« Tilbage til søgeresultaterne
Forsørget
Fra Staden Københavns statistiske Kontor har vi modtaget: Statistiske Oplysninger om København og Frederiksberg. VI, 1896-1902.
Vi skal senere komme tilbage til dette interessante arbejde; her vil vi blot dvæle ved en enkelt ting.
Der snakkes så ofte om, at mændene forsørger kvinderne, især naar det skal motiveres, at mandsløn er højere end kvindeløn.
Det er derfor interessant at undersøge, i hvor høj grad dette er tilfældet. Det opgives, at der i København findes:
Forsørgere*) Forsørgede
Mænd........ 115,144 69,552
Kvinder....... 76,704 139,175
For at få et bedre overblik omsætter vi disse tal i procent.
Vi får da:
Forsørgere Forsørgede
Mænd........ 62 pCt. 38 pCt.
Kvinder....... 36 „ 64 „
Som man ser, er det kun knap 2/3 af kvinderne, som forsørges af andre, medens over 1/3 af dem selv er forsørgere. Men herved må det rigtignok erindres, at blandt de saaledes opførte forsørgede kvinder indbefattes alle de gifte. Dette er selvfølgelig ganske misvisende, når det gælder at give et billede af, i hvor høj grad kvinderne bidrager med eget arbejde til deres underhold. Ti det er afgjort reglen, at den gifte kvinde arbejder ligesåmeget som manden. Det er kun undtagelsen, at hun sidder til stads. Hvis vi fradrager de 67,072 gifte kvinder, får vi kun 72,102 forsørgede, hvilket udgør 34 pCt, altså et lavere tal end Mændene, hvoraf 38 pCt. var forsørgede.
Men i disse 34 pCt. og 38 pCt. er medregnet alle aldre. At børn under 15 år er forsørgede, er ikke mærkeligt. Fradrager vi yderligere dem, bliver resultatet at af mænd og kvinder over 15 år forsørges henholdsvis 6 1/3 % og 6 2/3 % af andre (idet gifte kvinder ikke regnes som forsørgede). Regner vi de gifte kvinder som forsørgere, idet vi gaar ud fra, at deres arbejde i hjemmet vel må kunne regnes at være deres underhold værd**), får vi som forsørgere ca. 66 % af kvinderne, altså omtrent det samme som for mændene.
Hovedresultatet af disse beregninger er da, at ca. 2/3 af såvel kvinderne som mændene udfører et arbejde, som er mindst deres eget underhold værd, samt at ca. 1/16 af saavel mænd som kvinder over 15 år udelukkende lever af andres arbejde. Efter dette ser det ikke ud til, at vi har noget at lade hinanden høre.
L. C. Schou.
*) Det må udtrykkelig bemærkes, at der ved betegnelsen forsørger her ikke blot forstås den, der forsørger andre, men tillige enhver, der forsørger sig selv.
**) Tjenestepiger regnes som forsørgere, hvad de faktisk også er. Det er da også rimeligt at regne husmødre som forsørgere.