« Tilbage til søgeresultaterne
Foreningen „Den danske Pigeskole”s Aarsmøde
Foreningen „Den danske Pigeskole”s Aarsmøde
den 18-20. Oktober 1903.
Foreningen „Den danske Pigeskole" holdt sit Aarsmøde, som sædvanlig, i Frøken Engelhardts Skole. Mødet var besøgt af ca. 200 Mennesker alle tre Dage, og Deltagerne fulgte baade Foredragene og Diskussionerne med megen Interesse. Søndag talte Overbestyrerinde, Frøken Henriette Skram, om Betydningen af en særlig Pigeskoleeksamen for den højere Pigeskole, og Undervisningsinspektør, Hr. Dr. phil. Rønning, om Lov om højere Almueskoler og de danske Pigeskoler.
Skolebestyrerinde, Frøken Louise Winteler fra Odense, aabnede Mødet som Formand i Bestyrelsen. Hun ønskede Forsamlingen et godt Udbytte af Samværet, og takkede for den Hædersgave, den havde sendt hende paa hendes Jubilæumsdag, og foreslog Frøken Ida Falbe-Hansen som Ordstyrer.
I sin Tale hævdede Frøken Skram: Vi er og vil være Pigeskoler, og vi vil tro’s paa som Pigeskoler. Hun fremsatte saa en Plan for en særlig Eksamen, som skulde tages af Pigeskolens Elever i 17-Aars Alderen, og stille dem som Borgere i Staten, lige med de unge Mænd og Kvinder, som havde gennemgaaet Fællesskolen. Hun hævdede, at Pigeskolen burde lægge Vægt paa Haandarbejde af rent pædagogiske Grunde, og især sørge for at Eleven havde gode Sprogkundskaber og en god Haandskrift.
Hr. Undervisningsinspektør, Dr. Rønning tog derefter Ordet. Han søgte at se saa lyst paa den danske Pigeskoles Forhold som muligt, og søgte derfor at drage de Fordele frem, som Pigeskolen vilde have ved at gaa ind under Loven. Den gik nu ind som et fuldt anerkendt Led i det danske Skolevæsen, og dette vilde give den en langt bedre Position end før, da man dog blot havde betragtet den som et Appendiks, og væsentlig kun havde taget Hensyn til Drengeskolens Tarv i Lovgivningen. Taleren hørte absolut ikke til Fællesskolens Tilhængere; han mente, at Fremtiden vilde vise, at den havde Brug for en Pigeskole. Han sluttede sig forøvrigt til Frøken Skrams Forslag med Hensyn til Eksamensfordringer og Fagenes Fordeling. Forøvrigt indrømmede han gerne, at den danske Pigeskole gik en streng Tid i Møde i Kampen med Fællesskolen; men han havde det bedste Haab for den, og ønskede kun alt godt for den.
Under Diskussionen, som nu begyndte, fik man et tydeligt Indtryk af, at de tilstedeværende ikke saa slet saa fortrøstningsfuldt paa Tingene som Hr. Dr. Rønning. Mange af dem var Skolebestyrerinder eller Bestyrere, og i hvert Fald knyttede til den frie Pigeskole, som jo nu trues saa stærkt af Statsskolen. Særlig Provinsskolerne følte det farlige i deres Stilling, og kom med Forslag om at indgive et Andragende til Ministeriet om Hjælp og Støtte.
I denne Diskussion, som ikke kunde afsluttes Søndag, men maatte fortsættes Tirsdag Eftermiddag, deltog med megen Iver, Hr. Skolebestyrer Plenge fra Viborg, som absolut Modstander af Statsskole overhovedet, og Hr. Professor Gertz, der lovede at hjælpe den betrængte Pigeskole, hvor han kunde, Hr. Adjunkt Foldberg, Frøken Scholten, Frøken Lang o. m. fl.
Mandag samledes man atter Kl. 121/2.
Hr. Professor N. A.. Larsen talte om Lærebøger og Lektier, og Frøken Ida Falbe-Hansen om: Vor Skandinavisme.
Frøken Falbe-Hansen glædede Forsamlingen med at fortælle om sit Ophold i Sverrig, som „Byttelærerinde". Det er bekendt, at svenske og danske Skoler i en Række af Aar har brugt at bytte Lærerinder til gensidig Glæde og Udbytte, og absolut til god Forstaaelse mellem Folkene indbyrdes. Taleren havde da ogsaa haft megen Glæde af sit Arbejde med svenske Børn i Stockholms Skoler; hun havde især læst H. C. Andersen som den Forfatter, der absolut kan tale til alle Børn. Hun fremhævede de Svenskes store Sans for Samfundsspørgsmaalene, der blev taget op i Skolernes øverste Klasser, noget Danskerne kunde lære der, medens Svenskerne saa maaske kunde lære af Danskerne at være noget mere for den enkelte Elev.
Frøken Rönnström fra Lund talte om, hvorledes svenske og danske Skoler havde byttet Sange; der synges nu mange danske Sange i Sverrig og omvendt.
Om Eftermiddagen efter Mødet, besaa Deltagerne en mindre Udstilling af Skolemateriel, som Det nordiske Forlag havde arrangeret i et Skolelokale. Her fik man ogsaa Lejlighed til at gøre sig bekendt med Frøken Heckschers fortrinlige Anskuelsesmidler til Brug ved Haandarbejdsunder-visningen. Frøken Heckscher var selv til Stede og forklarede Brugen af sine mange Tavler og Rammer; hendes Samling tog sig overordentlig tiltalende ud.
Deltagerne i Skolemødet havde Mandag Aften en festlig Sammenkomst i Wittmacks Lokale. „De lærde Skolers Lærerforening" havde indbudt „den danske Pigeskole"s Medlemmer til sine Møder Mandag og Tirsdag i Studenterforeningen, og mange af disse fulgte Indbydelsen og har sikkert haft Udbytte og Glæde deraf.
