Piger, der staar for Madlavningen, maa anstrenge sig til det yderste, for Kammeraternes Dom falder hurtigt og bestemt. Bestyrerinden er klog nok til at bifalde frimodige Ytringer om Statsstyrelsen, for det er ogsaa Hjemmets Opgave at gøre Pigerne dygtige i huslig Gerning.
Hjemmet gjorde paa den besøgende ikke det mindste Indtryk af at være Asyl. Dertil var, blandt andet, Udstyret altfor tilfældig. Ingen af Vuggerne var ens, Sengklæderne heller ikke; men Uldtæpperne var pæne, Værelserne rene og godt luftede.
Bestyrerinden sukkede lidt ved Tanken om nogle Børnehjem, hun havde set, som kunde paradere med 3 Haandklæder til hvert Barn - hendes maatte nøjes med færre. Jeg ved ikke, hvor mange Haandklæder Børnene faar; men jeg ved, at jeg saa 10 smaa Væsener med rene rosenrøde Tunger og klare, rolige Øjne – og da er alt som det skal være, enten de bruger l eller 10 Haandklæder.
Ganske umuligt er det imidlertid for Bestyrerinden at holde sig de strenge Sundhedsregler ganske efterrettelige.
Forleden, da alle Pladser var optagne, kom der f. Eks. en Pige med 12 Dages gamle Tvillinger paa Armen. Hjælpeløs og forkommen! Hvad har saa Bestyrerinden andet at gøre end at give Moderen Mad, rede Seng op til hende inde i Dagligstuen og putte hende og Tvillingerne i de varme Sengklæder. Hun blev bare nogle Dage i Hjemmet. Arbejdskammerater fik opspurgt, hvor hun var, skød sammen og hjalp hende med nogle Penge.
Da Indsenderen heraf kom ind i Hjemmet, fandt hun, at nogle af Pigerne saa temmelig mugne ud - men er det ikke rimeligt, naar fremmede Mennesker kommer vandrende ind for at se paa dem og deres Børn? Andre kunde dog ikke dy sig, men viste Barnet frem med saa stolte, ømme Smil, at man blev varm af Glæde og forstod, at det Barn og den Mor var reddet for hverandre, hvis da ikke Fattigdom senere skulde knække dem.
De mange, der ængster sig for, at et sligt Hjem skal fremme den saakaldte Usædelighed, burde kunne forstaa, at intet kan beskytte den unge Kvinde bedre end Kærligheden til Barnet, og den kan ikke spire, hvis Moderen ikke faar Lov til at passe det selv og amme det under nogenlunde sorgfrie Forhold.
