« Tilbage til søgeresultaterne
De franske Kvindeforeningers Forbund
De franske Kvindeforeningers Forbund
vil, ligesom tidligere meddelt om de norskes, blive repræsenteret ved det internationale Kvinderaads Kongres i Berlin 1904.
I ovennævnte Forbund gør to Strømninger sig gældende, der synes at virke indbyrdes regulerende: den maadeholdne Retning („Oeuvres et Institutions féminines”), der hovedsagelig tilhører Støtterne for den parisiske Velgjørenhed, og hvis Repræsentanter næsten alle er gifte Kvinder i moden Alder, og den radikale Retning („Droits des Femmes”), der er ret socialistisk i sit Anlæg. Ved den nylig i Paris afholdte 2. Generalforsamling berettedes om en i Fjor vedtagen Resolution gaaende ud paa, „at Kvindestemmeretten er Basis for alle Kvindefordringer”; dog anses det for rimeligt, at Kvinderne begynder deres politiske Opdragelse paa det kommunale Omraade. Derpaa aflagdes Beretninger fra hver af de 4 i 1901 dannede Kommissioner: Velfærd, Opdragelse, Ret og Arbejde, der her kortelig skal refereres for at vise de franske Kvinders Standpunkt.
„Velfærdskommissionens” Ordfører meddelte bl. a., at den havde indgivet et Andragende til Regeringen om Tilbagekaldelse af Dekretet af 24 - 2 - 01, der ophæver Statsansættelse af Børneinspektricer (o: saadanne, der har at føre Tilsyn med Kommunens Plejebørn, med forældreløse og med sædelig fordærvede Børn). Regeringens Ophævelse af denne Institution, hvor Kvinder har virket baade med Indsigt og Iver, er velnærmest begrundet i Sparsommelighedshensyn, men er lige fuldt uforsvarlig. - Der var ogsaa indgivet et Andragende om gratis Desinfektion af Smaalejligheder (til under 500 fr.) ved enhver Bortflytning, særlig af Hensyn til Tuberkelfaren.
„ Opdragelseskommissionen” har særligt haft Opmærksomheden henvendt paa Oprettelsen af Latinskoler for Pigebørn, dog uden endnu at have løst Spørgsmaalet. Som man ved, har Frankrig vel Statsskoler svarende til vore højere Pige- og Lærerindeskoler; men Artium har de studerende Kvinder hidtil maattet tage ved Universiteterne, efter at have forberedt sig ved private Dannelsesanstalter.
„ Retskommissionens” Beretning blev Dagens Glanspunkt Mme, d’Abbadie d’Arrast meddelte, at man var kommet til Enighed om en Resolution, som „Ligaen for Menneskerettighederne” havde givet sin Tilslutning, og som man haabede at faa bragt frem i Kamrene. Deri forlanges Ophævelse af den berygtede Lovparagraf „La recherche de la paternité est interdite” (det er forbudt at efterforske Faderskabet.) „Vi vil”, sagde Fru d’A., „at Manden skal stilles overfor et Alternativ: Ægteskab eller Forsørgelsespligt. Det drejer sig i Frankrig aarligt om 700,000 Børns Skæbne! Vi føler os som Tjenerinder af Folkets Velfærd, og vi taler i alle de Kvinders Navn, der har Agtelse for Sædelighed.” Efter Resolutionen skal Forældremagten vedblivende tilhøre Moderen, men den illegitime Fader bør hindres i at unddrage sig Forsørgelsespligten. Betalingen skal være i Overenstemmelse med Moderens Stilling og med Faderens Midler; i Barnets første Leveaar*) skal en Klageret bistaa Moderen - klager ikke hun, saa skal denne Statsinstitution gøre det paa hendes Vegne. Skriftlige Beviser skal ikke fordres fremlagte (fra Befolkningens brede Lag, vil der nemlig sjældent være nogen Korrespondance at fremlægge). Den illegitime Fader kan kun med Moderens Tilladelse anerkende det mindreaarige Barn, og det Barn, der har naaet Myndighedsalderen, maa kun anerkendes med sit eget Samtykke (dette sidste for at beskytte det voksne Barn mod en uværdig Fader, der kunde ville falde paa at fordre sig ernæret af det erhversdygtige Barn). Moderen skal, som Minimum for sig selv, fordre alle Omkostninger ved Nedkomsten samt 3 Maaneders Underhold. „Hvad vi forlanger”, sluttede Ordføreren, „er retfærdigt og sædeligt; Straffrihed fremmer Udsvævelsen, og der gives kun een Moral for begge Køn; derfor arbejder vi for Ophævelsen af hundredaarig Uret.”
Endeløst Bifald fra hele den store Forsamling lønnede Fru d’Abbadie, og denne stærke og almindelige Tilslutning synes at tyde paa, af Frankrig endelig er modnet til Afskaffelsen af hin skændige Lov.
„Arbejderkommissionens” Ordfører fortalte om Arbejdernes Produktions forbund, men fremhævede, hvorledes disse endnu kun trivedes med Elitefolk og paa forberedt Grund; med Folk, som de er flest, viste deres Gennemførelse sig endnu særdeles vanskelig. Om et Forsøg, der var gjort i Amicitia - Klubbens Arbejdsstuer meddeltes: „For det første har Vi undertrykket Mellemhandlerne og givet Syerskerne 76 Centimer for en Skjorte (i Stedet for 30 C.); for det andet har vi indført Andel i Overskuddet og opdrager vore Arbejdersker til handledygtig Selvstændighed, og vi haaber senere at kunne grundlægge et Produktionssamfund med de saaledes forberedte.”
Udenfor Dagsordenen behandledes derpaa Fredssagen, især med Henblik paa en Opfordring til Regeringen om en nærmere Sammenslutning med England og om fremtidigt at forelægge Voldgiftsretten i Haag enhver international Konflikt. Ogsaa anbefaledes det Forsamlingen kraftigt at modvirke Brugen af Alkohol.
Naar det forholdsvis nye franske Forbund allerede nu tæller 30,000 Medlemmer, da skyldes dette fortrinsvis Tilslutningen af en Del meget store, saa godt som hele Landet omfattende kvindelige Velgjørenhedsforeninger ligesom, ogsaa Arbejderskernes Syndikater fra første Færd har sluttet sig dertil.
I Modsætning til flere andre Lande findes derimod i Frankrig endnu kun mindre Sammenslutninger af borgerlige Kvinder som Lærerinder, Forretningsdamer og lignende.
H. Thaarup.
*) Indskrænkningen til Barnet første Leveaar rammer dog en Fare, thi med denne Viden for Øje, kan Faderen, om han vil, sagtens ordne sig saaledes, at der intet bliver at klage over i dette Tidsrum; men saa bagefter?
