« Tilbage til søgeresultaterne

Kongressen i Berlin

« Se emneord

II

Den omtalte Koncert - med efterfølgende Festmaaltid, hvor alle de ledende Personer holdt Taler - var den festlige Indledning til Kongressens Samvær, men Indledningen til Kongressens Arbejde gik mere stilfærdig af, idet det tyske Kvinderaads Formand, Frau Marie Stritt holdt en kort Aabningstale, inden de 4 Sektioner begyndte deres Møder i hver sin Sal. Det Møde, hvor Mrs. Gilman og Fräulein Helene Lange talte, dannede Afslut­ningen paa Arbejdet, idet atter Frau Marie Stritt til Slut takkede for den store Interesse, som de stadig fuldtallige Møder var et tydeligt Bevis paa, hvorefter den ene efter den anden af de udenlandske Førere stod op og takkede for de tyske Kvinders storslaaede Gæstfrihed, for Kongressens Samvær og Samarbejde - der talte bl. a. Lady. Aberdeen, Mrs. May Wright Sewall, o. fl.. Men Afslutningen paa Samværet var ikke alene en Festlighed, det var intet mindre end en Begivenhed i den tyske Kvindesags Historie, idet nemlig den tyske Kvindebevægelse herigennem fik den officielle Anerkendelse af tyske Myndigheder. Som allerede tidligere omtalt, havde Byen Berlin stillet en større Sum (10,000 Mark) til Raadighed til en Fest for Kongressens Deltagere, og Berlins Borgerrepræsentanter med Overborgmester Kirschener i Spidsen modtog nu Kongresdeltagerne paa Byens Raadhus, som her for første Gang aabnede sine Porte for Kvinder. Dette blev netop ogsaa betonet af Overborgmesteren i dennes Velkomsttale, hvorved altsaa Anerkendelsens officielle Ka­rakter blev fastslaaet. Hvilken Begivenhed det er i det konservative Tyskland, kan man forstaa, naar man hører, at Kvindesagen ikke nær er saa fremskreden der som her i Dan­mark - og mon vi her i Danmark blev budne som Æresgæster paa Københavns Raadhus?

Kongressens øvrige Indhold er det umuligt at referere her, det vilde udgøre flere Bind*).

*) Referatet fra Londonerkongressen 1899 er 5 store Bind, hvert paa ca. 400 tættrykte Sider.

Hvis nogen Skulde ønske at stifte nærmere Bekendtskab med Referaterne og Forhandlin­gerne, vil vi henvise til, at det tyske Kvinderaad sammen med Berlins Kvindeklub har besluttet at udgive et Værk om Kongressen, hvilket dog ikke vil udgøre et fuldstændigt Referat; men vil give et Uddrag af Kongres­sens Forhandlinger og derfor kun vil blive paa ét à to Bind. Det skal udkomme til Efteraaret.                        

Endnu skal kun nævnes den sjældne Elsk­værdighed, hvormed mange af Berlins - i indre Forstand - fornemme og fine, kunst­neriske Hjem gæstfrit aabnedes for Kongres­deltagerne. En Del af disse blev endog mod­taget af Rigskansler Grev Bülow og Frue - atter en officiel Anerkendelse - og en snævrere Kreds af Kejserinden selv.

Kongressen spændte over alle Sider og Spørgsmaal i Kvindebevægelsen: 1ste Sektion: Opdragelsen i alle Stadier lige fra Kvindens Uddannelse til Moderkaldet, Børneopdra­gelsen i Hjemmet gennem Skoleopdragelsen til Universitetet. 2den Sektion: Kvinders Er­hverv lige fra Tjenestepigens, Land- og Fa­briksarbejderskens, Kvindens Deltagelse i Handel og Samkvem o. s. v. og til hendes Deltagelse i Literatur, Kunst og Videnskab. 3die Sektion: Kvinders Deltagelse i alle Slags sociale Bestræbelser, Fattig-, Syge- og Børnepleje. Omsorgen for forsømte Børn og Fan­ger, Bekæmpelse af Alkohol, Kvindernes Fagforeningsbevægelse o. s. v. 4de Sektion: Kvinders civilretlige Stilling baade som gift og ugift og hendes statsretlige Stilling (kommunal, kirkelig og politisk Valgret),

Emnerne paa de 5 store offentlige Møder var:

Kvindebevægelsen i Kulturlandene.

Kvindeløn.

Kvindebevægelsens Forhold til de politiske og religiøse Partier.

Kvindernes Stemmeret.

Kvindebevægelsens Grundlag og Maal. 

   

Efter Kongressens Slutning Søndag d.19. Juni om Eftermiddagen, prædikede The Rev. Miss Anna Shaw i den amerikanske Kirke i Berlins Westend. Den smukke simple Stenkirke var fyldt til sidste Plads, for Størstedelen af sin egen amerikanske Menighed; kun hist og her saas Kongresdeltagere. Oppe i Koret, sammen med Menighedens Præst og Miss Shaw, sad Susan B. Anthony og hendes Søster. Præsten læste Indgangsbønnen, Miss Shaw oplæste fra en Læsepult Dagens Tekst, der blev sun­get et Par Salmer, og saa besteg Miss Shaw Prædikestolen. Hun var ikke iført nogen sær­lig Præstedragt, kun en almindelig sort Kjole og talte og bevægede sig ligesaa naturligt som paa Kongresmøderne.

Til Prædiken havde hun valgt en Tekst af Apostlenes Gerninger, et Ord af Paulus i Ta­len til Kong Agrippa: „Jeg blev ikke uly­dig mod det himmelske Syn.” (XXVI, 19). Det var det, Mennesker ikke maatte være. Var de saa lykkelige at have et Syn, et Ideal af Livet, af sig selv, saa skulde de følge det. Det var ikke alle, der havde et saadant Syn, heller ikke var det lige let for alle at følge det. Drengen, der engang havde set Kaptej­nen paa det store Skib og syntes, det var det herligste i Verden at blive, og saa møj­sommeligt arbejdede sig frem ad mange van­skelige Trin, til han naaede selv at staa paa det Sted - han havde et Syn og fulgte det. Det maa alle Mennesker kunne, ogsaa Kvin­derne, hvis de vil være Kristne. For Kristen­dom er Liv. Ord, Handling, ikke Dogmer: „Jeg var sulten, og I gav mig at spise osv. Hvad I har gjort mod en af mine mindste Brødre, det har I gjort imod mig.” - - Og det var Verdenskvindeforeningens Maal at skaffe Kvinderne Frihed til at være lydige mod de­res Syn. Verdenskvindeforeningen kunde som saadan ikke være Kristen; den havde ingen Religion, men alle Religioner kunde samles i den. Og næste Gang dens Udsendinge

samledes, vilde der sikkert være mange flere kri­stelige Foreninger i den, og saa vilde de kristne selv kunne paatrykke den det religiøse Præg, de maaske havde savnet. - - Det blev lagt de unge indtrængende paa Hjerte at søge sammen med Mennesker, der havde Idealer, at have ædelttænkende Venner. - - Og Slutningsbønnen lød: „So help us God our Father, our Mother, our Friend!”

Saa stod Miss Shaw og Susan B. Antony oppe i Koret og talte og vekslede Haandtryk med enhver, der vilde komme. Det var mange. - Og en halv Time efter forsvandt deres smaa hurtige Drosker i Berlinersøndagens Vrimmel, Susan Anthony sad med et gammelt fransk Sjal over Skuldrene og sin trofaste Søster ved sin Side.

« til toppen

Emneord

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder

Regioner