« Tilbage til søgeresultaterne
Kvinden og Samfundet
Mel. : En Skål for det blinkende Søernes Bånd
Med Lov bygges Land, men af Liv bygges Lov
nyt Liv skaber selv nye Love;
den Frihed, vi kræver, er Ret, ikke Rov,
for Kraft har det Væsen at vove.
De smigrer. Det smelter os slet ikke mer.
Så truer de. Vi trøster dem, og somme ler:
Magten har I haft,
og sagt at det var Kraft;
Retfærd har I søgt,
og søgte vel med Kløgt.
Blev Fordelen vor,
nu, hvad frygter I da for?
Med halvparten nøjer vi os gærne.
Det vandt vi for Hjemmet, at Løgnen af Øst
om Kvinden som Kvæg eller Slange
kun skamfuld tør løfte sin skændige Røst,
som før gjorde Hjærterne bange.
Men strax vi vil udenfor i Guds frie Luft,
står Løgnen der og stanser os med „sund Fornuft”.
Slå den Løgn ihjel!
Kun frisk, det lykkes vel.
Stænger Fordom end,
så strider vi mod den,
og modbøder Vold
med Retfærdighedens Skjold
og Sandhedens lynsnoede Klinge.
Da Mand stred og sled sig til Menneskeret,
forglemte han Mennesket Kvinde,
og Retten blev halv, og han brugte den slet,
selv fri, holdt han os spærret inde.
Han lovgir og lovtar, og han fælder Dom;
hvad vi så dømmer, fritter ingen Mors Sjæl om.
Lov at svare Skat -
og snakke med en Kat!
Næste Slægtleds Mor -
som Retten ikke tror!
Vi tav længe nok,
fulgte lydigt i Flok,
i Flok skal vi kæmpe nu og sejre.
Det Arbejde tør man en Moder betro,
at lovskøtte sig og sin fatter,
den Voxne, at styre sig selv og sit Bo,
en Borger, at byrde sig med Skatter.
Det skeller ikke her mellem Kvinde og Mand,
det gælder bare Mennesker, der vil og kan.
Hælvten af et Folk
bør tale uden Tolk.
Den, der bar sit Hjem,
kan større bære frem.
Hvor Mænd ikke vil,
må der Kvindevilje til,
og stormer de, lyser vi og varmer.
Kun rodfæstet Eg bliver gammel, og gror,
men dybt er vor Folkerod rundet,
hvor Kvinde og Mand i det ældgamle Nord
stod jævnbyrdigt hjælpende forbundet.
Og hed det Århundreder Lyd, Ti og Skælv,
vi mener, vi er Kvinder for at magte selv.
Glipper første Gang,
så fat et bedre Fang.
Sejer søger den,
hvis Vej er Prøv-igen.
Med Sang går vi frem,
i det fælles frie Hjem;
det bæres og bygges af os alle.
