« Tilbage til søgeresultaterne
Bøger
Lille naturlære.
Af Kirstine Meyer, f. Bjerrum.
De radikale tanker om undervisningsformen begynder at vinde fodfæste i vide lag. Lærdom, lektie og latin, disse tre dogmer fra „den sorte skole", der så længe har stået med gloriekrans om sig, er forlængst sat på døren - i theorien i det mindste. Andre grundtanker har kæmpet sig frem mod lyset, og en af de vægtigste er den, at barneopdragelsen skal bygge på selviagttagelse og selvvirksomhed. Barnet skal ikke, så snart det får evne til at tænke, skelne og slutte, overvældes af en vældig hukommelsesfordring til noget for barnet så fjerntliggende som religionshistorie og fremmede folkeslags tungemål.
Nej - men det skal lære at åbne øjnene for den lille verden, hvori det færdes; lære at spørge hvorfor- og det skal have betingelser i hænde til selv at slutte. Her indtager fysikundervisningen en førerstilling. Og den har i fru Meyer fået en fortolker, der ser sundt på barneundervisningen. Bogen gennemgår det praktiske livs vigtigste naturfænomener på den måde, at intet fordres lært, som eleven ikke kan undersøge og drage slutning af gennem de eksperimenter, der gøres efter bogens anvisning. Først gøre forsøgene på skolen - så læse om det Hjemme. Endvidere er der medtaget en vejledning i de simpleste kemiske processer, stadig med dagliglivet som tilknytningspunkt.
De apparater, bogen kræver, er næsten alle meget billige - endnu en anbefaling for bogen. G. R.
Fernando Linderberg: Fyrst Krapotkin og den ideelle Anarkisme. (Udvidet særtryk af „For Kirke og Kultur", 40 S. I Kommission hos Lehmann og Stage, Kbhvn. 1904.)
En virkelig redegørelse for de betydelige emner, denne overskrift antyder, kan man naturligvis ikke vente at finde i en saa kort afhandling. Denne er da ogsaa hvad Kropotkin angaar (de første tre fjerdedele) væsentligst et ekserpt af hans lettilgængelige selvbiografi: „En Anarkists erindringer" og for den sidste fjerdedels vedkommende et referat af hans nyeste bog „Mutual aid" (Gensidig Hjælp).
Hertil kommer som slutningskapitel nogle bemærkninger af Linderberg om „anarkismen og socialismen", der har krav paa selvstændig interesse. Linderberg gør meget rigtigt opmærksom paa det uklare forhold, der bestaar mellem disse to retningers samfundsbetragtning, og paaviser, hvorledes vort socialdemokrati har bidraget til at øge forvirringen ved f. eks. snart at sætte anarkismen i ban, snart tilegne sig Krapotkin som „socialist".
Det hastigste overblik over modsætningerne faar man maaske ved at fastholde som hovedtendens for socialdemokratiet at udforme den moderne statstanke til sin yderste konsekvens (dog ikke altid lige konsekvent!) og med en saa fuldkommen centralisation som mulig, medens anarkismens hovedtendens gaar i retning af at udforme kommunalselvstyret i samme grad og med indskrænkning af centralisationen til at omfatte det mindst mulige.
Ved at udvikle dette synspunkt i enkeltheder, kan man konstruere sig til de punkter, hvor socialdemokratens og anarkistens veje skilles og herved støder man straks paa noget saa væsentligt som nutidens parlamenter, hvoraf anarkisterne intet venter sig, medens de fleste landes socialdemokrater jo i lange tider der har nedlagt et betydeligt arbejde, i den tro, at de kommer deres maal nærmere derved. Man kan derfor heller ikke sige, at de praktiske bestræbelser, selv i begyndelsen, vil falde sammen for de to retninger. Her vinder Linderbergs bemærkninger som sagt i betydning, fordi det af dem er tilladt at slutte, at han har mere interesse for de praktiske forsøg, der gaar i retning af smaa fri associationer end for socialdemokraternes altopslugende stat, og da dette er værd at mærke sig selv for den, der hverken er anarkist eller socialdemokrat, tør man haabe, at det let læste Skrift maa vinde indgang ogsaa ud over For Kirke og Kultur’s snævrere kreds.
W-K.
Vi har desuden modtaget fra:
Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag:
Fr. Lange: Slægter.
Pauper frater: Det faste Punkt.
Johanne Louise Heiberg: Et Liv, genoplevet i Erindringen. Folkeudgave 1. Hefte.
Ingeborg Petersen: Umyndige Hjerte.
Hagerups Forlag:
Panums illustrerede Lægebog, 1ste Hefte af 2den Udgave.
- Børnevennen. Januar Kvartal (Nr. l - 6) pr. Kvt. 35 Øre. I Januar Kvartal har Børnevennen som sædvanlig bragt en Mængde mindre Fortællinger, Digte, Billeder, Fritidsøvelser o. s. v., som har været god og tiltrækkende Læsning for Børnene, men desuden har Bladet i sine Tillæg uden Forhøjelse af den billige Pris paabegyndt 2 større illustrerede Fortællinger, nemlig: „Nybyggerliv i det vilde Vesten" og „Morten Tvede".
Theo. Bergs Forlag:
Uffe Birkedal: Skin eller Sandhed i Folkekirken.
