« Tilbage til søgeresultaterne
Svendborg-Kredsen
Svendborg-Kredsen
har dokumenteret sin interesse for fællesmødet og hvad der skal drøftes, ved først at forhandle derom og dernæst at meddele sin stilling til en vigtig sag i bladet. Det vilde være overordentlig heldigt, om det var almindeligt, at kredsene saaledes drøftede sagerne førend fællesmødet; det vilde styrke deres delegerede og gøre hele fællesmødets forhandling fyldigere.
I den foreliggende sag mener jeg imidlertid, at Svendborg-Kredsen har et væsentlig forkert syn på sagen; formodentlig ligger der en misforståelse til grund.
Da dette punkt på dagsordenen i højeste grad interesserer mig, fordi jeg betragter fællesmødets stilling dertil som aldeles afgørende for D. K. Ss. fremtid, vil jeg tillade mig at benytte den lejlighed, jeg har haft til at se manuskriptet, til at fremkomme med nogle bemærkninger dertil. (Dette vil lettes mig ved den præcise form, hvori Svendborgindlægget er affattet.)
1. Der ligger på ingen måde nogen miskendelse af fru Nørlund eller hendes arbejde deri, at D. K. S. selv vil arbejde for valgretten, som er kvindesagens kærne og derfor D. K. S.s egentligste formål - i stedetfor som hidtil kun at medarbejde derpå ved repræsentanter i et udenforstående udvalg. Et slaaende bevis på, at det er rigtigt, hvad jeg her siger, ligger i, at fru Nørlund jo utvivlsomt, hvis fra Stampe-Feddersesen’ s forslag vedtages, vil blive indvalgt i fællesstyrelsen netop som en anerkendelse af hendes interesse og dygtighed. Da det jo selvfølgelig er sagen, som for fru N. er formålet og ikke formen, hvorunder den frembæres, tør man måske håbe, at fru N. slet ikke vil være utilbøjelig hertil; særlig skulde det ikke synes ringere at have landets store almindelige kvindesagsorganisation i ryggen end et mindre og specielt udvalg.
2. D. K. S., som er 33 år gammelt, tilraner sig ikke noget derved. Ti D. K. S. har virket for kvindevalgret længe førend valgretsudvalget blev til. Det er tvivlsomt, om D. K. S. har gjort for lidt ved denne Opgave; men er det så, da kan dette - synes jeg - kun tilskynde til at virke dobbelt i fremtiden.
3.- 4. Det siges her, at en „spaltning” vil være skadelig nu, men samtidig fastholdes, at kampen for kvindevalgretten skal føres fra to hold, dels fra valgretsudvalget, dels fra D. K. S. Men er det da ikke netop spaltning? Og er det ikke netop samling at forene alle kampkræfterne under én ledelse? Og er det ikke naturligst at denne bliver D. K. S., landets eneste kvindesagsorganisation ? Og hvilken spaltning vil mon derved fremkomme? mon personerne, der jo alene ser paa den store sag, ikke vil samle deres kræfter i bedste enighed? Hvad endelig æren for fru N.s arbejde angår, ser
jeg ikke, at den tilkommer valgretsudvalget mere end D. K. S. Fru N. er mindst, lige så meget medlem af D. K. S. som af V.U. Sit arbejde der gør hun netop i egenskab af D. K. S.s repræsentant. At fru N., som er D. K. S.s repræsentant, har været sjælen i V. U., er en ære for D. K. S., som er vor, om end fru N. har vundet os den.
Jeg tror det og håber det; og det er min faste overbevisning, at vi ikke skal bortforpagte vor fornemste Opgave mere, men tværtimod tage fat med nye Kræfter der, hvor vi hidtil ikke har været virksomme nok; vi må løfte den hvilende fane og dyrke den forsømte ager. Det er overhovedet min opfattelse, som jeg også udtalte i fjor, at D. K. S. trænger til en fornyelse, måske ikke så meget af personer som af arbejdsmåde og arbejdsområde.*) Jeg vil under de betingelser af hele mit hjærte være med i værket.
L. C. Schou.
*) Herom håber jeg at kunne forelægge fællesmødet forslag.
