« Tilbage til søgeresultaterne
Bakkehus-Udstillingen
Et hundredaarigt Minde.
Ja, Margarita, ren og klar
Med alle Aandens Evner,
Hjærtets Dyder,
Du var en Perle dyrebar,
Du var, hvad os dit elskte
Navn betyder.
Oehlenschlæger
Ikke hvor Mindestøtten i Rahbeks Allé staar, men helt oppe, ligeoverfor Aandssvageanstalten, hvor Sporvognen standser i Pilealléen, der ligger det virkelige Bakkehus, hvor, som der staar paa Støtten, „Knud Lyne Rahbek boede med sin elskelige Hustru" Kamma, o: Karen Margrethe, f. Heger, Søster til Fru Oehlenschlæger.
Dette gamle, halvt faldefærdige Hus, er i Aar for nogle faa Efteraarsuger vaagnet af sin Dvale. Mennesker gaar atter ud og ind - nogle tilfredsstillede, andre skuffede, alt efter de Forudsætninger man sidder inde med for at kunne bedømme, hvad pietetsfulde Tanker og Hænder her har frembragt.
Og det skal straks siges: Formaar man ikke at sætte sig hundrede Aar tilbage i Tiden, medbringer man ikke selv Stemningen og det rette Kendskab til hin Tid; er man smittet af vor Tids Blaserthed for ikke at sige Frivolitet, saa kan man lige saa godt blive borte; thi saa ser man ikke andet end nogle lavloftede, yderst tarvelige Stuer med gamle Billeder paa Væggene og alle Slags Snurrepiberier i Skabene, kort, kun en tarvelig Illustration til senere Tiders tarvelige Tale om „Bakkehuset".
Men ved man, hvorledes hin Tids største Aander herhjemme, som P. A. Heiberg, Fru Gyllembourg, Oehlenschlæger, I. P. Mynster, Brødrene Ørsted, I. L. Heiberg, Molbech, Chr. Winther, Poul Møller, H. C. Andersen og endnu flere, Aar ud og Aar ind trodsede Afstand, slet Føre og buldrende Mørke, for at tilbringe nogle Timer i Samkvem med Vennen og hans Kamma; tænker man paa, hvilke Spirer til vor æstetiske Glansperiode her er blevne fremelskede, og hvilke sunde Tanker her er udfoldede; ja, saa træder man med Ærbødighed over Tærskelen, og saa dvæler man gærne en Times Tid i dette Hus, genoplivende og udvidende sine egne Tanker om alle dem, der her færdedes i Forstaaelse og Venskab - det sidste ydet lige varmt af Mand og Hustru, men Forstaaelsen efter alle samtidiges Vidnesbyrd finest og dybest fra Kammas Side.
Ved Synet af Kammas Hjørnestue tilhøjre for Indgangsværelset, der i al sin Tarvelighed har gjort saa mangen, rigt udstyret Nutidssalon til Skamme, tænker man med en vis Svien for Brystet paa, hvor meget der fattes vor Tid derved, at den ikke ejer et Samlingshjem som dette, hvor Højsind og Renhed i Tanke gik Haand i Haand med Vid og høj Begavelse.
I en Tid, hvor Blasertheden har moret sig med at gøre Nar ad Kammas („berygtede") Æskelaveri, og hvor Frivoliteten ikke skammer sig over i Udtrykkene for hendes inderlige og altomfattende Venskab halvvejs at finde Spor af forbuden Elskov, spørger man imidlertid sig selv, om denne beskedne Udstilling - der er et svagt Forsøg paa at danne en Pendant til Goethe-Huset i Weimar og Victor Hugo-Huset i Paris, og hvor man har samlet ikke alene Genstande, der har tilhørt Rahbek og Kamma selv, men ogsaa Minder om dem, der har færdedes hos dem som Gæster- om denne Udstilling nu virkelig ogsaa vil paaskønnes, som den fortjener det. Dagbladene tager ganske vist meget pænt paa den (naar undtages eet, der, for at bruge et populært Udtryk, nærmest kun gør Grin med det hele), man kunde fristes til at sige for pænt; thi de har ved i lange Artikler at anføre kendte Navne, og ved minutiøst at nævne alle Genstande og Enkeltheder i hvert Rum, gjort deres bedste for at hidlokke Publikum; men „Publikum" i Almindelighed forstaar ikke, og „Publikum" vil synes, at der er gjort for meget Væsen af „saa lidt" - „Publikum" vil i sin Overfladiskhed og sit manglende historiske Blik intet kunne se. - Og dog fortjener det betydelige Arbejde at skattes, som det maa have været, ud af nogle vanrøgtede og tomme Rum at danne et Interiør, som dog saa nogenlunde kan genkalde hin Tid og hin Kreds.
Komiteens aktive Medlemmer er Frk. Anna Hjort, Prof. Borchsenius, Boghandler Hagerup og Forfatterne L. Bobé og Knud Steffensen, om hvilken sidste det blev sagt mig, at han havde været særlig aktiv som Samler og Ordner, støttet ved Meddelelser af Fru Marie Konow, Oehlenschlægers yngste Datter. ’
Udstillingen er aaben fra 12 til 5 i 6 Uger i det hele.
København, d. 12. Septbr. 1903.
