« Tilbage til søgeresultaterne
Telegrafistinder
Af de nye Forhold, som Tidens rivende Udvikling har ført med sig - og i Erhvervslivet ikke mindst - er Kvindernes voksende Deltagelse i Arbejdet for Livsopholdet et Udslag, som vel er værd at følge med Opmærksomhed.
Inden vi fik set os om, var vi et godt Stykke paa Vej, og det nytter ikke, vi stritter imod, det bærer ustandseligt bort fra den Tid, hvor vi i Kvinden kun så Børnenes Moder og Hjemmets Vogterske og så for Resten Livets Lyrik og Musik.
Og det bærer frem mod en Tid, hvor der bliver ringe Plads for Romantik og Idyl - men større for Arme og Hjærner. Kvinden tvinges med ud i Kampen for det daglige Brød; den skrappe Konkurrence indenfor Erhvervslivet i Forening med den højere Kulturs Lyst til positivt og nyttigt Arbejde sætter også hendes Hænder i Bevægelse: og Livet anviser selv Felter eller skaber ny, hvor hendes Arbejdskraft kan få den rette Anvendelse, hvor måske netop den er den bedst egnede.
Saaledes har det nittende Århundrede ved det evigt dirrende Telegrafapparat skabt en Plads, der efter vor Formening særdeles godt udfyldes af Kvinder. Til at fremstille en hurtig og tydelig Skrift hører netop Kvindens letbøjelige og smidige Fingre og Haandled.
Og fremfor alt for Dag efter Dag, År efter År, uden at få Nervesystemet altfor hurtigt ødelagt, at kunne tåle at høre de forskellige Telegrafbordes uafladelige Kalden og Hvinen, de Tusinder af Lyde, der dog alle fremstilles af den samme: et Knæk, den evige Manen til at give Agt, at høre efter; for at kunne det skal man være udrustet med en helst englelig Tålmodighed, en Egenskab, Kvinderne sikkert er i Besiddelse af i højere Grad end Mændene.
Til denne Opfattelse synes man også nu at være kommet her hjemme både ved Statstelegrafen og ved Jærnbanen, idet der stadig ansættes flere og flere kvindelige Telegrafister.
Der arbejder nu ved Statstelegrafen: 90 fastansatte kvindelige Telegrafister, hvoraf de 33 er kommet til det sidste Aar, 42 fastansatte kvindelige Medhjælpere og 35 privat ansatte Medhjælpere - altså en Styrke på ca. 170. Disse Telegrafistinder udfører et lige saa stort, om ikke et større, Arbejde som deres mandlige Kolleger; de samme lange Vagter til alle mulige Tider af Døgnet, det samme enerverende Slid; men deres Stilling indenfor Standen er dog langt fra så gunstig. Vi vil ikke her komme nærmere ind på, at de får betydelig mindre i Løn.
Vi vil nøjes med at opstille følgende Tal og lade disse selv tale.
De fastansatte mandlige Telegrafister stiger fra en Begyndelseslønning på 1000 Kr. årlig til 1800 Kr. og får desuden et Alderstillæg på 100 Kr. hvert femte Kr., saaledes at de kan stige til 2300 Kr.
De fastansatte Telegrafistinder kan fra en Begyndelsesløn på 800 Kr. årlig stige til 1200 Kr. og med de fem Alderstillæg à 100 Kr. til 1700 Kr.
- Men, kun ved at gennemlæse dette Års Finanslovforslag faldt et andet Forhold os i Øjnene, som vi synes snarest bør rettes.
Der findes dér en Post på 1000 Kroner til calculatorisk Godtgørelse til Telegrafistinder, der afskediges på Grund af Giftermaal.
Det synes os, at der ud fra dette Forhold skinner en ret meningsløs Uretfærdighed.
Det staar os nemlig ikke klart, hvorfor Telegrafistinden, der på alle Telegrafarbejdets Omraader er Telegrafistens Jævnbyrdige, der udfører det samme Kvantum Arbejde, har det samme Ansvar, kort sagt kan stå Mål med ham på alle Områder undtagen på Gagens, pludselig bliver ubrugelig, når hun gifter sig, og må afskediges.
Det forekommer os endnu mindre fyldestgørende, at Staten, vel under På virkning af den sejrende Humanitetsfølelse - giver sin måske mangeårige Arbejderske en Bryllupsgave med på Vejen på et Par Hundrede Kroner. - Hertil skal vel de Tusinde Kroner bruges.
At afskære en Kvinde fra selv at skaffe Erhverv synes os i alle Tilfælde en betænkelig Sag.
Hvor mange Hjems Oprettelse og Bestaaen er ikke betinget af, at Kvinden kan yde sin væsentlige Part til Familiens Underhold? Og navnlig indenfor Statens Funktionærkredse er dette, når man går uden om de højeste Embedsmænd, som oftest ganske nødvendigt.
Derfor synes det os dobbelt betænkeligt, når Staten afskediger sine gifte Telegrafistinder, der i al Almindelighed på Grund af et fleraarigt ensidigt Arbejde ved Telegrafen vil være meget uheldigt stillede, hvis de skal søge andet Erhverv.
Der må i hvert Fald være mægtigt overbevisende Grunde derfor.
Men det er os ikke muligt at få Øje på disse Hovedgrunde.
Afbrydelser i den regelmæssige Arbejdsydelse på Grund af Barnefødsler eller andet naturligt Forhold, som en gift Kvinde kan få - men vel at mærke ikke altid får, kan nemlig efter vor Formening ikke tages gyldig som en sådan, thi for det første må Staten jo også for de mandlige Funktionærers Vedkommende regne med et vist årligt Tab på Grund af Afbrydelser i Tjenestydelsen eller lign., og for det andet vilde den jo, om fornødent, let kunne blive holdt skadesløs, på en for Kvinderne læmpelig Måde, ved Oprettelse af en Arbejds- eller Sygdomsforsikring. Desuden må man jo ikke gå ud fra, at de gifte Telegrafistinder stadig vilde få Børn; 2 højst 3 Børn i det hele er vist det Gennemsnitstal, man må regne med for det Samfundslag, hvorom der her er Tale.
Vanskeligheden ved den ny eller - om man vil - udvidede Konkurrence, der fra Kvindernes Side derved påføres Manden, vil sikkert opvejes ved, at der skabes Mulighed for flere økonomisk velstillede Hjem, hvilket jo ikke alene kommer de pågældende Individer, men ogsaa selve Samfundet til gode.
Forøvrigt vilde denne Konkurrence vist ikke blive særlig farlig, da jo ikke alle Telegrafistinder vilde benytte sig af deres Ret til at forblive i Stillingen også som gifte, og da der jo ikke foreløbig er Tale om nogen Konkurrence til de højere eller ledende Stillinger.
Hvad der her er sagt om Telegrafistinderne ved Statstelegrafen, kan også gælde for Statsbanernes Telegrafistinder, der i et Antal af 40 er fordelte rundt om på Landets Jærnbanestationer.
Dog er de meget dårligere lønnede, idet de fra en månedlig Løn på 35 Kr. kun kan stige til 70 Kroner.------- Blandt alle de Bestræbelser, der indenfor de forskellige Etater gøres for at forbedre og ordne Løn- og Arbejdsforholdene, bør et kraftigt Forsøg på at fjærne en saa utidssvarende og uretfærdig Bestemmelse som at gifte Kvinder ikke må anvendes i Statens Tjeneste ikke savnes.
Det er en Sag, der bør støttes af Funktionærernes Foreninger, fordi de er de nærmeste til at tage sig af de dårligst stillede Standsfællers Interesse, og fordi de maa indse, hvad Arbejderne for længst har indset, at netop ved at kæmpe for Kvindernes Ret og ved at faa dem ind i Foreningerne - Organisationerne - værger de sig mod det farligste af de Konkurrencemidler, der kan true fra den Side: Underbydning.
Og den bør støttes af alle dem, der har Interesse af, at de Skranker fjærnes, der endnu virker hindrende for den Tid, der må komme, da den højere Kultur retfærdigvis ikke alene giver hvert enkelt Individ - også Kvinderne - mere Arbejde og Ansvar, men også større personlig Frihed og Værdighed.
