« Tilbage til søgeresultaterne
,,Kvinden og Samfundet”
,,Kvinden og Samfundet”
begynder med dette Nr. på sin 20ende Årgang. Det har oplevet blomstringstider, hvor livlige fejder udfægtedes i dets spalter om tidens brændende spørsmål, og det har oplevet nedgangstider, hvor dets betydning ikke var stor, og hvor det kun holdtes i live ved trofaste venners uegennyttige arbejde. Men trods alt har det nu snart nat de 20 år, en anseelig alder for et tidsskrift.
I dets blomstringstider var det nærmest organ for Dansk Kvindesamfunds medlemmer i København, idet D. K. S. den gang var en hovedstadsforening, som kun talte enkelte medlemmer i provinserne. Siden den tid er D. K. S. blevet omorganiseret, og det tæller nu 19 kredse rundt omkring i hele landet, fra Bornholm til Vestkysten. Ikke alene i Kbhvn. men også i disse kredse, ja, tillige udenfor dem skal „Kvinden og Samfundet” nu vække og vedligeholde interessen for kvindesagen og bringe oplysning om alle spørgsmål, der vedrører kvinderne. Øjeblikket dertil er gunstigt. Kvinderne er nylig bleven kaldte til at deltage i valget til menighedsrådene, og der er udsigt til og berettiget håb om, at de også snart vil få kommunal valgret og valgbarhed. De kvinder, som vil benytte sig af disse rettigheder, nødes så til at sætte sig ind i mange spørsmål, som de før ingen indsigt har haft i. „Kvinden og Samfundet” har i første række det formål at oplyse det kvindelige vælgerfolk om alle de spørsmål, de nu i fremtiden bliver kaldede til at interessere sig for; såsom kirkens forhold og skole og fattig væsen; det vil tage del i drøftelsen af alle sociale spørsmål, særlig dem, der vedrører kvinderne, det vil tale alle undertrykte og forurettede kvinders sag, følge med alt nyt, der fremkommer i litteraturen og belyse det fra kvindernes standpunkt, samt endelig bringe meddelelser her fra Danmark og fra alle lande og verdensdele om alt, hvad der interesserer kvinderne. Men alene kan vi ikke udføre dette. „Kvinden og Samfundet” vil bede såvel mænd som kvinder tage del
i dette oplysningsarbejde og i drøftelsen af alle sociale spørsmål; dets spalter vil åbne sig for alle politiske og religiøse partier. Dets standpunkt er et rent kvindesags-standpunkt udtrykt i følgende ord:
Lige ret for mand og kvinde.
„Kvinden og Samfundet” vil arbejde for:
at kvinder skal få samme løn som mændene, naar de udfører samme arbejde,
at love og vedtægter ikke skal spærre dem vejen til stillinger, som de kan og vil bestride,
at kvinderne i alle henseender får samme borgerrettigheder som mænd, også de politiske,
at ægteskabet bevares som den form for samlivet mellem mand og kvinde, der er udtrykket for det højeste kulturstandpunkt, vi er nåt til, men
at det reformeres gennem ændringer i lovene, hvorved hustruen bliver medrådig over, fællesformuen og over de fælles børn. Det er store mål, vi har sat os, men vi tror, at dette hundredår vil blive kvindernes, og det er vort håb, at mange ubrugte kræfter vil blive tagne i brug til held og lykke for samfundet.
Mange gode venner har allerede lovet at støtte vort foretagende, og det er vort håb, at flere vil komme til. Bidrag er lovet os af: Fru Mathilde Bajer, Fru Rigmor Bendix, Frk. Helene Berg, Fru Birgitte Berg Nielsen, Fru Jutta Bojsen Møller, Frk. Anne Bruun, Frk. Ida Falbe-Hansen, Fru Emma Gad, Frk. Elisabeth Grundtvig, Fru Astrid Hostrup, Fru Thyra Jensen, Fru Kristensen Randers, Fru Johanne Monrad, Fru Elna Munch, Fru Charlotte Norrie, Fru Louise Nørlund, Fru Ellen Plum, Fru Vibeke Salicath, Fru Johanne Schiørring, Frk. Ingeborg Maria Sick, Fru A. Stampe-Feddersen, Frk. Selma Lagerløf har tidligere sendt os Bidrag - vi haaber ogsaa at have den Glæde i Fremtiden.
Idet bladet nu fremtræder i en ny skikkelse, under en ny redaktion og til dels med ny opgaver - søger vi ogsaa at henvende os til en udvidet læsekreds. Men vi beder alle venner af kvindesagen om at yde deres hjælp til at skaffe bladet nye abonnenter. I disse retskrivningsforvirrede tider har vi ikke ment at burde påtvinge vore medarbejdere nogen bestemt retskrivning; men enhver får sin anvendt, således at retskrivningen altid står for vedkommende forfatters regning.
