« Tilbage til søgeresultaterne
,,Selvstændige” Kvinder
„Som Konen så Huset”.
Fru Plum har nu sagt og begrundet, at hun anser f. Ex. Tjenestepiger for selvstændige. Jeg er ganske enig heri og havde ikke tænkt, at der kunde tvistes herom, forsåvidt angår deres Forhold til Samfundet. Men De skriver Frue: „Gift Kvinde er altså kun selvstændig, når hun ved Særejebestemmelser kan råde over de Midler, der tilhører hende, uafhængige af Mandens Formue eller Indtægter”.
Her er for mig Kærnepunktet Den gifte Kvinde, som styrer sit Hus og opdrager sine Børn, gør en Gerning, som efter min Mening er lige så vigtig som den, hvorved Manden tjener de nødvendige Kontanter, der behøves til Livets øvrige Behov.
Det forekommer mig derfor, at den gifte Kvinde, selvom hun ikke kan „sige op” efter Forgodtbefindende, bør anses for fuldt så selvstændig, som Manden.
Men jeg har én Grund til foruden den, at hendes Arbejde sådan rent praktisk er ligeså nødvendigt og lige så stort som hans - den nemlig, at hun blidest talt har mindst lige så stor Indflydelse som han på Hjemmets Dannelse, Karakter og Stemning. Og på Hjemmet er det min faste Overbevisning, at Menneskeslægtens Fremtid bør bygges.
Den gifte Kvinde lægger Fremtidens Grundvold fuldt såvel som Manden; og hun bør være selvstændig. At hun ganske vist efter vor Lovgivning desværre i visse Retninger - endda nogle meget vigtige - er afhængig af Manden endnu, det må jeg jo indrømme.
Men jeg vil på ingen Måde indrømme Berettigelsen deraf; og jeg protesterer derimod, hvor Lejlighed gives mig.
Derimod glæder det mig, Frue, at De fralægger Dem Udtalelsen om, at „kun Kvinder med Særeje osv. burde erholde Valgret”.
Det vilde have gjort mig ondt at se Deres gode Navn blandt dem, der kun delvis kræver „Lige Ret for Mand og Kvinde”.
