« Tilbage til søgeresultaterne

Dansk Kvinderåd

« Se emneord

D. K. R. holdt ifølge den af dette udgivne „Budstikke” sin årlige generalforsamling tirs­dag d. 22. marts og lørdag d. 9. april. Næst­formanden afgav beretningen, da formanden stadig ved sygdom er forhindret i at tage del i arbejdet.

D. K. R. tæller nu 19 foreninger; en af foreningerne, Kvindelig Fremskridtsforening, er i årets løb opløst og udtrådt Af enkelt­medlemmer er der 19. D. K. R. har været samlet 2 gange siden sidste generalforsamling, (tirsdag d. 26. Maj f. a.), forretningsudvalget har holdt 5 møder. Som gaver et der mod­taget en del bøger og tidsskrifter.

D. K. R. har ved sin sekretær været re­præsenteret ved I. C. W. s bestyrelsesmøde i Dresden d. 17.-19. avgust f. a.

Herefter gaves beretning fra kassereren og Hugin samt fra de stående udvalg. Fru Ragna Schou havde på retsudvalgets vegne sendt en beregning til det internationale udvalg.

Under en længere forhandling om D. K. R.s og centralbureauets organisation, blev der bl. a. fra forretningsudvalgets side gjort opmærk­som på, at det allerede for nogle år siden var besluttet efter I. C. W.s femårlige møde i Berlin denne sommer at underkaste D. K. R. s love og hele forfatning et gennemsyn og ny behandling. Derefter vedtoges enstemmigt følgende to forslag, det første stillet af fru Louise Nørlund, det andet af fru Ragna Schou, f. Wieth-Knudsen:

1.   I betragtning af, at der i år skal være internationalt kvinderådsmøde i Berlin, og at det derfor vil være heldigt, at det nuværende forretningsudvalg fungerer til efter dette møde, udsætter   generalfor­samlingen valg af forretningsudvalg og de andre hermed sammenhængende valg til   en   ekstraordinær   generalforsamling, som efter forretningsudvalgets indkaldelse afholdes i september 1904.

2.   Da  en  revision  af lovene er besluttet, nedsætter generalforsamlingen et udvalg på 3  medlemmer,  som på den ekstraordinære generalforsamling i september 1904 fremlægget forslag til ændrede love.

Til dette udvalg valgtes herefter: frk. gross. Herding, fru Nørlund og fru Schou.

En del af de resolutioner o. l., der skal forelægges I. C. W., drøftedes. Det beslutte­des enstemmig at støtte Norske Kvinders Nationalraads forslag vedrørende ”den hvide slavehandel”.

Ved I. C. W.s femårlige møde vil D. K. R.s formand blive repræsenteret af næstformanden, fru professorinde Schmiegelow. Til delegerede for D. K. R. valgtes fru Charlotte Norrie f. Harbou og fru Vibeke Salicath, til supplean­ter frk. K. S. Præstgaard og frk. A. Paludan-Müller. Til medlem af arrangementsudvalget valgtes fru Louise Gætje.

Til at repræsentere D. K. R. ved det internationale kvindevalgretsudvalgs møde d. 3. og 4. juni valgtes fru Charlotte Norrie f. Harbou.

Danmarks medlemmer i det internationale presseudvalg og det internationale udvalg for kvinders retsstilling er henholdsvis fru Johanne Monrad og fru stud. polit. Ragna Schou.

Adgangen til kongressens møder er åben for enhver, der løser adgangskort à 18 rmk. Medlemmer af en forening, der er knyttet til et af de nationale kvinderaad, kan få ad­gangskort for 6 rmk. ved at forevise et legiti­mationskort, som fås à 25 øre ved henven­delse på D. K. R.s kontor, St. Kongensgade 92.