« Tilbage til søgeresultaterne
Dansk Kvinderåd
Fru Redaktør!
Som Medlem af én af de Foreninger, der er repræsenterede i D. K. R. har jeg gennem „Hugins Budstikke” fulgt Rådets Virksomhed med megen Interesse, men med stigende Forbauselse.
Ved Budstikkens sidste Nr. (16) har denne dog vist nåt sit Højdepunkt; og jeg beder nu Kvinden og Samfundet, hvori jeg har skrevet nogle Gange, om at give mig Plads for mine Bemærkninger i den Anledning; jeg tror, det er værd at overveje, om det ikke vilde være gavnligt for Kvindesagen som for selve Kvinderådets gode Rygte, om dets Ledelse undergik et kraftigt Systemskifte.
I.
Kilden til min Kundskab om Rådet er, foruden Lovene, „Hugins Budstikke”.1) Lad mig da begynde med et Par Ord om den.
Allerede Navnet synes ganske upraktisk og er vildledende. For det første er det så dejligt praktisk at give en Ting et sådant Navn, at enhver strax kan høre, hvad det er. Når D. K. R. har et Oplysningskontor, er det simpleste af alle Navne, man kan give det: D. K. R.s Oplysningskontor. „Hugin” og ethvert andet symbolsk Navn er upraktisk; det siger intet om, hvem Talen er om.
„Central” siger intet om, hvad det virker for. „Hugin” har da heller aldrig kunnet gå alene, men har altid maattet ledsages med: „D. K. R.s Centralbureau”. Men Navnet er tillige positivt vildledende, da Budstikken aldeles ikke bringer nogetsomhelst Bud om Hugins Virksomhed, men derimod stadig fremtræder som D. K. R.s Budstikke. Denne er fra April 1903 til Sept. 1904 udkommet med 16 Numre på tilsammen 84 Sider. Af disse har ½ - en halv Side - været helliget Hugin (Nr. 12, Side 4). Iøvrigt har om Bureauet kun dets Kontortider og dets Regnskaber (herunder den mislykkede Forretning med Håndarbejder i pinlig ihukommelse) været omtalt.
1) „Hugin” er Rådets Oplysningsbureau; og „Hugins Budstikke” er det lille Blad, hvorved Rådet indkalder og refererer sine Møder m. m.
II.
Om dette Regnskab 2) er det mærkelige at berette, at det føres for sig, adskilt fra Rådets øvrige. Dette synes umotiveret, da Hugin jo ikke er en i og for sig uvedkommende Virksomhed, Rådet har taget sig af, men tværtimod dettes egen Virksomhed i egentligste Forstand. I Rådets Loves § l står, at det har dette Bureau for at fremme sine Formål, og at dette skal ske ved at skaffe Oplysning.
At det også er upraktisk af Lovene at lade dette Bureau lede af et særligt Udvalg og med et særligt Regnskab, er ganske iøjnefaldende. Lovene er omgået, idet det „særlige” Udvalg stedse består af Forretningsudvalgets Medlemmer. Og Regnskabets Deling fører til følgende Meningsløsheder:
A. Kontorudgifter opføres under D. K. R. med 209,82 Kr. og under Hugin med 292,14 Kr. Hvorledes i al Verden kan man dog i den Grad adskille disse Udgifter for to Kontorer, som dog er ét Kontor. For man begår selvfølgelig ikke den Meningsløshed at have to Kontorlokaler.
B. Huslejen optræder for D. K. R. med 175 Kr. og for Hugin med 200 Kr. Dette bliver tilsammen 250 Kr. 3) Det lyder underligt; men det kommer af, at de 125 Kr. er Gengangere. D. K. R. betaler nemlig 125 Kr. i Husleje til Hugin!!! Fremleje til sig selv! Herrejemini!
C. En Inventarieliste har jeg i intet Generalforsamlingsreferat set omtalt. Mon Forretningsudvalget virkelig skulde være ganske uvidende om, at alle Foreninger (eller rettere juridiske Personer)4), som ejer Inventar, fører Inventarieliste, og at denne skal revideres ligesaavel som den øvrige Beholdning (f. Ex. kontante Penge).
D. Endvidere savner jeg i Regnskabet Oplysning om, hvad der er indkommet ved Betaling for Oplysninger. Om en sådan siger Brudstykkets Nr. 6, Side 2, at den er mindst 50 Øre for hver Forespørgsel (!) (altså uden Hensyn til, om man får nogen oplysninger eller ej), jeg ved bestemt, at en af mine Bekendte, som spurgte Hugin om en Adresse i Udlandet, for denne måtte betales mindst l Kr. til Hugin selv og l Kr. til det udenlandske Bureau. Disse 2 Kr, savner jeg meget i Regnskabet. Jeg havde tænkt og håbet, at et Kontor, som til ,,Kontorudgifter” bruger 163 Kr. og til Kontormedhjælp 128 Kr., havde mere end én Forespørgsel om Året. Ellers er det da en meget sløj Forretning. For jeg kan da ikke tænke mig, et Oplysningskontors Indtægter ved Oplysninger går ind under „Andre Indtægter, Renter o. l.5)
Og selv da var det en meget slet Forretning. Disse er nemlig kun 66 Kr. 21 Øre.
E. Der er endelig en Ting, som gør et pinligt Indtryk : Rådets Regnskab (Balance 648 Kr. 98 Øre) er revideret og rigtigt befundet. Men Hugins Regnskab, (Balance 2462 Kr. 06 Øre) er ikke revideret.
At det for Tiden er under Revision (en sammenlignende Revision med Rådets Regnskab) betvivler jeg selvfølgelig ikke. Men det kan let bevirke slemme Misforstaaelser, at den ene kommer så meget senere end den anden. Og det er i hvert Fald en Uorden.
2) Det gives besynderligt nok kun i Uddrag (Nr. 12) eftersom „Oversigt over Hugins Omsætning” (?!) (Nr. 3).
3) For en Husleje af 250 Kr. måtte det utvivlsomt kunne fås et Kontor i en centralt beliggende Bydel, hvilket vilde være en betydelig Vinding frem for det afsidesliggende St. Kongensgade.
4) En juridisk Person kalder man enhver Forening eller Institution, som kan være Subjekt i et Retsforhold.
5) „O. 1.”! „Andre Udgifter”! Hvilke regnskabsmæssige Udtryk!
III.
Til Udgivelsen af Hugins Budstikke6) har Rådet modtaget en Statsbevilling på 300 Kr. for Finansåret 1904-05. Dette Beløb er søgt til Dækning af Trykkeriudgifterne. Det ser da underligt ud, at Udgiften til Budstikken i 1903 (8 Numre) har været 8 Kr. 55 Øre. Hvor står de andre Udgifter opført ? Staten har bevilget disse Penge, fordi det er blevet opgivet den, at Budstikken (og Kalenderen!) vil „kunne fjærne gammel Fordom og andre Hindringer, der hæmmer Kvindens Udvikling og Dygtiggørelse i Samfundsarbejdet”. Jeg gad nok vidst, hvilke Fordomme de smaa 84 Sider7) i l ½ Aar har nedbrudt.
Nej, de Penge maatte langt hellere bevilges os til derfor at give Kvinder gratis Svar på Forespørgsler.
Det var en værdig Opgave for D. K. R. at give Kvinder, som trænger dertil, Råd og Vink og Vejledning. Og det er oftest de Kvinder, der har mindst Raad, som trænger mest til Vejledning. De, der ævner det, kan jo betale efter Behag.
6) Det er ukorrekt, når der i Nr. 12, Side 5 står „til Udgivelse af forskellige Skrifter”. Kultusministeren siger selv, at det er til Budstikken.
7) Et Gennemsyn af Budstikken viser, at dens Indhold har været følgende:
Biografi............................... 2 Sider
Fra Rigsdagen...................... 2 -
Forskelligt.............................. 2 -
Meddelelser fra Udlandet........ 6 -
- til - ..... 22 -
Optryk af love og Vejledninger
for Kvinder............................. 4 -
Tekst… 38 Sider
Annoncer................... 11 -
Opråb...................... l -
Referater af og Indkaldelser
til Møder, samt andre rent
forretningsmæssige
Meddelelser til Medlemmerne. 34 -
Annoncer, Medd. m. m.... 46 Sider
Tekst ................... 38 -
Ialt... 84 Sider.
Nar de 22 Sider, hvorpå der blot gives udenlandske Kvinderåd Underretning (på Engelsk) om
D. K. R. og hvorved der så Skam ikke kan udryddes Fordomme herhjemme - så bliver der siger og skriver 16 - seksten - Sider Læsestof tilbage og heri ikke en eneste Artikkel mod eller for noget som helst.
IV.
Vender jeg mig fra Ledelsen - uklar, vag og væggende, som den kan skimtes gennem Budstikken - til Loven, møder jeg her ligeså besynderlige Ting.
A. Jeg vil gaa let hen over den Taktløshed, som det er, at Forretningsudvalget skal afgøre, om et Medlems Optagelse eller Udelukkelse overhovedet må henstilles til Generalforsamlingen.
B. Men Lovene præges af en sørgelig Mangel på Fasthed og Orden. Der omtales ingen ekstraordinær Generalforsamling. Der er ingen Bestemmelse om Regnskabsåret. Der findes ingen udtømmende Fastsættelse af Bureauets Virksomhed og Ledelse. Der findes ingen Lovbestemmelse om Budstikken. 8) Der findes overhovedet ikke nogen fast Bestemmelse af Rådets Virksomhed og dennes Fordeling blandt Forretningsudvalgets Medlemmer.
C. Endelig er der den umulige Bestemmelse, at „Forslag til Valg af Medlemmer af Forretningsudvalget maa indsendes skriftlig til Sekretæren mindst 2 Uger før Generalforsamlingen”,
Hvis der nu ingen således bliver foreslået, kan der så ingen vælges? Hvis der kun således bliver foreslået én f. Eks. til Formand. Skal Generalforsamlingen da ansætte denne? For Valg kan der ikke være tale om „mellem én”. Vel?
8) Dennes Inddragelse, som er foreslået i Nr. 16, kan altsaa vedtages med alm. Stemmeflerhed.
V.
Det var derfor med stor Spænding, at jeg ventede Resultatet af det nedsatte Lovudvalgs Arbejde.9) Det kom - nu i Budstikkens Nr. 16. Jeg kunde nok have et og andet at bemærke til dem, men de forekommer mig i det væsentlige at betegne et betydeligt Fremskridt. Men hvilken Taktløshed møder saa ikke Forretningsudvalget frem med her ? Det har nedsat sig selv som Lovudvalg og stiller Forslag til fuldstændig Lovændring.
Det er uhøfligt mod Lovudvalget at byde det et så afgjort Mistillidsvotum. Men hvad må ikke Rådet sige, som enstemmigt har vedtaget, at ikke Forretningsudvalget men et særligt Udvalg skulde lave Lovene!
Uhøflighed - lad gå, skønt den er slem; men det gør mig for rene ramme Alvor ondt at se en så fuldstændig Mangel paa Begreb om Administration og Organisation 10) hos dem, der skal lede Dansk Kvinderåd.
9) Generalforsamlingen sidste Foraar vedtog, sikkert i Følelsen af, at Lovene trængte stærkt til Revision, enstemmigt at nedsætte „et Udvalg paa 3 Medlemmer, som paa den ekstraordinære Generalforsamling i September 1904 fremlægger Forslag til nye Love”. (Nr. 12 Side 2).
10) Man kan selvfølgelig på en Generalforsamling ikke forhandle om to Lovforslag på én Gang. Og når man er færdig med det ene, saa falder jo dermed det andet af sig selv. Forretningsudvalgets Forslag kan altsaa overhovedet kun komme til Forhandling, når det stilles som Ændringer til Lovforslagets enkelte Paragraffer.
VI.
Et Medlem af Rådets Presseudvalg meddelte mig en Gang, at hun ikke kunde få de udenlandske Blade til Udlån, da de ikke tilhørte Rådet, men var Privatejendom. Det er selvfølgelig meget venligt, at Vedkommende vil låne Rådet sine Blade. Men det er en meget stor Fejl af Forretningsudvalget, at det ikke sørger for, at Rådet selv får de flest mulige fremmede Blade og saaledes danner et Kvindesags-Tidsskrift-Bibliotek, der kunde gøres tilgængeligt for Kvinder, som derigennem søger Belæring eller Oplysninger.
Jeg er ikke Medlem af Rådet, og ønsker ikke at blive det som Delegeret, da jeg ikke vil sidde inde med nogensomhelst sådan Tillidspost, men kun være et Forenings-Medlem, hvis Navn er ligegyldigt, og som er skjult i Mængden, men som følger interesseret med. Og jeg ønsker ikke at blive Enkeltmedlem, før jeg kan rette min Anmodning derom direkte til det samlede Råd og ikke til Forretningsudvalget.
Når jeg her har taget Ordet, er det fordi jeg har talt med mange, som har været enige med mig, men som alle har klaget over, at ingen vilde tage Initiativ til en Kritik over en Ledelse, som sikkert har et Flertal mod sig, når det kommer til Stykket.
Da jeg føler mig overbevist om, at det nu vil „komme til Stykket” på Generalforsamlingen den 24de, vil jeg så mindeligt lægge Rådets Medlemmer paa Sinde at overveje mine Ord, om der ikke skulde være Sandhed i dem.
Erfaringen har vist mig, at Kvinder i mange Henseender er bedre uddannede end Mænd, og sidder inde med Ævner, som vi haardt savner i det offentlige Liv. Men, hvor varm en Ven jeg end er af Kvindesagen, forblindet er jeg ikke. Jeg kan meget godt se, at i Administration og navnlig i Organisation, hvori Kvinderne så lidt har haft Lejlighed til at øve sig, der staar de (i hvert Fald her til Lands) ofte tilbage. D. K. S.’s nuværende Ledelse 11) er et Eksempel herpå.
Jeg har her, ukaldet, men i Overensstemmelse med mange, og drevet dertil af et oprigtigt Venskab for Kvinderådet - både dets Virken i Indlandet og dets Repræsentation i Udlandet - sat Fingeren på et ømt Sted, med Fare for at det skal gøre ondt. Jeg har endog gjort det med den Skarphed og Bestemthed, som en ikke ubetydelig Erfaring i Organisationsvæsen indgiver mig.
Men jeg gør det i fuld Fortrøstning, thi jeg har en begrundet Overbevisning om, at de fleste af Rådets Medlemmer er enige med mig; medens en måske lidt overdreven Finfølelse, en noget for stærk Hensyntagen til personlige Følelser, har været Grunden til, at man så længe har båret over med mangt og meget.
Måske har også en god Vilje og et stort Arbejde fra Ledelsens Side bragt Medlemmernes gode Hjerte til at se bort fra de faktiske Fejl og Bristen på ledende Ævne.
Jeg kan ikke noksom pointere, at denne min Kritik af Ledelsen er et oprigtigt Tillidsvotum til det samlede Råd.
Og skulde jeg ved at tale til deres gode Følelser og sunde Sans have bidraget lidt til, at den foreslåede Reform i Rådets Ledelse på Lørdag tages op med forøget Iver - da véd jeg, at jeg ikke forgæves har lagt så længe Beslag på Læserens Tålmodighed, og ,, Kvinden og Samfundet ”s Velvilje.
Thi ingen kan stærkere end jeg ønske at se Dansk Kvinderåd som en Institution, der indadtil har en klar og fast Organisation og en Forretningsorden, der står tydelig og utabelig i Medlemmernes Bevidsthed - og udadtil som en enig, velledet, vagtsom, klog og sympatetisk, kort sagt en værdig Repræsentation, i Indland som i Udland, for Danmarks Kvinder.
Med megen Tak for Optagelsen,
En Mand.
11) Formanden har i År og Dag været borte fra Ledelsen på Grund af Sygdom.
