« Tilbage til søgeresultaterne
Kirstine Frederiksen
Det vil sikkert glæde Kirstine Frederiksens mange Venner herhjemme at se, hvorledes man ogsaa i Udlandet har værdsat hendes Personlighed og hendes Arbejde, og vil føle Savnet ved at have mistet hende som Ven.
Her aftrykker vi et Brudstykke af et Brev fra Præsidenten for det internationale Kvinderaad, Mrs. May Wright Sewall, det naaede først hertil efter hendes Død:
Min kære Frk. Frederiksen!
Det var med megen stor Glæde, at jeg fik Underretning om Deres Valg til Æresmedlem i det internationale Kvinderaad, da noget af det, som jeg havde glædet mig mest til, da jeg skulde til København sidste Sommer, var at forny det behagelige Bekendtskab med Dem, som var indledet i Chicago i 1893. Saa snart jeg fik at vide, at De var bleven Æresmedlem i Raadet, var det mit Ønske og min Hensigt at skrive til Dem og sige Dem hjærtelig velkommen i vort internationale Forbund.
Endvidere fremsætter Mrs. Sewall det Ønske, at hun maa træffe Frk. Frederiksen i Dresden i Aar (Brevet er nemlig skrevet før Mødet der), og hun haaber i hvert Fald at se hende i Berlin næste Aar - et Haab, som nu altsaa vil blive skuffet.
Det skandinavisk-amerikanske Blad, „Nordlyset”, har efter „Kv. og Samf.” optaget den sidste Artikel, Frk. Frederiksen skrev før sin Død, nemlig „En amerikansk Sommerskole” (Nr. 19), og indleder den med nogle venlige Ord.
Et andet amerikansk Blad, Kvindebladet „The Womans Tribune”, omtaler Kirstine Frederiksen som „Danmarks Susan B. Anthony” og skriver, at hun har gjort det samme Arbejde her hjemme (paa Skolevæsenets Omraade), som Mrs. Colonel Parker i Chicago.
Lige ved Redaktionens Slutning indløb et Brev fra Mrs. Sewall, der er Svaret paa Meddelelsen om Kirstine Frederiksens Død, og hvori Mrs. S. fremhæver de Egenskaber hos K. F., som hun særlig har lært at kende, og udtaler sin Sorg over „en saa fin og dygtig Kvindes altfor tidlige Død”; Mrs. S. slutter saaledes:
Jeg haaber, at alle vor Søsters Venner føler lige som jeg, naar en Ven forsvinder af de arbejdende Rækker, nemlig, at den bedste Maade, hvorpaa man kan tilkendegive sin Sorg over Tabet, er at arbejde for at bringe det Værk, hvortil hun var knyttet, videre frem.
Endvidere er modtaget følgende:
Til Dansk Kvindesamfund.
Med anledning af frøken Kirstine Frederiksens bortgång ur tiden sänder Eder Finsk Kvinnoförening från sitt forstå höstmöte en deltagende helsning. Ett band af sympati förenar alla dem, hvilka i olika länder arbeta för samma ide. Derför kännes Eder förlust äfven utom Eder egen Krets. Vi tilønska Eder kraft att, trots glesnade led, fortfarande sträfva mot ädla mål. Vi bevara i tacksamma hjertan minnet af den bortgångnas lifsgerning.
„Ty att ha lefvat for andens strider,
Det er lefva för alle Tider”.
Vördsamt å Finsk Kvinnaforenings vägnar:
Alexandra Gripenberg.
Elin Sjøstrøm.
Ovenstaaende Hilsen har vi modtaget i en kunstnerisk udført Adresse, smykket med en Assukablomst, udført i Vandfarve. Den smukke Kornblomst bøjer sit Hoved over et faldende Blad, som et Udtryk for alles Sorg over den ene, som gik bort, og som efterlod en tom Plads i Kredsen, en Plads, som aldrig kan udfyldes.
Anne Bruun.
