« Tilbage til søgeresultaterne
Dansk Kvindesamfund
Københavns Kredsen
afholdt Aarsmøde den 14. Maj. Formanden Frk. Anne Bruun, aflagde
Beretning:
„Det lyder maaske lidt trivielt, naar vi siger, at D. K. S.s Københavns Kreds i det forløbne Aar har fortsat sin Virksomhed i det gamle Spor; men det er maaske endda ikke saa galt at kunne sige det, hvis vi dermed kan sige, at vi har bestræbt os for at være vaagne og gribe ind, hvor vi mente, det var til Gavn, samt at vække flere og flere Kvinder til at stille sig i de Rækker, der direkte arbejder for Kvindesagen.
Vort egentlige Arbejde i det Aar, der er gaaet. har været:
Under Rigsdagsvalgene mødte vi baade ved Vælgermøderne og paa Valgtribunen og krævede vor moralske Ret. Vi deltog i Forhandlingerne og viste Mændene, at vi er interesserede i de samme Samfundsspørgsmaal som de - om end maaske paa en anden Maade. Særlig var jeg i Ilden i 4de Kreds, hvor Hr. Birck endnu skylder mig Svar paa adskillige Spørgsmaal. Fru Nørlund - vor utrættelige Leder i denne Sag -, Fru Berg-Nielsen, Frk. Eline Hansen o. m. fl. deltog ligeledes med Iver i Møderne, og rundt omkring i Landet i D. K. S.s Kredse skete det samme. Paa selve Valgdagen samledes vi om Aftenen i vore Lokaler og modtog Telegrammer om Valgene.
Det aarlige Fællesmøde holdtes i Rønne 9 -10. Aug. Kbhvns. Kredsen sendte 17 Tillidsmænd til Mødet, hvor vi i to samfulde Dage drøftede, hvad der arbejdes for i det hele og store. Men om dette Møde antager jeg, at alle Medlemmer har læst Beretning i Kv. og Sf. Nr. 17 og 18. Foruden de egentlige Forhandlinger mellem Tillidsmændene havde vi et stort off. Møde under aaben Himmel i Ekkodalen, hvor Frk. Helene Berg og Højesteretssagfører Svend Høgsbro talte for en stor Forsamling, der sad paa Skraaningen oven over Talerstolen.
Disse Møder - engang om Aaret - bliver efterhaanden vistnok den bærende Kraft i vor Forening, fordi derfra udgaar det direkte Arbejde udadtil, og fordi Samfølelsen mellem Medlemmerne fra det ganske Land (for Øjeblikket 19 Kredse) stærkt øger ens egen til at arbejde videre.
Den 1. Septbr. modtog vi fra Amerika det Sorgens Budskab, at vor dygtige og utrættelige Ven og Hævder af Kvindens Ret, Kirstine Frederiksen, var død derovre - hos den Slægt, som hun elskede højt. For Dansk Kvindesamfund, og særlig for Københavns-Kredsen var det et Tab, som vanskeligt kan erstattes. Den 4. Oktober samledes vi til en Mindefest for hende, foranstaltet af
Kbhvns-Kredsen. Venner havde smykket den store Sal i Wittmacks Lokaler med Grønt og Blomster, og denne festlige, Udsmykning i Forbindelse med Hartmanns Sørgemarch, sjælfuldt spillet af Hr. Organist Kallenback, satte den store Venneskare i højtidelig og andagtsfuld Stemning. Professor Høffding, Forstander Huus, Frk. E. Grundtvig og Anne Bruun talte, og smukke Sange vekslede med Talerne. Hele Festen, hvortil hvert Medlem af Dansk Kvindesamfund i Kbhvn., samt hendes øvrige Vennekreds havde faaet sendt Kort, var i Virkeligheden et meget smukt Vidnesbyrd om Kredsens levedygtige Tilværelse.
Vore øvrige Møder. Paa Grund af Mindefesten 4. Oktober blev den første Klubaften ikke holdt før 17.Oktober. Ved den Lejlighed talte Læge Frk. Reinhard om Kønssygdommenes Farer, og der udspandt sig mellem den store Tilhørerkreds en livlig Diskussion som særlig mundede ud i, at Skolerne burde optage Undervisning i seksuel Hygiejne. En umiddelbar Følge af det interessante Møde blev, at Lærerindeforeningen tog Sagen op og forhandlede den i et Møde, hvor Læge Frk. Eli Møller var Indlederen, og dette førte atter til, at en stor Skare Lærerinder deltog i en Forelæsningsrække over dette Emne hos Lægen Frk. Møller. 2. Novbr. talte Hr. Fredrik Bajer om Baronesse Bertha v. Suttner og hendes Arbejde i Fredssagens Tjeneste. Der var dengang Forhaabninger fremme om, at hun mulig skulde opnaa Nobelpræmien, i saa Fald vilde hun passere København undervejs til Kristiania, og der var Stemning iblandt os for at hilse paa hende ved den Lejlighed; men som bekendt tilfaldt Præmien denne Gang en anden. 16. Novbr. talte Folkethingsmand, Pastor Bjerre om, „hvad vi venter os af Kvinderne.” Diskussionen kom - som ofte - til at dreje sig om Valgretten, idet der netop 11 Novbr. var forelagt et Lovforslag i Rigsdagen, som, hvis det var blevet til Lov, hvad vi dog denne Gang saa sikkert havde ventet, vilde have givet os kom. Valgret og Valgbarhed.
7. Decbr. talte Frk. U. Hoffmann om „Kvinden og kristeligt Samfundsarbejde” og betonede særligt, hvorledes der ogsaa indenfor Kirkens Omraade var sket Forandring i Kvindens Stilling, saaledes at man i mange Tilfælde ikke længere bruger Paulus som Bremse, men selv opfordrer Kvinden til at tale i Forsamlinger.
4. Januar talte Frk. Elna Jakobsen om danske Folkeviser og Æventyr, hvorefter Juletræet tændtes og Aftenen tilbragtes i fornøjet Samvær.
18. Januar talte Fru Vibeke Salicath om det nye Kvindehjem i Læssøgade, og Styrelsen har senere haft Lejlighed til at bese det, og jeg tør sige, at vi var opfyldt af Beundring over, hvad nogle faa energiske Kvinder her har sat i Værk til Gavn for ulykkeligt stillede Kvinder og Smaabørn. Jeg anbefaler Dem at tage det hele i Øjesyn.
1. Febr. talte Hr. Folkethingsmand Jensen-Arløse om sin „Tro paa Kvindesagen,” og det blev en fornøjelig og interessant Aften, endskønt vi atter endte med „Valgretten.”
22 Febr. talte Frk. Elisabeth Gad om den internationale Forening „de unge Pigers Venner.” Den arbejder særlig til Værn for unge Kvinder, som alene rejser til fremmed Land, og den har Kontor i Aabenraa Nr. 37, hver Mandag og Onsdag 2-3.
7. Marts talte Fru Eva Moltesen om „Finske Forhold”, og det er sandt, hvad der stod i et Referat i „Kv. og Sf.”, at jo længere vi hørte, des mere stille blev der i Kredsen.
21. Marts talte Hr. Skolebestyrer Iversen om Skolen som Opdrager, og dette Emne lod til at fange alle.
18. April talte Hr. Professor Wilkens om Historien og de store Individualiteter, og med dette fængslende Foredrag sluttede Møderne for i Aar.
Alt i alt kan vi vist nok sige, at vore Møder gennemgaaende er blevet godt modtagne af Medlemmerne og har givet os ny Tanker og ny Impulser, som paa forskellig Maade efterhaanden vil komme Kvindesagen tilgode.”
Derefter gav Formanden en kort Redegørelse for Valgretsudvalgets Arbejde, de praktiske Kursus, Fagskolen, Fæstekontoret, Fru Rowsings Mindelegat og D. K. S. Husmødreforening, til Slutning udtalte Formanden:
„Foruden det Dødsfald, jeg i Forvejen har dvælet udførligere ved, nemlig Kirstine Frederiksens, har Kvindesagen ogsaa lidt Tab ved Fru Elisabeth Hostrups Bortgang. Hun var Kvindesagens varmeste Ven. Aldrig gik hun paa Akkord, aldrig bøjede hun af Vejen for, hvad der i hendes Øjne var Ret. Digteren Hostrup og hans udmærkede Hustru har alle Dage været Kvindesagens trofaste og kærlige Venner, og derfor skal deres Minde være æret iblandt os.
Kassereren, Frk. Anna Hjort, fremlagde Regnskabet, som godkendtes.
Formanden gav derefter Meddelelse om Fællesmødet 8., 9., 10. Juli, hvorom nærmere Meddelelse vil udgaa.
Der foretoges deretter Valg af 7 Styrelsesmedlemmer, Fru Carstensen, som f. T. bor temmelig langt fra Byen, ønskede foreløbig ikke Genvalg, medens de øvrige Styrelsesmedlemmer var villige til at modtage det. I hendes Sted valgtes Fru Mathilde Bajer, som for 33 Aar siden var med til at stifte Dansk Kvindesamfund, Styrelsen bestaar saaledes af: Fru M. Bajer, Fru Berg-Nielsen. Frk. Anne Bruun, Frk. Anna Hjort, Fru Nørlund, Fru Vibeke Salicath og Frk. Steffensen. Som Tilsynsmænd genvalgtes: Hr. Grosserer Carl Larsen og Frk. Grosserer Herding. Som Stedfortrædere genvalgtes Frk. K. Konstantin-Hansen og Frk. Sophie Rasmussen, og i Steden for Hr. Løjtnant Monrad, der ikke ønskede Genvalg, valgtes Fru Esther Carstensen, f. Hansen. Valg af Tillidsmænd til Fællesmødet overlodes til Styrelsen, men med den Tilføjelse, at Medlemmer kunde indsende Navne som Forslag.
Deri 6. Juni holdt den nye Styrelse sit første Møde. Den konstituerede sig med Frk. Anne Bruun som Formand. Fru V. Salicath som Næstformand, Frk. Anna Hjort som Kasserer, Fru L. Nørlund som Sekretær.
