« Tilbage til søgeresultaterne

Til Medlemmerne!

Af: Astrid Stampe Feddersen

« Se emneord

Da jeg synes, det er godt, at de forslag, som kommer på dagsordenen til det fore­stående store fællesmøde, forinden bliver be­lyste i Kvinden og samfundet, vil jeg frem­komme med efterfølgende forklaring på, hvorfor jeg på dagsordenen stiller forslag om, at D. Kv. drager sine repræsentanter ud af valgretsudvalget.

Hvis styrelsens forslag om, at der bliver nedsat et forretningsudvalg, bliver vedtaget, vil det blive muligt for styrelsen i fremtiden at arbejde med større kraft end hidtil, hvor styrelsen kun samledes to gange om året. At medlemmerne har følt, at der manglede noget i organisationen, og at der ofte, når et eller andet spørgsmål blev brændende, sav­nedes kræfter til at tage sig af det, idet sty­relsens medlemmer sad spredte omkring i landet, viste sig også tydeligt ved, at kvinder - hvoriblandt en del af D. Kv. medlemmer - der var ivrige for, at kvinderne skulde få kommunal og politisk valgret, år 1899 fik dannet et valgretsudvalg, bestaaende af repræ­sentanter for en hel del forskellige kvindeforeninger, med det særlige formål at virke for kvinders valgret. Til dette valgretsudvalg valgte hver af D. Kv.s kredse en repræsen­tant, som dog helst skulde bo i København. Dette valgretsudvalg har arbejdet udmærket og gjort megen nytte, og vi er det tak skyl­dig for dets store arbejde; men derved bliver tyngdepunktet lidt for meget lagt over fra D. Kv. til valgretsudvalget, og D. Kv.s  fællesmøde mistede noget af den indflydelse, det ifølge lovenes § 5 skulde have. Denne lyder saaledes: »Fællesmødet har den højeste myn­dighed i alle samfundets fælles anliggender,

hvortil navnlig henregnes henvendelser til rigets fælles myndigheder, agitationens hovedæmner

o. s. v.”

Fællesmødet havde nemlig ikke den rette indflydelse paa valgretsudvalget, for det før­ste fordi en stor del af valgretsudvalgets medlemmer - alle de andre foreningers re­præsentanter - ikke var valgte af D. Kv., og for det andet, fordi de repræsentanter, D. Kv. har valgt til valgretsudvalget, ikke hvert år kommer paa omvalg, saaledes som D. Kv.s egen  Styrelse og alle D. Kv.s repræ­sentanter i andre foreninger, saasom: „ Kvin­dernes Bygning”, „Dansk Kvinderaad” o. s. v.

Jeg anerkender i fuldt mål valgretsudval­gets virksomhed men finder tillige, at D. Kv., som selv repræsenterer 19 kredse, bør i denne sag optræde selvstændig, og hvis nu disse Lovændringer, som vil sætte styrelsen i stand til at arbejde kraftigere, blive vedtagne, vil jeg foreslaa D. Kv. at drage sine repræsen­tanter ud af valgretsudvalget. Det er nemlig nødvendigt, at D. Kv. i Fremtiden er vel organiseret og kan optræde med kraft, og at det kan tilkendegive kvindernes mening og ønsker, naar noget af væsentlig betydning for kvinderne kommer paa dagsordenen.

Den tid er næppe fjern, da kvinderne får kommunal valgret, og det vil da være af vig­tighed, at der findes et samfund, som er rede til at støtte, organisere og vejlede dem og til at foranstalte møder, hvorigennem man kan lære alle kvinders - ogsaa landbokvin­dens - mening at kende. Et sådant samfund er D. Kv. med sine 19 kredse omkring i provinserne. Lad os håbe, at D. Kv. må være kraftigt og besindigt nok til at tage denne plads og udfylde den paa en tilfreds­stillende måde.

« til toppen

Emneord

Teksttype

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder

Regioner