« Tilbage til søgeresultaterne
Pryglestraffen
I nr. 8 af „Kvinden og samfundet” stod der en redactionsartikel om den politiske strid i anledning af de foreslåede ændringer i vor straffelovgivning, og redacteuren syntes at have forset sig så stærkt på, at ikke alle pryglestraffe i vor straffelovgivning ophæves, men at de flyttes fra ynglingene over på de gamle uforbederlige voldsmænd, at redacteuren lagde altfor ringe vægt på, at lovforslaget indeholder så mange udmærkede ting, såsom paragraf 6, hvorefter fangen - efter udstået straffetid - kan tages i forvaring sålænge han anses for at være farlig for den offentlige sikkerhed - og flere andre. Dette er en så udmærket bestemmelse, netop den, som de kvinder, der rejste den store adressebevægelse, vilde sætte mest pris på, så det er med dyb beklagelse, vi har set hele lovforslaget blive gemt hen. Jeg trænger derfor til at sige, at redacteuren ikke talte paa alle kvinders vegne.
Vel tror jeg, at de fleste kvinder vilde være gladest for lovforslaget, om alle pryglestraffe var strøgne, og at jeg ikke selv nærer nogen sympati for pryglestraffe, har jeg allerede tidligere udtalt. Men jeg ved også, at der er kvinder - ja medlemmer af D. K. S. - som tror, at pryglestraffe kan være gavnlige for voldsmænd, og de bør ingenlunde stemples som rå, ti de vil kun have dem bibeholdte, fordi de tror, at de kunde virke ligeså gavnligt, som man siger, at garotteloven har virket i England.
Derom kan vi kvinder imidlertid have og har vi forskellige meninger, men vi er mange kvinder, som trænger til at udtale en varm påskønnelse af hr. Svejstrups og hr. Høgsbro’s uegennyttige arbejde for at skaffe kvinderne den retsbeskyttelse, som de mange voldtægtsoverfald viser, at de trænger hårdt til.
A. Stampe Feddersen.
Vi har ikke stemplet de kvinder, der tror på pryglestraffens gavnlighed, som rå. Men vi har sagt, at -der er noget råt og måske noget forrående ved pryglestraffen selv.
Red.
