« Tilbage til søgeresultaterne
Det internationale Kvinderaad (I. C. W.) og Kvindekongressen i Berlin
Det internationale kvinderaad (I. C. W. o: International Council ofWomen) holder - som bekendt - sit femaarlige møde nu til sommer i Berlin i begyndelsen af juni. Derefter holder „Bund Deutscher Frauenvereine" en kongres i dagene fra 12-18. juni. For at gøre vore læsere forstaaligt, hvor betydningsfuldt dette kvindestævne er, vil vi meddele lidt om forberedelserne dertil.
I. C. W. kan selvfølgeligt kun sjældent samles, da det bestaar af medlemmer fra lande hele verden over, og det er kun faa spørgsmaal, det kan behandle, nemlig kun saadanne af kvindesagens livsspørgsmaal, der er saa fremskredne i de vigtigste lande, at et internationalt samarbejde mellem de personer, der i de forskellige lande er udpegede til at følge de paagældende spørgsmaal, er muligt. Men heraf følger, at der ikke kan være meget stof at behandle for I. C. W., thi endnu er det højst forskellige spørgsmaal, der i de forskellige landes respektive kvindesamfund trænger sig i forgrunden. Søger man altsaa, som her i 14 lande (hvoriblandt 4 australske stater og Argentina), de emner ud, der egner sig til fælles behandling, da er det i øjeblikket kun to, nemlig 1) kvindens retsstilling 2) kvindens fredsbestræbelser, og med det sidste punkt, hvori enhver kvinde burde se en hovedopgave, som hun allerede nu har midler til at løse, er det desværre ikke meget bevendt.. Dog afholder I. C. W. et stort møde, hvor saa navnkundig Kvinder som Bertha, v. Suttner, Madame Bogelot og Lady Aberdeen ville tale paa hver sit af de tre hovedsprog.
Paa stævnets 2. dag (8 juni) er endvidere anmeldt til optagelse paa I. C.W.’s generalforsamling: a) forholdsregler mod den hvide slavehandel (indbragt af de norske foreninger) b) kvindestemme-retten (indbragt af I. G. W.’s præsident Mrs. May Wright Sewall, Indianapolis).
Paa den derefter fra 13.-18. juni følgende kongres kommer derimod et hvilket som helst spørgsmaal vedrørende kvindesagen til forhandling, for saa vidt man har kunnet finde kvindelige talere, der kunde og vilde indlede. Det har hermed haft saadanne vanskeligheder, at programmet i denne retning ikke har kunnet fastsættes afgjort. Man har dog haab om af nyheder at faa høre socialistinden Mariani fra Turin og Mrs. Lichter fra Victoria paa henholdsvis første og andet af de 5 almindelige aftenmøder, der den 13., l4., 16., 17., og 18. afholdes over følgende sager: 1) kvindebevægelsens stilling i kulturlandene, 2) kvindernes arbejdsløn, 3) kvindebevægelsens forhold til de politiske og religiøse partier, 4) kvindernes stemmeret, 5) kvindebevægelsens grundlag og maal.
Om formiddagen afholder de under kongressen arbejdende 4 udvalg for: 1) kvindeuddannelse, 2) kvindeerhverv, 3) sociale bestræbelser, 4) retsstilling, samtidig møder i alle „Philharmoniens" Værelser (Bernburgerstrasse). Sammesteds oprettes et midlertidigt postkontor, hvor alle kongressens medlemmer nemt kan modtage og afsende al Post.
Hvad de til kongressen hørende Festligheder angaar, bør det fremhæves, at staden Berlin har bevilget 10,000 mark til en festmiddag for de henved 600 medlemmer og talerinder fra I. C. W. og kongressen, lige som naturligvis „Værten" d. v. s. „Bund deutscher Frauenvereine" giver en saadan, hvortil midlerne er tilvejebragt dels privat, dels ved bidrag fra de 170 foreninger, hvoraf forbundet bestaar.
(Iøvrigt er de officielle udgifter for de andre kongresdeltagere kun 8 mark pro persona under hele kongressen.)
Der er desuden stærk tale om at Kongressen vil blive aabnet i selve rigsdagsbygningen, saafremt rigsdagens møder til den tid er sluttede. Kongressens betydning afhænger vel ikke af denne plans virkeliggørelse, men dette vilde dog for mange svage sjæle være en opmuntring.
Som man ser, tegner alt baade festligt og praktisk, og naar nu rammerne saaledes er holdt i den store stil, da strænge hver og en af dem, som skal bevæge sig inden for disse, sig an for at blive i Stilen.
Dresden, April 1904.