« Tilbage til søgeresultaterne
Ændringerne i Straffeloven
I den sidste Tid er der i Folketinget blevet ført nogle interessante Forhandlinger om det Lovforslag, som er indbragt af de i Kvindesagen bekendte Folketingsmænd Herredsfoged Poul Sveistrup og Højesteretssagfører Svend Høgsbro o. fl. Det er et Forslag til en midlertidig Lov, der ønskes gældende i højst 6 Aar, inden for hvilken Tid man haaber, at den almindelige borgerlige Straffelov er undergaaet den højst fornødne Revision, som vi alle længes efter. Vi skal nævne et Par af Lovforslagets Paragraffer:
§ 5.
Naar nogen er dømt for anden Gang begaaet Forbrydelse efter Straffelovens §§ 168-174 eller for Forsøg derpaa, skal det, forinden han løslades, af Straffeanstaltens Bestyrelse overvejes, om Løsladelsen maa forventes at ville medføre alvorlig Fare for gentagen forbrydelse. Skønner Bestyrelsen, at dette vil blive Tilfældet, skal den herom indgive Beretning til Justitsministeriet. Det bliver derefter under en efter Justitsministeriets Ordre anlagt Straffesag at afgøre, om han som farlig for den offentlige Sikkerhed vil være at tage i Forvaring efter endt Straffetid. Personen, der bliver i Forvaring, indtil endelig Dom er falden kan, hvis han domfældes, senere kun løslades ved Justitsministeriets Resolution efter Indstilling af vedkommende Anstalts Bestyrelse.
§ 11.
Handlinger, foretagne af Børn, som endnu ikke have fyldt 14 Aar, straffes ikke. Dog kan der, naar det findes fornødent, af det offentlige, selv uden Samtykke af Forældre eller Værge, anvendes Forbedrings- eller Sikringsmidler mod saadanne Børn.
De angaaende Forbrydelser, foretagne af unge Mennesker mellem 15 og 18 Aar, gældende Bestemmelser bliver ogsaa at anvende paa Overtrædelser, begaaede af Børn mellem 14 og 15 Aar.
Bestemmelserne i denne Paragraf gælder ogsaa for Overtrædelser, der falder udenfor almindelig borgerlig Straffelov.
Der kan i Anledning af iøvrigt strafbare Handlinger, foretagne af Børn under 14 Aar, foretages strafferetlig Undersøgelse, men uden Anvendelse af Varetægtsfængsel.
§ 14.
Naar en Straffedom lyder paa Fængsel, kan det under formildende Omstændigheder - saasom Alder, uforbeholden Tilstaaelse, Genstandens ubetydelige Værdi eller ydet Erstatning - i Dommen bestemmes, at Fuldbyrdelsen skal udsættes.
Bliver den saaledes domfældte inden Forløbet af 5 Aar fra Dommens Afsigelse paa ny kendt skyldig for en Forbrydelse, for hvilken højere Straf end Bøder idømmes ham, bliver ogsaa den udsatte Straf at fuldbyrde. I modsat Fald bortfalder Fuldbyrdelsen.
§§ 168-174 i Straffeloven omhandler Volds- og Sædelighedsforbrydelser. Som man ser, vil dette Lovforslag indføre Indespærring efter udstaaet Straf af den Slags Vold- og Sædelighedsforbrydere, som kan forventes at ville gentage deres Forbrydelse, og man tør slutte, at den Adresse, som i Anledning af de mange Voldtægtsforbrydelser blev indgivet til Rigsdagen, har haft Betydning ved Affattelsen af denne Paragraf. Den næste ovenstaaende Paragraf giver det offentlige Ret til at fratage Forældre de Børn, der er paa Veje til at blive Forbrydere, for muligvis at forbedre dem, derimod kan Børnene ikke som nu, straffes allerede fra det 10de Aar, men kun fra det 14de Aar. Den 3dje nævnte Paragraf (14) indfører de „betingede Straffedomme’’, hvorefter en idømt Straf bliver udsat, indtil vedkommende næste Gang begaar en Forbrydelse, da skal han foruden den nye Straf tillige udsone den første. Dette sker for at undgaa at sætte Stemplet „straffet" paa et Menneske, der for første Gang kommer i Konflikt med Loven, og som ved denne Mildhed maaske kan rette sig igen.
Disse Lovbestemmelser har der væsentlig hersket Enighed om, men i det nævnte Forslag findes der endnu en vigtig Bestemmelse, som der har staaet stærk Strid om i Folketinget, nemlig Indførelsen af Pryglestraf for visse Forseelser, særlig forsætlige Voldshandlinger og Sædelighedsforbrydelser mod Pigebørn under 12 Aar (§ 2). Denne Pryglestraf er dog - i Modsætning til Justitsministerens Forslag, der ikke maa forveksles med dette - kun ment som Tillæg til en anden Straf, men skal ikke være eneste Straf for en Forbrydelse. Her i Bladet har der flere Gange været Indlæg om Pryglestraffen (i Nr. l og Nr. 4) og til det sidste er der af Folketingsmand Krabbe, der ivrig protesterer mod Pryglestraffen, henvist for at fremhæve, at den ikke kan paaregne Sympati selv hos dem, der var Ledere af Adressebevægelsen i Anledning af de hyppige Voldtægtsforbrydelser. Vi citerer her Krabbes Ord efter Rigsdagstidende, Sp, 4711:
„Jeg skal omtale noget, der tidligere under Forhandlingerne om denne Sag spillede en stor Rolle, nemlig de 180,000 Medborgeres og Medborgerinders Adresse til Lovgivningsmagten angaaende Lovgivningsforanstaltninger over for visse Forbrydelser. Siden vi sidst talte derom er der fremkommet en Udtalelse herom, som det dog er værd at lægge Mærke til. En fremragende Deltagerinde i denne Bevægelse, en Deltagerinde, der med Rette har en betydelig Avtoritet, har senere i et offentligt Tidsskrift under sit Navn udtalt: ”Pryglestraffen tiltaler os ikke, da vi frygte for, at den vil virke forraaende baade paa den, der udøver den, og paa den, den udøves paa, og vi desuden ikke tro, at den kan virke tilstrækkeligt tæmmende til at hindre Forbrydelsens Gentagelse." (Afbrydelse: Hvem er det?) Ja, vi kunne jo godt nævne Navnet, da det har staaet offentlig og det desuden bør nævnes, honoris causa, det var Fru Stiftamtmandinde Stampe-Feddersen. Da vi sidst talte om Sagen, og de 180,000’s Adresse blev omtalt, forelaa der ikke nogen saadan Udtalelse, og mange gik ud fra den vildfarende Forudsætning, at disse mange Medborgere og Medborgerinder ønskede at faa Legemsstraf indført. Der er intet, der har bekræftet dette, og der er fra en fremragende Deltagers Side offentlig fremkommet en bestemt Modsigelse deraf."
Derefter har Folketingsmændene Krabbe, R. Andersen og Alfred Christensen stillet et Ændringsforslag til ovennævnte Lov (som endnu til Dels bibeholder Pryglestraffen), hvil-
ket gaar ud paa, at Pryglene helt bortfalder, og at i Stedet for den for de omtalte Forbrydelser dømte kan holdes i Tvangsarbejde, indtil han menes at være ufarlig for Samfundet. Dermed synes Folketinget endelig at have fundet en værdig Løsning af det vanskelige Problem - og tilige et godt Fortilfælde for den kommende Straffelovreform.
