« Tilbage til søgeresultaterne

Bøger

Af: Helene Berg

« Se emneord

g. b. n. f.

Alvilde Prydz:   Undine.  (Et Interiør).

Denne Bog behandler under dramatisk Form det gamle Emne, hvorom den engelske Dig­ter, Matthew Arnold, siger:

 

Dog mere bitter Skæbnen er,

Naar de for sent hinanden ser -

„Mit er dit Hjærte!” - „Ja, du kære!” -

„Din Haand da!” - „Nej, det maa ej være”. –

 

- Forfatterinden viser os dette; To Menne­sker mødes:- de drages til hinanden med den dybe, underlige Følelse af Samhørighed, som i sig indeholder Forjættelsen om den Livets store Lykke, der fuldbyrdes i Samlivet mellem inderst inde beslægtede Sjæle - men de to kan ikke naa Lykken, thi den ene har allerede bundet sit Liv og sin Skæbne til en anden, og denne ene er en Mand, „som ikke kan glemme, som altid blir staaende bag sit Ord”. Det er ikke blot det, at han ikke vil svigte den Kvinde, han har bundet sig til, og det Barn, som hører dem begge til; men han føler og erkender med et ufordærvet Sinds Klarhed og Styrke, at Lykken ikke kan naas paa saadanne Vilkaar; de ydre Skranker kunde vel brydes ned; men indre uoverstige­lige Skranker vilde rejse sig. Han siger:

„Bodil! Det, som er gjort - hvem kan gøre det ugjort? Det er sandt, at jeg gik fejl! Det var ikke Tiden endda, dengang - og siden .... var Tiden forbi.

Nu har jeg at gøre, saa godt jeg kan det, hvad jeg ser paa som min Skyldighed. Der er i mig selv noget, der ikke maa ta Skade, et fint Spind om du vil - noget, jeg ikke kan leve foruden. - Du synes, jeg gaar for tungt i det. Og jeg gør det. Men jeg kan det ikke anderledes. - Om jeg rev alt istykker omkring mig - hvordan turde jeg vove mig frem til dig, utryg!”

Paa dette Punkt har Forfatterinden grebet om sit Emne med fast og sikker Haand; men forøvrigt er Behandlingen i høj Grad usikker og usammenhængende. Karaktertegningen af hver eneste af Bogens Personer er vag og ufuldendt; ikke en af dem møder Læseren som et klart og fast tegnet levende Menneske. Replikkerne er paa mange Steder kunstlede - ja, ligefrem skabagtige; den ovenfor cite­rede Replik er en af de faa, som har en ægte Klang.

Bogens Motto: Hvor kommer du fra? - Jeg kommer fra Ensomhedens Land! - lover mere, end den holder. Den er som en paa­klistret Plakat. Og naar Bogens Heltinde, Bodil, et Sted bruger netop disse Ord - paa Spørgsmaalet: Hvorfra kom De? svarer: Fra Ensomhedens Land! - da lyder ogsaa disse Ord i hendes Mund som en Frase. Et Men­neske, der kommer fra Ensomhedens Land, har et andet Præg, end denne Bodil har, og i Ensomhedens Land ser det anderledes ud end i denne unge Piges Liv - baade hendes ydre Livs Førelse og hendes indre Livs Til­stand.

Bogen lider i det Hele af en Tilfældighed og Uklarhed, som synes at tyde paa, at Forfatterinden har taget sig sin Opgave for let - eller maaske ikke magtet den - ikke gennemarbejdet sit Stof med tilstrækkelig Omhu, ikke beskaaret og renset ud med tilstrækkelig Kunst.

Helene Berg.

 

De summa theologica des Antonin von Florenz und die Schätzung des Weibes im Hexenhammer von Dr. Hjalmar Krohn, Docent in Helsingfors.

Helsingfors 1903. 23 Sider.

At den urgamle Tro paa Hekse gennem den kirkelige Sanktion vinder mægtigt i Styrke og praktisk Virkning, har længe været Al­menheden bekendt. En Berigelse faar vor Opfattelse af dette Spørgsmaal ved den i Dr. Krohns Afhandling begrundede Hypothese, at Heksehammeren af 1487, det Skrift, der, om man saa maa sige, blev Hekseforfølgelsernes Bibel, er at betragte som „Nedslaget af en lærd Tradition, der havde udviklet sig i den særlig af Munke dyrkede Moralvidenskab og frem for alt havde sine Repræsentanter i Do­minikanernes mægtige Orden.”

Hekseforfølgelsen er da blot den voldsom­ste Fase i en almindelig kvindefjendtlig Be­vægelse, hvis Rod maa søges i den af Kirken fremelskede Ringeagt for den gifte Stand og dermed for alle de Kvinder, der opfyldte Kvindens naturlige Bestemmelse.

Med Rette gør Dr. Krohn opmærksom paa Sammenhængen mellem Beundringen for Marias Jomfruelighed og Foragten særlig for den gifte Kvinde. En naturlig Vurdering af Kvin­dens Betydning synes umulig, hvor man paa Forhaand benægter Berettigelsen af det køns­lige Samliv mellem Mand og Kvinde.

cand. theol.

 

Foredrag for Mødre. 73 Sider.  Pris l Kr.

Bogen er en lille samling foredrag, som er holdt ved Kristiania-foreningen „Hjemmenes vel”s såkaldte „mødremøder”. Disse fore­drag bringer for det første en mængde virke­ligt gode råd og vink og henleder den unge moders opmærksomhed på mange vigtige ting, som ofte overses. Der er samtidig en ideel stræben efter at holde den opvoksende slægts liv rent og skønhedsfyldt - og en virkelighedssans, som lægger vægt på livets uundgaaelige realiteter. Der manes på den ene side til at fylde hjemmet med sang og gøre denne til samlingstegnet for moder og børn. Mødrene manes til at bevare deres gode indflydelse paa sønnerne til en modnere alder, end det ofte er tilfældet. Paa den anden side påpeges nødvendigheden af at „udvikle vore børns økonomiske sans” og at gennemføre en „overgangsalderens hygiejne”. Foruden således at være praktisk er den lille bog som helhed et smukt bevis på den varme og alvor, hvormed kvinder kan om­fatte den opvoxende slægts vel - ikke blot i deres eget hjem, men netop også overfor det almene. Som sådan former bogen sig til et helt lille kønt indlæg for kvindernes ret til deltagelse i samfundslivet.

R. M.