« Tilbage til søgeresultaterne

Prinsesse Wiszniewska

Af: Matilde Bajer

« Se emneord

Den 24. November bragte et Tele­gram fra Paris deri sørgelige Medde­lelse, at Prinsesse Gabrielle Wiszniewska, født Hugot, var død. Dette Bud­skab vil blive modtaget med Vemod i mange tusinde Hjem i hele Verden. Prinsesse Wiszniewska har samlet Kvin­der i alle Lande om Fredens Gerning, Det var 1896, at hun i Paris stiftede Kvindernes internationale Forening for Fred ved Opdragelsen. Hun har ud­foldet en overordentlig stor Virksom­hed, idet hun stod i Brevveksling med Kvinder i de allerfleste Lande i Evropa og Amerika, Ægypten, Syrien, Kanada, Argentina, Uruguay, Ny Foundland, Chili o. fl., og med dem alle var det Freden ved Opdragelse, hen­des Brevveksling gik ud paa.

Under den store Verdensudstilling i Paris 1900 var det hende, der for­beredte den kvindelige Fredskongres, hvori mange Kvinder og Mænd del­tog, baade fra hele Evropa og fra Amerika, ligesom hun forestod den smukke Fredsudstilling af Portræter og Fredsskrifter og Opstillingen af de Hundreder af Emblemer og Flag fra de forskellige Nationer, som tog sig glimrende ud.

Aldrig lod hun en Lejlighed unyttet til ved Opraab, sendt til og udbredt af dem, som hun stod i Forbindelse med i alle Lande, at minde om Fredens Velsignelser. Varmt talte hun Macedoniernes og Armeniernes Sag for at henlede Evropas Opmærksomhed paa den Pligt, at komme de betrængte til Hjælp.

Det vilde være meget beklageligt, om hendes store Værk, Foreningen af de mange Kvinder, som arbejder for Fredssagen, skulde standse ved hendes Bortgang, selv om man maa haabe, at det Frø, der er lagt, kan spire og gro selvstændigt.

« til toppen

Emneord

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner