« Tilbage til søgeresultaterne
Den store børnedag
De sidste forhandlinger i rigsdagen har vakt en levende interesse for samfundets ulykkeligt stillede individer, og i diskussionen om pryglene er det atter og atter blevet hævdet fra kriminalisters side, at skal bølleuvæsenet rykkes op med rode, da skal vi først og fremmest tage os af de tusinder af børn, der uforskyldt lider under samfundets brøst, og som gennem en kummerfuld barndom i nød og last følgestrengt må ende som sår på samfundslegemet. Her er et gensidigt interesseforhold: individet - samfundet. Her behøver man ikke at kalde på barmhjærtighed - hjærte for de små i samfundet osv. Vi, der sidder på den grønne gren, skal ikke her yde hjælp som til tiggeren ved døren; nej, vi skal være klar over, at denne omsorg for storstadens små er en samfundssag, nok så lønnende som hedeplantningen og andre kulturelle virksomheder, der udføres under tilslutning fra hvert menneske i landet.
Nu har en energisk mand, kommunelæge, dr. med. Carlsen, haft den dristige idé at vække offentlighedens opmærksomhed for de foreninger og institutioner, der tager sig af vor bys ulykkelige små - sanatorier, børnehjem, redningshjem, opdragelseshjem og hvad de nu alle hedder. Det dristige i tanken ligger i, at det kun er én eneste dag, der er fastsat til at indsamle bidrag. Gennem en ihærdig agitation skal hvert menneske i den ganske by vide besked med, at den 6. maj samles der ind til børnene. Overalt vil man den dag træffe de smaa bøsser: hos købmanden, hos barberen, i de store bygninger, hvor folk færdes i travlhed, ja endog i sporvognene vil man træffe på børnenes bøsser. Mange forretningsfolk har lovet at tilstille komitéen andel i dagens indtægt. Alle indkomne penge fordeles til de forskellige institutioner af komitéen,*) hvori sidder så smarte mænd som dr. Carlsen og direktør Julius Schiøtt og repræsentanter for de forskelligste samfundslag som f. ex. kronprinsens hofchef og „Socialdemokratens "s redaktionssekretær.
*) Det har undret os, at der i en Komité paa 19 Medlemmer kun findes een Kvinde, - Frk. Augusta Fenger - hvilket i en saadan Sag, der angaar Børnene, er dobbelt mærkeligt.
Hvis hver giver sit lille bidrag den 6. maj, vil der komme så mange penge ind, at de forskellige institutioner kan gå fremtiden imøde med tryghed og med håb om, at den betydningsfulde børnehjælpssag har vundet københavnernes fulde sympathi.
