« Tilbage til søgeresultaterne
Dansk Kvindesamfund
Kvinden og Samfundet.
Da enkelte abonnenter har følt sig brøstholdne ved, at der er sendt dem opkrævning på 180 øre i stedet for 130 øre, skal vi oplyse, at da redaktionen ikke kunde vide, hvilke abonnenter der var medlemmer af D. Kv. Sf.’s Københavns kreds, har vi udskrevet de fleste kvitteringer på 180 øre og pålagt inkassatricen at forhøre hvert sted, om vedkommende var medlem og i saa fald kun opkræve 130 øre. Vi beder om undskyldning for den derved forvoldte ulejlighed. Næste gang kan det undgås, da vi nu har gjort fornøden notering i vor protokol.
Københavns-Kredsen.
Klubaftenen d. 21de Marts talte Skolebestyrer Iversen (Lyceum) om Skolen som Opdrager. I sit Foredrag hævdede han, at Børneopdragelsen burde lægges i bedre, mere sagkyndige Hænder end Hjemmets og mente, at Lærerne som Opdragere burde anstrænge sig for at erhverve sig denne Sagkyndighed, som de for Øjeblikket kun til Dels var i Besiddelse af. De skulde have en mere rationel Uddannelse, navnlig i Psykologi, for at kunne give Børnene en planmæssig, paa videnskabelig Grund hvilende Opdragelse. Dette vilde Hjemmet ikke være i Stand til at give, da dets Kræfter var optaget paa saa mange forskellige Maader, hvilket i endnu højere Grad vil finde Sted, naar Kvinderne nu, saaledes som Forholdene har udviklet sig, drages mere bort fra Hjemmet end tidligere. Naar Forældrene har haft hele Dagen optaget af Erhverv, er de aldeles ikke skikkede til at give Børnene den fornuftige og planmæssige behandling, som er nødvendig for et godt
Resultat. Foredragsholderen hævdede altsaa, at Børnenes Opdragelse først og fremmest burde paahvile Lærerne, der ikke mere skulde være blotte Undervisere: Undervisningen skulde være Midlet, Opdragelsen Maalet. Men paa den anden Side skulde Skolen stræbe efter saa vidt gørligt at ligne et Hjem, hvilket Foredragsholderen nærmest tænkte sig kunde naas gennem Fællesskolen, og Lærerne skulde staa i den nøjeste Forbindelse med Elevernes Hjem og modtage Raad og Oplysninger derfra. Men for at Lærerne skulde kunne paatage sig denne store Opgave, maatte deres hele Stilling væsentlig forbedres; de burde ikke forbigaas af Universitetet, som burde have en Docent i Pædagogik. Lærere skulde saaledes kun de kunne blive, der viste særlige Anlæg dertil og havde specielle Kundskaber erhvervede gennem et grundigt Studium; dette vilde maaske ogsaa bidrage til at hæve deres sociale Stilling og deres Anseelse.
Foredragsholderen strejfede baade Filosofien og den filosofiske Pædagogik og nævnede forskellige Udtalelser af vore Professorer i Filosofi, Høffding og Kromann, samt af Heegaard og Herbert Spencer.
I Diskussionen deltog Formanden Frk. Anne Bruun, Fru Holmbom o. fl., men maatte afbrydes, da Foredragsholderen maatte tage tidlig bort. Der fortsattes ved Bordene.
Næste Møde:
Mandag d. 18de April Kl: 8 (7 ½ ) vil Prof. Ol. Wilkens tale.