« Tilbage til søgeresultaterne
„Selvstændige" Kvinder
Svar paa Forespørgsel.
Det er lykkedes mig at faa det i Forespørgslen omtalte Nummer af „Tjenestepigernes Blad" ihænde. Mine Udtalelser ved Venstreforeningens Møde den 18. Februar er deri noget misvisende refererede. Da jeg imidlertid talte ganske uforberedt, er det dog nok muligt, at jeg har brugt Udtrykket „selvstændig Kvinde", hvor det havde været mere fyldestgørende at sige: „uafhængig Kvinde."
Selvstændig og uafhængig er ethvert Menneske, som bestaar ved eget Erhverv, saa godt som den, der lever af en Formue, over hvilken der haves uindskrænket Raadighed. Gift Kvinde er altsaa kun selvstændig, naar hun ved Særejebestemmelser kan raade over de Midler, der tilhører hende, uafhængige af Mandens Formue eller Indtægter. Naar jeg ved „selvstændige Kvinder" forstaar dem, der ved eget Arbejde erhverver deres Livsophold, saa maa dertil ogsaa regnes dem, der staar i Tjenesteforhold. Fordringen om „egen Dug og Disk” for Valgrets Opnaaelse forekommer mig uberettiget. Mennesker i tjenende Stillinger, som kan søges og opsiges efter eget Forgodtbefindende, maa sikkert anses for at være fuldt ud saa selvstændige som Officerer og Embedsmænd. Efter at jeg har besvaret den fremsatte Forespørgsel, maa det være mig tilladt at sige nogle Ord om det omtalte Referat. Jeg kan med Bestemthed modsige Beskyldningen for at have sagt, at „kun Kvinder" med „Særeje eller Formue" burde erholde Valgret. Naar imidlertid Referatet meddeler, at en af Talerne mente, at Kvinden ikke burde modtage en Valgret, der gøres afhængig af Skatteydelse, saa maa hertil siges, at det dog vilde være temmelig meget for Kvinden at forlange andre Betingelser end dem, der stilles for Mandens Vedkommende.Hidtil har skatteydende Kvinder
været aldeles uden Indflydelse paa Valgene, en Uretfærdighed, som man maa undre sig over har kunnet gennemføres indtil Dato. Kan vi faa samme Betingelser som Manden, bør vi vist ikke klage. Til Slutning maa jeg udtale, at Begrebet „selvstændig” forekommer mig saa let at definere, at jeg har været tilbøjelig til ikke at betragte det fremsatte Spørgsmaal som alvorlig ment. Det er derfor først efter gentagen Opfordring, at jeg har taget mig paa at besvare det.
23.4.1904.
