« Tilbage til søgeresultaterne

Kvinders Valgret

Af: Louise Nørlund

« Se emneord

Hvorfor skal Kvinder have Valgret?

1)   Fordi vi er Samfundsmedlemmer, Medborgerinder. Og da vort Samfund for over 50 Aar siden har bestemt, at Folket skal have Del i Landets Styrelse og gennem Valgretten øve Indflydelse paa Lovene  og paa de kom­munale Raad,  saa er det meningsløst at be­tragte  Mændene  alene   som Folket.    Folket bestaar  af Mænd og Kvinder.    Derfor   bør ogsaa Mænd og Kvinder øve deres Indflydelse over for de Love, Vedtægter og Bestemmelser, som baade Mænd og Kvinder skal bøje sig under.

2)   Fordi Kvinderne ogsaa bærer deres Byr­der af Samfundsforpligtelser lige saa vel som Mændene.

Vi betaler Skat som Mændene, baade di­rekte og indirekte. Vi skal ofre de Sønner, vi med vort Liv som Indsats har født til Ver­den, paa Krigens Alter, om vor Regering finder paa at indblande os i en Krig.   Og saa giver man os ikke en Gang den Indflydelse at være medbestemmende, om vi vil have almindelig Værnepligt eller en lejet Hær! Vi skal af vort Arbejde lige saa vel som Mændene yde Midler til. militære Foranstaltninger. Og saa er vi ikke medbestemmende over, hvor vidt­rækkende og hvor kostbare vi vil have disse. Vi skal - lige saa vel som Mændene - sende vore Børn i Skoler; men Mændene al­ene bestemmer over Skolelove og Anord­ninger.

Vi skal - lige saa vel som Mændene - fær­des paa Veje, Gader, Stræder, offentlige Anlæg og Pladser, men Mændene alene bestem­mer, hvorledes disse skal anlægges, belyses, bevogtes, hvor og hvornaar vi maa gaa der, hvor og hvornaar vore Børn maa lege der, hvor længe Sneen maa ligge her og der, og hvormeget Griseri, vi skal taale paa offentlig Gade og Vej.

Vi skal have en Lejlighed at bo i; men Mændene alene bestemmer, hvor godt eller hvor slet der maa bygges i en stor By.

Vi har i vort Ægteskab født et eller flere Børn til Verden. Men vi har - hvis Fade­ren lever - end ikke Medbestemmelsesret over, hvor vore Børn skal i Skole, hvad de skal lære i Skolen, eller hvad de skal uddan­nes til i en senere Alder, eller om de skal blive i Hjemmet eller ej.

Behøves der mere for at faa Alverden til at forstaa, at Lovene ikke er i Overensstem­melse med Tidens Tankegang, og at Kvin­derne bør være med til at omdanne Lovene, at de ikke vedblivende paa saa ensidig Vis skal være „Mandfolke"love, der sætter Man­den i Højsædet, Kvinden i Krogen. Mændene selv ønsker ikke dette. Følgen af disse Love er kun, hvad vi altfor hyppigt ser, at Kvin­den intrigerer sig frem og derfor bliver en hysterisk Hustyran, hvor hun under naturligere Love vilde være bleven en klog Medhjælper.

Thi det er naturligst, at saavel Kvinder som Mænd faar Indflydelse paa Landets Love og under Ansvar over for den offentlige Me­ning søger at ordne Samfundets Anliggender.

« til toppen

Emneord

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner