« Tilbage til søgeresultaterne

Louise Michel i live

« Se emneord

For nogen tid siden indeholdt aviserne ud­førlige nekrologer over „den røde jomfru”. Nu viser det sig, at hun ganske vist har lig­get alvorlig syg, men for tiden befinder sig i bedste velgående i Paris.

„La petite Republique” har underkastet hende et interview og fundet den gamle revolutionære kvinde som før - imponerende med de grå hår og den skønne, ædle Pande. Hun har været i London og skaffet under­hold til anarkisternes småbørn. - Hendes hele Liv er jo viet opofrelse og kærlighed. Ja, siger hun, alle folk har været så fore­kommende mod mig.

-  Hvem kunde vel ha’ villet gøre dem noget ondt. De har jo aldrig gjort noget menneske fortræd.

- Åh, siger hun, menneskene er mindre slette, end man tror - menneskenaturen er i Grunden god.

Hun fortæller videre om sit 3 ugers syge­leje og om den omsorg, der blev vist hende fra lægens og sygeplejerskens side. - Hen­des tro på menneskene er ungdommelig begegejstret. Paa forespørgsel om sine frem­tidsplaner siger hun, at hun har i sinde at holde foredrag i Paris over sit gamle emne: at erobre verden ved hjælp af menneskekær­lighed. „Jeg tror, at begyndelsen til erob­ringen er sket”, fortsætter hun, „man be­mærker det blot ikke. Hele det gamle sam­fund vil styrte sammen, og det er umuligt at forhindre det uden at bli’ knust under ruinerne. Jeg tror, at menneskene engang vil få øjnene op, og at de så en skønne dag vil sige: det er ikke rigtigt at vedblive at være ulykkelige, når det er saa let at bli’ lykke­lig. Der skal blandt menneskene komme lige så stor en trang til sympathi som der har været til had”.

At aviserne allerede næsten har begravet hende,gør intet indtryk på hende.

« til toppen

Emneord

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner