« Tilbage til søgeresultaterne
Hvor Kvinder virker
Sundhedsforeningen
begynder sine Vintermøder i November.
Professor Leopold Meyer taler ved det første offentlige Møde om: Kvindesygdomme (gynækologiske Sygdomme).
Senere paa Vinteren bliver der Undervisningskursus for Medlemmer, om aktuelle Sundhedsemner.
Desuden tilbyder Sundhedsforeningen i København mindre Foreninger gratis Undervisningstimer i Sundhedslære, naar man derom henvender sig til Formanden, Fru Johanne Meyer, Margretevej 5.
Sammesteds modtages Indmeldelser af nye Medlemmer. Kontingent l Kr. hele Aaret.
Foreningen for Mødres og Børns Bespisning
har fra Maj 1902 til Maj 1903 uddelt 139,964 Portioner Mad. Udgifterne beløb sig til 19,069 Kr. 97 Øre. Der er uddelt flere Portioner end det foregaaende Aar, med en forholdsvis mindre Udgift. Bespisningen begynder i November, varer til ind i April og foregaar fra 6 forskellige Steder. Enhver trængende Moder kan henvende sig paa Kontoret i Læderstræde 3, hvor et Skema bliver udleveret til Udfyldning, efter Aflevering af Skemaet og dets Antagelse, modtager hun et Kort, som giver hende og hendes Børn under 7 Aar Adgang til Bespisningen 4Gange om Ugen.
Prinsesse Marie er Foreningens Protektrice. Hr. Herman Bangs Oplæsninger har indbragt 1935 Kroner; de øvrige Bidrag er indkomne dels aarligt, dels en Gang for alle, dels ved Gaver og Fødemidler.
Kvindehjemmet i Læssøegade
indviedes Lørdag den 1. November i den til Hjemmet indkøbte Ejendom i Læssøegade Nr. 8 A.
Den filantropiske Virksomhed, der her udøves, er en Fortsættelse af det „Herberge for Kvinder”, der oprettedes paa Graabrødretorv for omtrent 7 Fjerdingaar siden, og som blev drevet efter en lignende Plan som Herberget for Hjemløse Mænd.
Men da det efterhaanden viste sig, at et Asyl af denne Art, der kan strække til for Mandens Vedkommende ikke gør det for Kvindens, hvis Natur og Forhold er mere sammensatte - hun er saaledes ofte tvungen til paa en Gang at være Moder og Forsørger - saa stræbtes der hen imod en Udvidelse af Herberget, og den er foreløbig naaet ved Hjemmet i Læssøegade. Indenfor den betydeligt videre Ramme, som Hjemmet nu har faaet, vil Kunderne, der søge hertil, kunne hjælpes grundigere end før, og i ethvert Fald vil meget mere af den Usikkerhed i deres Forhold kunne forebygges, som Herberget havde gjort det første Skridt til at drage dem bort fra.
Ved den Udvidelse, man nu har set sig i Stand til, er Hjemmet blevet saa vidt fuldstændiggjort, at det i 6 Etager paa 5 Stuer hver rummer: et Folkekøkken, hvorfra der for billig Betaling kan hentes Mad, en Vuggestue, et Gæstehjem, en Værneafdeling, hvor Opholdet kan blive af saa lang Varighed, som det ønskes, her kan faas enkelt Værelse, Værelse for 2 Personer og Fællesværelse, - en Ammestue, hvor der modtages Mødre med smaa Børn fra Fødselsstiftelsen, og hvor de kan blive indtil 6 Uger.
Ved Vuggestuen findes en lille Afdeling, hvor større Børn fra den spæde til 9 - 10 Aars Alderen kan optages for enkelte Dage, f. Eks. naar de skal skifte Plejehjem, og maaske ikke har andre Steder at være; de kan blive indtil 14 Dage, og bliver hentede og bragte til Asyl eller Skole som fra et Hjem.
I det hele taget maa Enhver, der lader sig optage her, rette sig efter de Regler, Institutionen som Hjem paalægger sine Beboere; men de har ellers deres Frihed, kan gaa paa Arbejde derfra og tage Arbejde hjem.
Ovenstaaende Oplysninger indeholdtes i Bestyrelsens Formands, Fru Vibeke Salicaths Tale. Hun sluttede med at betone, at der trængtes til flere Penge, da denne Gærning aldrig naar at række dybt nok. Skønt den driver dem, der har viet sig til den, bestandig fremad, fordi de - jo videre de gaar i deres Stræben for at hjælpe, ser flere og flere Hænder, der strækkes op efter Hjælpen, saa nødes Hjælperne ofte til at lade dem være udstrakte, fordi deres pekuniære Rækkeevne ikke holder Maal med deres hjælpsomme Vilje. Fru Salicath rettede en Tak til dem, der havde hjulpet Foretagendet saa godt paa Vej, og Indvielseshøjtideligheden, der var begyndt med en Sang af Gyrithe Lembcke, sluttede med Chr. Richardts: „Altid frejdig”. Stuerne i Bygningens forskellige Afdelinger vare beklædte med smukke, lyse Tapeter, og saa med de hvide Gardiner og de rødmalede Træsenge, en Slags Feltsenge med Spiralfjedermadratser, lyse og venlige ud.
Medlemmer af Borgerrepræsentantskabets Legatudvalg, hvorfra Hjemmet havde modtaget Legattilskud var med fl. a. til Stede.
H. S.
Købmandsskolen.
Nedenstaaende er tilsendt Hugins Budstikke men mærkeligt nok ikke „Kv. og Samf.;” vi trykker det nu alligevel:
Paa »K. H. K. F.«’s Vegne tillader jeg mig herved at meddele, at »Købmandsskolen« fra indeværende Semesters Begyndelse har aabnet Kvinder Adgang til Undervisningen baade i Dag- og Aftenskolen.
Undervisningen foregaar i Filialen, der har Lokaler i de »Brockske Handelsskoler« paa Sct. Annæ Plads og har fundet stor Tilslutning baade fra Foreningen, og anden Side.
Vilkaarene, saavel hvad Timeantal og Fag som Betaling angaar, er naturligvis de samme som for Mændene; men Foreningens Anbefaling paa Ansøgninger om halv Friplads regnes dog lige med Principalers.
Da jeg formoder, at dette glædelige Skridt fremad har Interesse for mange andre end Foreningen selv, beder jeg om at faa en Meddelelse desangaaende optaget i »Hugins Budstikke«.
P. F. V.
A. Paludan-Müller.
Formand i Repræsentantskabet.