« Tilbage til søgeresultaterne
En Tak
„En Forsamling af Kvinder og Mænd, der er samlede til Fest med Højesteretssagfører Svend Høgsbro på Skansen i Nørresundby, bringer Fruen vor Lykønskning til, at De er den første danske Kvinde, der har Sæde i en folkevalgt Forsamling og udtaler Håbet om, at denne Gang den ene Svale må bringe Sommeren.
Bestyrelsen for Dansk Kvindesamfund i Ålborg og Nørresundby.”
Må jeg gennem „Kvinden og Samfundet” bringe min varmeste Tak for ovenstående Telegram. Bedre Lykønskning til mit nye Hverv har jeg ikke fået, og kunde jeg ikke få.
Under Svalens Mærke vil jeg gerne kæmpe min lille Kamp i det kirkelige Udvalg. Thi om Svalen ved jeg kun dette, at den, Gud ved hvordan, kommer først om Våren, og at den bygger sin Rede så nær på Menneskers Boliger, som det vel kan gå an - i en jysk Præstegårds Havestue har den endog bygget i en Krog under Loftet. Og så ved alle, at den flyver lavt, stryger næsten mod Jorden, når der er Forandring i Vejret, har det tegner til Regn, d. v. s. Grøde og Vækst.
Der er Forandring i Luften mod den danske Kvindesag, det bærer mod Grøde og Vækst. Snart vil der i de folkevalgte Forsamlinger sidde Kvinder, der kan stride, som det sig hør og bør. Men de mange af os vil endnu i en uoverskuelig Fremtid være under Svalens Tegn.
Vi bygger tæt ind til det bestående, og vor Flugt er lav og ængstelig, selv om det bærer mod Grøde og Vækst, mod Sommeren, som vi elsker og længes efter.
Vigsnæs i Juli 1904.
