« Tilbage til søgeresultaterne
Arbejdsanvisning
Københavns kommunale arbejdsanvisningskontor udsender aarlig en beretning, som det er meget interessant at læse.
Kontoret er kun 3 år gammelt men har allerede nået en saadan udvikling, at det i 1903 ialt besatte ca. 24,000 Pladser.
Af den sidste beretning, citerer vi følgende lille stykke, som nok kan have bud til enhver kvindesagsinteresseret:
„I den af Anvisningskontoret i Friburg for 1902 udgivne Beretning findes følgende Udtalelse, som det kjøbenhavnske Kontor ganske kan tiltræde: „Det er en Kendsgerning, at saasnart Arbejdsforholdene for mandlig Arbejdskraft stiller sig uheldige, stiger altid Tilbudet paa kvindelig Arbejdskraft”.
Grundene hertil er selvfølgelig flere, men den vigtigste turde være den, at naar Eksistensbetingelserne ere vanskelige og Manden ikke kan opnaa Arbejde, da maa Hustru og Døtre anstrenge sig for at skaffe det mest mulige til Hjemmets og Livets Opretholdelse.
Blandt Kvinder er der jo her som alle Vegne, en stadig Mangel paa egentlig Tjenestetyende, og det er ret betegnende, at der fra adskillige svenske Byer, hvorfra man har studeret Kontorets Forretningsgang, er sket Henvendelse om at anvise Piger til disse Byers Herskaber. Denne Mangel paa Piger, her som andetsteds, maa forklares ved, at de unge Piger ikke attraa Tyendeforholdet men snarere fortrækker Arbejde i Fabrikker, paa Lagre og i Butikker, hvilke Erhverv vel ikke altid ere saa indbringende, men som paa den anden Side ere mere selvstændige Beskæftigelser, der give mere personlig Frihed”. Af statistiken skal vi uddrage følgende: 15563 Kvinder har i årets løb søgt arbejde (imod 23907 mænd). 12034 kvinder har fået arbejde (imod 11692 mænd). Der var imidlertid 12941 arbejdsgivere, som tilbød kvindeligt arbejde (imod 9570 som tilbød mandligt). Dette vil sige, at af hver 6 kvinder kunde de 5, men af 5 mænd kun de 2 få arbejde.
Det er naturligvis af den største betydning, at så mange kvinder kan faa anvist arbejde, og det er glædeligt, at kontoret vinder tilslutning.
Når vi derimod undersøger kvalifikationen hos de arbejdssøgende kvinder, møder der os et mindre glædeligt syn. Af de 12034 Kvinder, som fik beskæftigelse, opføres de 9976 som ufaglærte og kun de 2058 - en sjettedel - som faglærte. (Af mændene var mellem halvdelen og tredjedelen faglærte). Det er den gamle historie, at der gøres for lidt for kvindernes uddannelse.
Det viser sig da ogsaa, at af de 12084 kvindelige anvisninger har de 1636 ført til stillinger som tjenestepiger (alle ufaglærte), de 708 som „ 1/1 og 1/2 dags Piger” og de 4327 som Vaske- og Rengøringskoner.
424 kvinder har faaet arbejde ved landbrug og gartneri, 2643 ved håndværk og industri (deraf 1796 faglærte).
Det må ønskes, at kvinder, som søger faste eller varigere stillinger må benytte det fortræffelige kontor langt mere end hidtil er sket.
