« Tilbage til søgeresultaterne
Ind- og Udland
Vinteren nærmer sig; Sporten i fri Luft afløses af Gymnastiken, og Tiden er atter inde til at søge nye Kundskaber. Københavns kvindelige Gymnastikforening begynder sine Kursus i denne Maaned - vi har tidligere omtalt den store Nytte, dens billige Undervisning yder en stor Mængde ubemidlede Kvinder, og henleder derfor kun Opmærksomheden paa omstaaende Annonce. - F. U. F. begynder ogsaa en Række Kursus omend i en anden Retning; denne Undervisning gaar efterhaanden mere og mere ind i Bevidstheden som et udmærket Middel til at faa fyldig Oplysning om et bestemt Emne. En Henvisning til omstaaende Annonce vil være tilstrækkelig Anbefaling. Navnene taler for sig selv.
Amerika. Forhenværende Guvernør i Colorado, Adams, holdt for nylig et Foredrag om Virkningen af, at Kvinder fik Valgret i hans Stat. Blandt andet sagde han: at der i Colorado nu kun var et Maal for Sædeligheden, at der ikke havde været nogen Skandale i Skolesager, siden Kvinder i 1876 fik Valgret og Valgbarhed til Skoleraadene; at Kritiken over de kvindelige stemmegivende kom fra Værtshusene og fra de professionelle Politikere, hvis Interesser blev truede af Kvinderne. Han endte med at sige: „Pressen, Prædikanterne og Skørterne omforme Colorado; jeg bøjer mig villig for Triumviratet og ønsker som de gamle Grækere: Gid Guderne længe vil bevare Tyrannerne og gid Tyranniet maa vare evigt!”