« Tilbage til søgeresultaterne
Billeder og Indtryk
Billeder og Indtryk
fra
den kvindelige Studenterverden i de fire nordiske Lande.
Helt siden det store Studentermøde paa Leckø Slot for to Aar siden har jeg meget ønsket at samle mine Indtryk af Sveriges, Finlands, Danmarks og Norges kvindelige Studenter, som jeg har fundet meget forskellige, og det højst karakteristisk.
Og efter at jeg i Sommer paa Sorømødet har haft rig Anledning til fornyede Iagttagelser, vil jeg i nærværende Artikel forsøge at give mine Indtryk, ganske som jeg modtog dem gennem disse Dages Liv mellem bl. a. ca. 100 nordiske kvindelige Studenter.
Som jeg nu sidder og lader Tankerne gaa tilbage til det ejendommelige, mangeartede Liv under Leckø- og Sorømødernes dejlige Dage stiger langsomt frem for mig Billede paa Billede og former sig til ejendommelige og stærkt afgrænsede Typer. Bag dem skimter jeg Fysiognomiet hos det Land og det Folk, hvorfra Typen sprang ud, - de særegne Forhold som skabte den, de Brydninger og Strømninger som dannede Grundelementerne i dens Væsen.
Jeg ser den svenske kvindelige Student, den mest harmonisk udviklede Kvinde jeg nogensinde har rnødt. Hun er høj, slank og statelig. Solbrændt Ansigt under den Hvide Hue, aabne, kloge Øjne med det sikre rolige Blik som røber gammel god Kultur. Holdningen er lady-like og vakker, Dragten enkelt og udladelig.
Hun har det Væsen, som gør, at man finder sig vel i hendes Nærhed, hun ejer den fine Takt, som lokker det bedste frem i en, som gør Samtalen fuld af Interesse og Udbytte. Vinder man hendes Venskab, er hun en trofast Kammerat.
Jeg ser den danske kvindelige Student, saaledes som hun færdedes paa disse Møder: lille, mellemlys, med det afgjorte Drag af Alvor og Forsigtighed over sig. Tilbageholden og reserveret, vanskelig at komme ind paa. Puritansk, næsten, i sin Dragt. - Naar man saa dem, altid flokkevis sammen, venlige, men forsigtige mod fremmede, fuld af varm Sympati og Forstaaelse for hverandre, fik man det Indtryk, at her havde man en Skare for sig, som under vanskelige Forhold havde delt ondt og godt, havde lært at holde sammen. Paafaldende var det, at man næsten aldrig saa dem sammen med danske mandlige Studenter, mens man ellers stadig saa mandlige og kvindelige Studiekammerater af samme Nationalitet holde ubrødelig sammen under Maaltiderne og paa Roturene paa Sorø Sø. - Her var særskilte Forhold og Grunde til Stede, men hvilke?*)
*) Her maa jeg - som dansk kvindelig Student - paa det bestemteste forsvare vort gode kammeratlige Forhold til de mandlige Studenter. Det her beskrevne maa være en ren Tilfældighed; thi jeg tror ikke, at der noget Steds findes saa livligt Samkvem - uden Hensyn til Køn - mellem Studenter som netop i Danmark. Man kan se det paa Universitetet, hvor man stadig ser dem blandet mellem hinanden, jeg vil endogsaa vove det Paradox, at den danske kvindelige Student synes at foretrække at være sammen med sine mandlige Kolleger fremfor sit eget Køn! Et lille Eksempel herpaa: Paa Manuduktionshold ser man - jeg kan godt sige aldrig - et helt Hold af Kvinder alene, selv om der er nok dertil, men 3 Mænd og l Kvinde, 2 Mænd og 2 Kvinder o. s. v. samtidig, inden for samme Fakultet eller Fag.
Ragna Schou.
Det var en Eftermiddag paa Sorø Sø, den allersidste, Baad paa Baad roede udover, det vrimlede af hvide og sorte Studenterhuer. Men Stemningen vilde ikke rigtig op. Afskedens Vemod laa over Sindene.
Da lød pludselig nær ved os en af disse bløde, vemodige Sange, som vi alle kendte saa godt fra disse Dage. Det maatte være Finnernes Baad, vi havde foran os. - Ja, der var de, - næsten bare Finner som de plejede - med deres hvide Huer med Guldlyrer, som skinnede i Solen. Sagte roede vi efter dem for ikke at gaa Glip af en eneste Tone. Jeg kan, naar jeg vil, se denne Baad for mig, fyldt af næsten bare finske unge Piger.
De havde plukket Vandliljer undervejs og lod de lange Stilke hænge efter Baaden. - Og mens jeg sad og saa fra det ene blege lukkede, Ansigt til det det andet, og mens jeg lyttede til den fulde Klang fra de dejlige, rene Stemmer, saa bløde og vemodige som bare Finland ejer dem - forstod jeg ske med engang, at i Billedet af den fin-kvindelige Student maatte Vandliljerne være med - Resignationens tungsindigdrømmende Symbol.
Jeg har forsøgt at give en Skildring af den rige, harmoniske, af fin gammel Kultur gennemtrængte svenske Student, af Danmarks stærkt udprægede Særtype, saaledes som den fremtræder paa disse Studentermøder, - superkvindelig med alt sit Hjertelag og sin fine Forstaaelse under det reserverede, forsigtige Væsen, - af den kvindelige Student i Finland hensunken i sin Sorg, men dybt resigneret og sympatisk. Naar jeg nu skal behandle den norske kvindelige Student, staar hun for mig som yngre, som mere uudviklet end de øvrige 3 Landes. Ikke saa, at vi norske kvindelige Studenter har savnet ældre, betydelige personligheder blandt os paa disse Møder, men sikkert er det, at vi havde kunnet være ganske anderledes fyldig repræsenteret ved dygtige Kræfter, om flere af de ældre Studenter havde deltaget, flere af dem, som gennem Studier og alsidige Interesser har vundet Modenhed og Autoritet nok til virkelig at kunne berige Debatterne og Samværet. Vi mangler dem ikke, men de kom bare ikke til dette Møde i saa stort Antal, som vi kunde have ønsket, - dog dette er vel Tilfældet med alle de øvrige Lande, at de havde kunnet ønske sig, og ogsaa virkelig se sig bedre repræsenteret end Tilfældet var.
Jeg nævner dette, ogsaa fordi det vel maa erindres, at den Sammenligning, jeg her anstiller mellem de nordiske Landes kvindelige Studenter gælder dem saaledes som jeg saa dem paa disse to Studentermøder.
Nogen udtømmende karakteristik af den samlede kvindelige Studenterverden i hvert af de nordiske Lande ligger det helt udenfor denne Artikels Ramme at give - bygget som den er paa helt subjektive Indtryk og Erfaringer fra disse korte Dages Samvær. Jeg har nævnt, at den norske kvindelige Student virkede adskillig yngre, adskillig mere uudviklet end de øvrige Landes - og intet Under. Thi Russen var i afgjort Majoritet. Specielt paa dette sidste Møde, hvor Norge ydede det største Kontingent af kvindelige Studenter, ca. 50, mens Gennemsnittet for de andre Landes Vedkommende var ca. 30, og Finlands endnu mindre. For mig tager derfor den norske kvindelige Studentertype fra disse Møder Skikkelse af en ganske ung Pige, livsglad og munter, frisk og frejdig, populær, fordi hun var saa aaben og ligefrem. Jeg ved, at jeg har mødt hende mangen Gang, en Skisøndag i Frognersæterbakkene susende nedover paa Ski eller behændig manøvrerende en svær Fiskekjælke midt i Helvedessvingen: „ Se op!”
Hvilken himmelvid Afstand mellem denne norske unge Pige og Lydia Wahlstrøm, f. Eks. naar hun med overlegen Klarhed kom med sine Indlæg i Mødets store Debatter, og gjorde det saa fuldendt, at hun henrev alle til begejstret Bifald, noget, der som ved en stiltiende Overenskomst ellers aldrig finder Sted under disse Møder med sit særegne, ofte højtidelige Præg.
Karakteristisk er det, at alle de 3 andre nordiske Lande har været repræsenteret ogsaa ved kvindelige Studenter under de store Indledningsforedrag - Norge ikke. Karakteristisk er det ogsaa, at Sverige kom først, allerede paa Leckømødet. Sikkert er det: Vi har et ihærdigt Arbejde for os, før vi naar op ved Siden af de øvrige nordiske kvindelige Studenter.
Mens Mødets indholdsrige Dage gled hen, mens Typerne formede sig fastere og fastere for mit indre Blik, rejste der sig Spørgsmaal paa Spørgsmaal i min Sjæl, og alle drejede sig om de dybereliggende Aarsager til, at Typerne tog netop disse Skikkelser. - Svarene lod da heller ikke vente paa sig.
Gennem Samtaler med fremmmede kvindelige og mandlige Studenter om Studenterforholdene i deres Hjemland og specielt under de Sektionsmøder som de kvindelige Studenter afholdt, blev det lidt efter lidt klart, som før havde staaet dunkelt for mig. - Dr. Lydia Wahlstrøm indledede paa det første Møde, hvis Emne var omtrent saalydende: „Hvilken Betydning har Universisetsuddannelsen for de kvindelige Studenter, og hvilke Opgaver og Pligter medfører den?”
Som hun stod der og aabnet Verdener af nye Tanker for os, gav os af sin Overflod, vil hun altid staa for min Bevidsthed. Som hun lever og virker, aaben og frygtløs, naar det gælder at sige sin Mening, vidtskuende og vidtrækkende med sin Kundskabsfylde og fine, stærke, varmhjærtede Personlighed, har hun præget den svenske kvindelige Student.
Det er utroligt, hvad hun har rokket. Som Lærerinde i Gymnasierne har hun øvet den største og mest betydningsfulde Indflydelse paa sine kvindelige Elever. Blandt de kvindelige Studenter har hun i aarevis udfoldet en storartet Virksomhed. Som en meget dygtig Historiker er hun desuden stærkt videnskabeligt interesseret. „Fortæl mig, hvorledes Lydia Wahlstrøm stiller sig til Deres kvindelige Studenterforening i Upsala. Hvad har hun egentlig gjort for Dem;” spurgte jeg en svensk kvindelig Student. „Spørg hellere hvad hun ikke har gjort,” var Svaret. „I 8 Aar (tror jeg det var?) har hun staaet som Formand, hun stiftede den. Hun holder den sammen.”
Det friske tiltalende kammeratslige Forhold mellem de svenske kvindelige Studenter, - som bl. a. har givet sig fornøjelige og livlige Udslag i Korrespondancerne til vor Studenterklub herhjemme - har hun frem for nogen anden skabt. At de unge Pigers Uddannelse og Opdragelse - saa altfor ofte forkert og forsømt - laa hende varmt paa Hjertet, fremgik tydeligt nok af hendes indledende Foredrag paa det første Sektionsmøde, idet hun paa dette Felt saa en betydningsfuld og vidtrækkende Opgave for universitetsuddannede Kvinder.
Man har en velgørende Følelse af, at de svenske kvindelige Studenter har levet og lever under harmoniske, lykkelige Forhold. I sin Midte ejer de en stærkt samlende Personlighed som Lydia Wahlstrøm. Ingen skarp, eggende Modstand, ingen, blinde saarende Fordomme har drevet dem til Ensidighed og Fanatisme, har givet dem noget let kendeligt og angribeligt Særpræg fremtur Tidens øvrige intellektuelt interesserede og arbejdende Ungdom, - uden forsaavidt, at deres Personlighed er endnu rigere udviklet gennem de større og mere udviklende Forhold, gennem den grundigere og videregaaende Uddannelse, som det er Studenternes lykkelige Forret at nyde godt af.
Forholdet til de mandlige Kammerater synes i samme Grad at være harmonisk og ligevægtigt, hvilket vel ikke mindst skyldes det Drag af Ridderlighed, som ofte findes hos de svenske mandlige Studenter.
I Forholdet til Tidsstrømningerne synes overhovedet den svenske Studenterungdom, og da ikke mindst de kvindelige Studenter, at være særlig heldig stillet.
Erkendelse af Kristendommens evige Sandheder, den højeste videnskabelige og kulturelle Dannelse i Forbindelse med en frisk og ung Livsglæde finder man oftere blandt de svenske Studenter, tilsyneladende uden oprivende Kampe - forenet i en og samme Person. Totalindtykket bliver da ogsaa en dybt tiltalende, rig og harmonisk Personlighed.
Interesserer man sig for det skarpt markerede Fysiognomi, - det kamplystne og det kampmærkede - maa man vende sig mod Danmark, dette for alle Kulturstrømninger nervøst følsomme, vaagne Danmark, som rummer skarpere Modsætninger end noget andet nordisk Land, - dette Land med Navne som Brandes og Høffding paa den ene Side - Ussing, Nørregaard, Karl Paulsen, Skovgaard Petersen paa den anden - for at nævne nogle af de Navne, som fremfor alle var oppe blandt os unge paa Sorømødet, - Dette Land med sit vældigt pulserende Studenterliv, - sit kristelige Studenterforbund, sit hyperradikale Studentersamfund og sin gemytligdanske Studenterforening, dette Land med sin Grundtvigianisme og sin Indremissionsretning, sin Folkehøjskolestrid, - dette Land, hvor Atheismen og den til den højeste Inderlighed drevne Kristendom daglig tørner voldsomt sammen! For et Land at leve sin Ungdom, sin Studentertid i! Dog her maa man være en særsynt harmonisk og ligevægtig Personlighed for ikke at rives med af Striden til Ensidighed og Partifanatisme - og specielt maa man være stærkt udpræget, særlig ejendommelig og egenartet for ikke at paatrykkes stemplet radikal- kristelig. - grundtvigiansk- indremissionsvenlig o. s. v. Det er vist kun den neutrale, velopdragne, men højst sandsynlig kedelige Studenterforeningsmand, som slipper helskindet fra Klassifikationsprocessen og gaar selvtilfreds omkring som den glade, gemytlig- københavnske Student, han har sat sig som Livsmaal at repræsentere, - om da ikke ogsaa disse uskyldige Egenskaber bliver taget for Partimærker, de ogsaa, i dette stakkels partiredne Land. Det er med disse Forhold som Baggrund, at den danske kvindelige Student, saaledes som man mødte hende paa de kristelige Studentermøder, - maa ses.
Et er sikkert, at denne Type aldeles ikke kan anses som en gyldig Repræsentant for hele den danske kvindelige Studenterverden. Modsætningerne inden denne er i Danmark mindst ligesaa stærk som inden den store Studenterverden overhovedet, ja den er stærkere.
Jeg fandt blandt den danske religiøst interesserede Studenterungdom flere mandlige Studenter, som i forbavsende Grad havde undgaaet Partimærkerne og Ensidighedspræget, - prægtige Studentertyper, vaagne kamprustede, stærkt kunstnerisk og literært, stærkt socialt interesserede, - men jeg fandt ingen kvindelig dansk Student, som helt havde undgaaet - eller om man vil - ikke havde erhvervet sig Præget af at være stærkt religiøst interesseret. Dette med det øjeblikkeligt iøjnefaldende Særpræg, Stemplet, om man vil kalde det saa - er jo dels et Fortrin, dels en Mangel, dels Styrke, dels Svaghed, alt eftersom man tager det. Utvivlsomt er det vel, at det i de allerfleste Tilfælde er født ud af en vis Ensidighed.
For mig staar det slig, at det er de lykkeligst sammensatte, de mest harmoniske Mennesker som længst undgaar Særprægene, uden et Øjeblik at slaa af paa eller stikke under Stolen nogetsomhelst af det, som er dem dyrebart og helligt.
Det er dette, en Flerhed af de kristelig interesserede danske mandlige Studenter har magtet, og det slig, at jeg vover at udtale som min Overbevisning, at de er de mindst ensidige, mindst partifanatiske Studenter, Danmark ejer, og det til Trods for, at deres Overbevisning, den Lære, de fører i sit Skjold, har en Evne til at betage Sindene, gaar langt dybere og virker langt mere gennemgribende end nogensomhelst anden Livsfilosofi i hele Verden. Men dette lykkelige Forhold udad har de ogsaa den rigt bevægede Tid, de lever i, at takke for. Der kan komme langt farligere Tider for den kristelige Studenterbevægelse end disse Kampens og de vældige Modsætningers Aar.
Jeg har gaaet saa nøje ind paa disse Forhold, fordi de, som før nævnt, danner Baggrunden - og det højst interessant og instruktivt - for den Art af danske kvindelige Studenter, vi mødte i Sorø.
De stod i en særskilt vanskelig Stilling, skabt gennem ganske tilspidset skarpe Modsætninger. Paa den ene Side den radikale danske kvindelige Student, Kunstnerklikernes frigjorte, fejrede, det radikale Studentersamfunds radikaleste Medlem, - extravagant og afstikkende i sin Dragt. „Fri” og „moderne” i Liv og Manerer, nippende til filosofiske og literære Forelæsninger - en Luksus- og Pragtblomst ofte, som skaber ikke liden Uvilje mod det kvindelige Studenterliv hos de systematisk, ofte haardt arbejdende mandlige Studenter. Denne af Fordomme saa altfor ofte støttede Uvilje maa de dygtige, de arbejdende danske kvindelige Studenter føre en stadig Kamp mod, som, om den end tilhører de mere skjulte, ikke destomindre tager baade Kræfter og fremfor alt sund umiddelbar Livsglæde.
Paa den anden Side mangler de en Lydia Wahlstrøm, - en Nyskaber og Fører, vidtfavnende og vidtskuende, en stærk, udadvendt, repræsentativ Personlighed, rustet til at tage Kampen op paa ethvert Punkt hvor det maatte trænges, med Evne til at finde de Former, hvorunder de kvindelige Studenter i samlet Flok kunde deltage i sit Hjemlands rige, pulserende aandelige Liv. For det er sikkert: de Former er endnu ikke fundet i Danmark, ligesom der heller ikke findes det Land i Norden, hvor det vilde være vanskeligere at skabe dem.
Intet Under derfor, at vi finder de religiøst interesserede danske kvindelige Studenter famlende ligeoverfor sine Opgaver, trykket af sin vanskelige uopklarede Stilling - de tilhører paa en Maade i Medfør af deres Silling som kvindelige Studenter et fremskredent Parti og dømmes vel af mange Mennesker derefter, uden at de dog i nogen Maade kan gaa med paa alle de Meninger og Tendenser, som i Almindelighed tillægges et saadant Parti - de føler indadvendte paa Grund af deres udsatte Stilling ofte altfor stærkt begrænsede Liv i skarp Modsætning til de mandlige Studenters - de føler Opfordring, ja Pligt til Sammenslutning ogsaa om andre Interesser end de rent religiøse, - til at dygtiggøre sig til Deltagelse i det sociale Arbejde f. Eks. - til her at sætte deres specielle Indsats ind, - men under hvilke Former?
Hvorom alting er, disse ejendommelige og vanskelige Forhold har ogsaa skabt sjældne og værdifulde Egenskaber hos Danmarks kvindelige Studenter. Vi mødte Skikkelser dernede, som bar Vidnesbyrd om en Aandens og Hjærtets Adel, en i det dybe og for et overfladisk Øje ofte i det skjulte gaaende Udvikling, - blandt andet en Afgjorthed og Inderlighed i Tilegnelsen af de religiøse Sandheder, vi Norske i alt Fald kunde ønske at ligne dem i - som vil have gjort et dybt Indtryk paa enhver uhildet Iagttager.
Som en alvorsfuld Moll- Akkord havde Samværet med Finnerne vævet sig ind i det friske glade kammeratlige Liv under Mødedagene og gjort Harmonierne endnu rigere, endnu mere fuldtonende. Flere end én iblandt os har vel modtaget Lærdomme for Livet ved Synet af den Højhed i Sorgen, den Selvbeherskelse og det Taalmod i Lidelsen, som prægede hele Finnernes Færd. Her saa vi Skikkelser, lyslevende fra Topelius’s Æventyrverden, prægtige Kvindeskikkelser med Glans af stolte Traditioner over sig, af høj gammel Kultur.
Den store Sorg havde lært kvindelige og mandlige Studenter at holde ubrødelig fast sammen under Kampen for at hævde og opretholde Finlands nationale Kultur. Den altovervældende Følelse af denne Kamps Betydning for Finlands Eksistens har lært det finske Folk ikke at ødsle med sin kvindelige Arbejdskraft. Der har man ikke Raad til at udelukke Kvinderne fra Kulturkampene og Kulturløftene, fordi hun er Kvinde. Deraf hendes hævdvundne, frie Stilling, hendes fuldkomne Ligeberettigelse med Manden til alle Stillinger. Og trods denne frie, udadvendte forlængst anerkendte Position var der over den finske kvindelige Student et afgjort Drag af Indadvendthed, en Mangel paa Glans, paa Rutine i hendes offentlige Fremtræden, som synes at bunde dybt i hendes Temperament og hele Anlæg.
Naar hun optraadte og talte, var det med nedslagne Øjne og af og til vanskelig hørbar Stemme. Hun ejede ikke dette indtrængende, direkte henvendende, denne fødte Talebegavelse, som bemægtiger sig Tilhørernes Opmærksomhed, og Fantasi og holder dem fangne. Det, hun sagde, syntes ligesom saa uhyre enkelt, saa lidet Imponerende og bestikkende. Men tænkte man nøjere efter, hvad der var sagt, fandt man baade Dybde og Personlighed i det. Hun tilhørte ikke de Talere, som virker saa betagende i Øjeblikket, men hvis Ord synes saa hensigtsløse og uden Mening, naar man vil efterspore Tankegangen i dem. Men langt stærkere vilde hendes Indlæg have virket, om hun havde ejet mere Fart og Glans over sit Foredrag.
Var Finnerne end efter hele deres Væsen tilbageholdne og lukkede, saa vandt de alligevel fremfor nogen anden Nation dyb og almindelig Sympati og Kærlighed, ved hele deres noble Stilfærdighed.
Det er sikkert, at der er ingen, vi norske Studenter glæder os mere til at byde velkommen til Norge ved næste Studentermøde om 3 Aar, end netop Finnerne, hvor kære end vore danske og svenske Kammerater er os.
Hvad de norske kvindelige Studenter angaar, saa gælder om dem til Dels hvad der tidligere er sagt om de Danske. De trænger til en stærk samlende og ledende Personlighed, de trænger til at dygtiggøre sig paa alle Felter, ikke mindst udad, - for derigennem at rustes til de Opgaver og Arbejder, som venter paa dem.
Mange ofte famlende Forsøg er gjort paa dette forberedende, men ikke destomindre saa paakrævede, grundlæggende Arbejde. Flere Ting tyder paa, at der nu foregaar en Nyskabelse af de Former, de norske kvindelige Studenter allerede for Aar tilbage har indset Nødvendigheden af at arbejde under. Vi har vor Repræsentant i Studentersamfundets Bestyrelse og altsaa Adgang til i praktisk Arbejde at gengælde i alt Fald lidt af det, vi har modtaget af Udvikling og Impulser gennem vore Lørdagsaftener i Samfundet, - vi har vor „Kvindelige Studenters kristelige Forening” med alle dens betydningsfulde Opgaver, og vi har vor „Kvindelig Studenterklub” med det bestemte Formaal paa neutral Grund at samle alle norske kvindelige Studenter, at befordre Kammeratfølelse og Samhold os imellem, gennem Foredrag at bringe Klarhed i vor Stilling og vore Opgaver, at samle os om de Spørgsmaal, som særlig maa interessere os og ligge os paa Hjerte, - gennem vore Diskussioner at dygtiggøre os til de Krav, som uvægerlig vil møde os i det praktiske Liv som Talere og Debattanter, Krav, som det nu, efter at vor kummunale Stemmeret er gennemført, ikke længer gaar an at gaa uden om. Og om vi end mangen Gang kunde ønske os ned til Danmark med dets bevægede, uendelig interessante Studenterliv, saa skal det dog huskes, at vi med vore jævnere, stilfærdige Forhold slipper for de skarpe Konflikter, som de danske, kvindelige Studenter i Aarevis har lidt under, - at vi af den Grund har rige Muligheder for et lyst og harmonisk Studenterliv.
Det kommer an paa os selv, om vi skal naa længer end til disse lyse Muligheder.
Kristiania.
