« Tilbage til søgeresultaterne
Dansk Kvindesamfunds praktiske Kursus
I. Haandgerning.
Ved Afslutningen af Sommerskolen i Askov 1896, da den sædvanlige Udstilling af de færdige Haandarbejder fandt Sted, blev en Del Husmødre fra Egnen opmærksomme paa de mange Bomuldskjoler og Bluseliv, som Eleverne havde klippet og syet, og hvortil de selv havde tegnet Snitmønstre. Disse Husmødre kom da til at tænke paa, at der maatte kunne ordnes korte Kursus, hvori de kunde deltage og samtidig passe deres Gærning i Hjemmet. Der blev da samlet Deltagere, og et Kursus blev afholdt; det efterfulgtes af mange lignende saavel i Byerne som paa Landet. Jeg har i en Aarrække afholdt 35 saadanne Kursus med ca. 378 Deltagere. Disse Kursus ordnes paa forskellig Maade:
l) 3-Ugers Kursus med 2 Timers Undervisning hver Dag; 8 á 12 Elever, hver betaler 12 Kr.
2) 4-Ugers Kursus med 2 ½ Timers Undervisning hver Dag i første Uge og hveranden Dag i de tre sidste Uger: 12 á 16 Elever, Betaling 12 Kr.
3) 6-Ugers Kursus med 3 Timers Undervisning hveranden Dag, 20 á 24 Elever, Betaling 15 Kr.
Aftenkursus med 2 Timers Undervisning hveranden Aften, Betaling 10 Kr.
Lederen af Kursuset afholder Udgifter til Lokale o. lign.
Deltagerne lærer først Snitmønster-tegning derefter Tilskæring og Syning; de medbringer selv Materiale, og hver syer i Reglen en Kjole af Vaskestof, en Barnedragt eller en ulden Kjole. Deltagerne har en Del Hjemmearbejde.
Disse Kursus kan være meget fornøjelige, og der arbejdes med stor Iver.
Det har ogsaa sin Betydning, at Kvinder fra By og Land paa den Maade arbejder sammen; det kan bidrage til godt Samarbejde i andre Retninger og til Forstaaelse af forskellige Spørgsmaal.
At ovennævnte Haandgerningssag er af stor økonomisk Betydning for Hjemmene og derigennem for Samfundet er noget, Enhver han forstaa.
En anden Side ved denne Sag bør ogsaa bemærkes.
Naar Kvinderne lærer at klippe og sy deres egne Klæder, da skulde der gærne komme noget mere personligt ind i Dragten, end det i Reglen er Tilfældet.
Der er sagt at „Klædedragten skal passe til Mennesket, som en Ramme skal passe til det Billede, den omslutter.” Ligeledes at „det er en Urimelighed, naar Mennesker af helt forskellig Bygningstype bærer Klæder af selvsamme Snit.” Ja, der er ogsaa et Omraade, hvor der trænges til manges Arbejde, det, at fremme og udvikle den gode Smag. Skønhedssansen, der er en stor og god Magt i ethvert Hjem.