« Tilbage til søgeresultaterne
Fællesmødet i København, Fredag den 8. Juli
(Fortsat).
Beretninger.
Punkt VII omfatter Beretningen fru Husmødreforeningen, som sluttede Referatet i forrige Nr. samt Beretninger fra Dansk Kvindesamfunds Kogekursus og Skrædersyningskursus. For det første af disse aflagde Fru Berg-Nielsen Beretning. Fruen gav en med Hensyn til offentlige Personers private Udtalelser maaske noget for indgaaende Beskrivelse af de Genvordigheder, hun havde haft med Andragendet om Understøttelse til sine Husholdningskursus (Andragendet er Nr. 3 af de 4, som Formanden, Fru Bojsen Møller, fortalte i sin Beretning, at Dansk Kvindesamfund havde indgivet i det forløbne Aar), hvorledes Landbrugsministeren Ole Hansen*) havde vist sig meget modvillig overfor Andragendet, medens Indenrigsminister Enevold Sørensen havde givet Løfte om 2000 Kr., dersom de selv kunde skaffe lige saa mange. Det kunde se meget vanskeligt ud, men det viste sig, at Fru Berg-Nielsen i Gaver allerede havde faaet over 1000 Kr. ind, og hun var meget fortrøstningsfuld med Hensyn til de resterende Penge. Husholdningskursus’et er udførligt omtalte i D. K. S.s trykte Beretning, som er uddelt til alle Kredse, og hvortil henvises.
Angaaende Kjolesyningskursus’et maa ogsaa henvises til den trykte Beretning, da Lederen af dette Kursus, Frk. Marie Steffensen, med denne Henvisning beskedent gav Afkald paa den hende til Beretning tilstaaede Tid.
*) Landbrugsministeren skal have udtalt, at han ingen Penge havde disponible, og selv om han havde, vilde han dog ikke anvende dem dertil!
Lørdag den 9. Juli.
D. K S. og Valgretsudvalget.
Til om Lørdagen var gemt flere store og vigtige Sager. Man begyndte med Kredsenes Beretninger, der findes andet Steds i Bladet. Dernæst kom Spørgsmaalet om Dansk Kvindesamfunds Forhold til Valgretsudvalget. (Punkt IX). Da Fru Stampe Feddersen var syg og derfor forhindret i selv at bringe sit Forslag**) frem, oplæste Højesteretssagfører Svend Høgsbro dette samt de Bemærkninger, hvormed hun vilde have ledsaget det og føjede saa hertil sin egen Begrundelse, som endte med, at han i sit eget Navn, men med Fru St. F.’s telegrafiske Tilslutning, fremsatte et Ændringsforslag, der formentlig noget tydeligere udtrykte hendes og hans fælles Mening, og som lød saaledes:
„Idet Fællesmødet opfordrer Kredsene til at trække sine Repræsentanter i Valgretsudvalget tilbage, anmoder det Fællesstyrelsen om, efter sit bedste Skøn at fortsætte Samarbejdet med dette videre”.
Skønt der altsaa her var rakt Modpartiet en ikke helt lille Finger, var dette dog ingenlunde tilfreds dermed, hvorfor der udspandt sig en til sine Tider overmaade livlig Diskuskussion. Efter at Hr. Høgsbro nemlig havde fremsat Forslaget og talt for det paa Fru St. F.’s og egne Vegne, traadte Formanden, Fru Jutta Bojsen Møller frem og gav det sin Tilslutning, men herefter kom en hel Række Talere af Modpartiet, saa at det et Øjeblik saa ud, som om dette havde et absolut Flertal i Forsamlingen, der af og til gav sit Bifald til Kende.
Foruden Fru Nørlund, der som Formand i Valgretsudvalget var selvskreven Ordfører for dette Parti, talte nemlig Fru Gundesen (Svendborg), Frk. Eline Hansen, Fru Berg-Nielsen o. fl. stærkt imod Forslaget, og de hævdede, at man gennem Valgretsudvalget havde et Samarbejde med andre Kvindeforeninger, særlig Fagforeningerne, som man ellers ikke kunde faa i Tale, og at det vilde være mere end beklageligt, om vi stødte alle disse mange Kvinder fra os, hvilket der var Fare for, dersom D. K. S. afbrød sin Forbindelse med Valgretsudvalget ved at trække sine Repræsentanter tilbage. D. K. S. led netop af den Fejl at være udgaaet og bestaaende af Mellemklassen, medens det savnede Tilgang baade fra oven og fra neden.
Nu kom endelig Forslagsstillernes Parti til Orde igen. Paa en Udtalelse af Fru Gundesen om, at man ikke saadan 2 Aar efter at man havde taget en Bestemmelse, pludselig kunde tage den modsatte Bestemmelse, - det var jo nemlig vedtaget paa Fællesmødet i Ringkøbing 1902 at sende Repræsentanter til Valgretsudvalget - svarede Frk. Anne Bruun, at hvis det var slemt at komme til en anden Erkendelse i Løbet af 2 Aar, saa var det dog værre, naar dette skete i Løbet af 14 Dage og paa en saadan Maade som i Valgretsudvalget; her var nemlig paa et Møde, hvor Anne Bruun var til Stede, taget den Bestemmelse, at Valgretsudvalget ikke skulde slutte sig til det „Internationale Valgretsudvalg”, der skulde dannes i Berlin. 14 Dage efter faar Repræsentanterne i V. U. et Kort om et Møde, hvor vigtige Sager skal forhandles, uden at der staar nævnt hvilke. Frk. Anne Bruun kunde ikke komme. Paa dette Møde blev det vedtaget, at man skulde slutte sig til det internationale Udvalg. Frk. Anne Bruun ankede derfor stærkt over, at der ikke havde staaet nogen nærmere Dagsorden paa det udsendte Kort, i saa Fald var hun nemlig absolut kommen til Stede, da denne Sag laa hende meget paa Sinde, og saaledes var det maaske ogsaa gaaet andre, siden forrige Mødes Bestemmelse kunde kuldkastes.
Hertil svarede Fru Nørlund, Valgretsudvalgets Formand, at der i det første Møde ikke havde været foretagen nogen formelig Afstemning, samt at der ikke havde været Tid til at skrive udførligere paa det udsendte Kort.
Derefter talte cand. mag. L. C. Schou om det farlige i, at D. K. S., paa hvis Program Valgretten var den fornemste Sag, gav denne fra sig til en anden Institution, der nærmest repræsenterede faglige Interesser, mens D. K. S. selv overvejende beskæftigede sig med Fag-Interesser og sociale Opgaver i Stedet for at holde sig sit Maal, Kvindens lige Ret med Manden, klart. Paa dette Tidspunkt var den hver Taler tilstaaede Tid bleven indskrænket til 5 Minutter, da der en Time før Frokostpavsen var indtegnet 12 Talere, foruden at de foregaaende og Forslagsstilleren hvert Øjeblik maatte have Ordet for korte Bemærkninger. Denne Bestemmelse blev ret strængt overholdt, hvilket var uheldigt for Forslagsstillernes Meningsfæller, der først lige var kommen til Orde, mens Modpartiets allerede havde holdt lange Taler. En enkelt raabte nu paa Afslutning, men blev hurtig overdøvet af mange fra begge Partier, der udtalte, at en saa vigtig Sag ikke maatte forceres til Ende. En Afstemning udviste en afgjort Stemning for Fortsættelse efter Frokostpavsen Kl. 12-1.
Efter at Mødet atter var aabnet, fremsatte en Kreds af Damer Ønsket om, at Schou maatte faa Lov at fortsætte sine Bemærkninger, da han - paa Grund af 5 Min. Bestemmelsen - var bleven afbrudt i Begyndelsen af sin Tale.
L. C. Schou hævder, at det kun skal være een Organisation, der fører Valgretten frem; det giver Orden og Overblik og er Tegn paa Enighed. Ogsaa over for Myndighederne er det heldigt, at der kommer een, saa at de altid ved, hvor de skal henvende sig for at faa Kvinderne i Tale om den Sag. Dernæst: Denne ene Organisation skal være Dansk Kvindesamfund og ikke Valgretsudvalget, Valgretten er nemlig det vigtigste Punkt paa Kvindesagens Program, hvad er da naturligere, end at det er en Kvindesagsforening, der fører den frem, og ikke en Sammenslutning af Foreninger, som Valgretsudvalget. Dansk Kvindesamfund bør ikke slippe Valgretten af sit Program, det kan blive skæbnesvangert for det. Det er ulogisk af en Kvindesagsforening saa at sige udelukkende at hellige sig faglige og sociale Opgaver - saalede som D. K. S. gør - og overlade Kampen for Kvindesagen til en fagligt sammensat Organisation, Valgretsudvalget.
Endnu en Indvending vil jeg gøre mod Valgretsudvalget, den nemlig, at man derigennem kun har en indirekte Indflydelse paa Ledelsen at Valgretskampen, idet man kun kan være med til at bestemme, hvem der skal være med til at bestemme, hvorledes Kampen skal føres, hvorimod man i D. K. S. naar dette skal føre Sagen, direkte kan være med til at bestemme, hvorledes Sagen skal føres.
D. K. S. har netop en ganske ypperlig Organisation som Valgretsforkæmper, idet det har Kredse ude over hele Landet. Ved nu at gennemføre en ivrig Agitation hele Landet over for Valgretten, opnaas ogsaa en sund Vexelvirkning mellem Kredsene indbyrdes og Fællesstyrelsen, til Gavn for begge Parter, maaske kunde ogsaa gennem denne Agitation med Foredrag og Møder i alle Kredse mit Ideal naas: at Dansk Kvindesamfund kunde faa Glansperioden 1883-88 om igen.
Fru Nørlund svarer hertil, at det vil netop blive Splittelse og ikke Enhed, at D. K. S. trækker sine Repræsentanter ud af Valgretsudvalget, thi dette vil paa ingen Maade opgive at arbejde for Valgretten; der vil nu altsaa blive to Organisationer, der arbejder for Valgretten. Det kan heller ikke nytte at sige, at alle, der ønsker at arbejde for Valgretten, skal melde sig ind i D. K. S., for det ved vi, at de ikke gør. Hr. Schou mener herimod, at den Kvindesagsven, som ikke vil melde sig ind i Landets eneste Kvindesagsforening, heller ikke kan gøre berettiget Fordring paa at faa Indflydelse paa Kvindesagens Førelse.
Frk. Helene Berg læser Lovens § 5 op, hvori der staar: „Fællesmøderne har den højeste Myndighed i alle Samfundets fælles Anliggender, hvortil navnlig henregnes Henvendelser til Rigets fælles Myndigheder, Agitationens Hovedemner og Fællesbladet”. Til Agitationens Hovedemner hører selvfølgelig Valgretten. Hvis altsaa Kampen for Valgretten overlades til Valgretsudvalget, unddrages dette Hovedemne Fællesmødets Myndighed.
Forslagsstilleren Svend Høgsbro blander sig saa godt som ikke i Diskussionen, kun af og til svarer han paa det fremsatte med en kort Bemærkning. Hr. Høgsbro gør opmærksom paa det meningsløse i, at D. K. S.’s Kredse, naar de sender selvstændige Repræsentanter til Valgretsudvalget, igennem dette kommer til at gaa paa egen Haand i denne ene Sag uden at behøve at tage det mindste Hensyn til deres egen valgte Fællesstyrelse. Desuden paabydes det ikke ved hans Forslag - Kredsene at trække deres Repsæsentanter tilbage, det henstilles blot til dem. Skulde det mod Forventning vise sig, at de ikke følger Opfordringen, kan man jo altid paa næste Fællesmøde overveje, hvad der saa bør gøres.
Fru Gundesen fra Svendborg Kredsen siger, at det har stor Betydning for Kredsene, at de engang imellem kan faa lidt nyt Stof ind i Foreningen, som f. Eks. naar deres Repræsentant i Valgretsudvalget kommer hjem med Beretning om, hvad der er foretaget der, det bringer Liv og Fart i Kredsene.
Frk. Anne Bruun: Det er selvfølgelig en god Ting ved vor Repræsentation i Valgretsudvalget, naar den har den Virkning paa Kredsene, men - Haanden paa Hjertet - hvor mange af Kredsene har den Gavn af deres Repræsentanter? (En anden Kreds foruden Svendborg Kredsen melder sig). Naa, altsaa 14 af vore 19 Kredse har Repræsentanter i V. U., af disse 14 har kun 2 den nævnte Nytte deraf, alle de andre har deres Repræsentanter bosiddende i København, og kan derfor kun uegentlig kaldes repræsenterede i V. U.
Efter at begge Partier har faaet deres Meninger frem, skrider man endelig til en Afstemning, der giver en overvældende Majoritet for Høgsbros Mæglingsforslag, nemlig 36 Stemmer for og 12 imod.
**) Se Programmet i Bladets Nr. 13.
