« Tilbage til søgeresultaterne
Om kvindelig Fabriksinspection
I vore Dage, da Kvinden paa saa mange Punkter maa søge at bryde sig nye Baner og derved tit og ofte foranlediger haardere Konkurrence for Mændene, end disse alt i Forvejen har maattet arbejde under, er det af største Betydning at faa udpeget Arbejder, som i særlig Grad ligger for de specifikt kvindelige Evner; ved Arbejde, som Kvinder formaar at udrette kun lige saa godt som Mænd, kan der muligvis rejses Discussion om Berettigelsen af slig Koncurrence; ved Arbejde, som Kvinder udretter bedre end Mænd, er al Discussion udelukket.
Til denne Art Arbejde maa henregnes alt Inspectionsarbejde, som gaar ud paa at undersøge og eventuelt forbedre fattige Kvinders Kaar. - Alt i mange Aar har som bekendt Kvinder med ikke ringe Held gennem Velgørenhedsselskaber o.l. søgt at hjælpe paa Elendigheden i fattige Hjem ved efter forudgaaende Undersøgelse at yde dels moralsk, dels pekuniær Støtte. - Nu i de senere Aar har der for Kvinderne aabnet sig et nyt Virkefelt, men af lignende Art.
I de fleste mere fremskredne evropæiske Lande er der indført den saakaldte Fabriksinspection,
d. v. s. Staten udsender Assistenter, Inspectører, eller hvad man nu vil kalde dem, til de forskellige industrielle Virksomheder, som findes i Landet, for at paase, at Arbejdsgiverne overholde de forskellige Lovbestemmelser, der ere givne i Arbejdernes Interesse som f. Ex., - 1) at ikke for mange Arbejdere arbejde i samme Rum, 2) at den fornødne Renlighed iagttages, 3) at Maskinerne ere i forsvarlig Stand o.1. - Desuden skulle disse Inspectører i Almindelighed give Indberetning til en Centralorganisation om, hvad der er forefaldet i deres Praksis og eventuelt give Anvisning til nye ønskelige Lovbestemmelser eller statistiske Oplysninger om Forhold, man ønsker belyst f. Ex. Lønforhold og lignende.
Man indser let, at disse Mennesker for at virke tilfredsstillende maa have en ikke ringe Forstaaelse af, hvad der er Arbejdernes sande Vel, og da Kvinder nu bedst forstaar Kvinder, er det baade naturligt og glædeligt, at Staterne i de senere Aar er begyndt at antage kvindelige Fabriksinspectører, hvis Hverv det er at føre Tilsyn med de Fabrikker, der helt eller delvis beskæftiger Kvinder og Børn.
Noget forskelligt har man opfattet Fabriksinspectricernes Stilling i de forskellige Lande; nogle Steder har man ment, at Kvinderne selvstændigt skulde overtage Inspectionen i alt Fald i de forskellige Værksteder, der udelukkende beskæftiger Kvinder og Børn, andre Steder har man ment, at det rent tekniske, Tilsynet med Sikkerhedsforanstaltninger ved Maskiner, vedblivende skulde sortere under teknisk uddannede mandlige Inspectører; man mente ikke, at Kvinderne vilde egne sig til den Art Arbejde.
Dette er dog blevet modbevist af de engelske Fabriksinspectricer, der Aar 1893 begyndte deres Virksomhed under ret beskedne Kaar, men efterhaanden har erhvervet sig betydelig Anseelse; disse have nemlig i de senere Aar med Held overtaget det tekniske Tilsyn, der før var henlagt under de mandlige Inspectører: ønskeligt kan dette være, da derved en Fabrik kan nøjes med Tilsyn fra een Person, og Arbejdsgiverne som oftest betragte al Inspection som Ulempe.
Noget andet er, at Talen her er om Arbejde, som Kvinder i heldigste Tilfælde kun kan ud føre lige saa godt som Mænd, og at man i saa Fald foruden de mange Fordringer, man maa stille til en Fabriksinspectrice, ogsaa maa fordre speciel teknisk Uddannelse; hvad der kun kan vanskeliggøre det alt i Forvejen meget vanskelige Valg.
Læserne vil let forstaa, hvor store Krav der stilles til en saadan Dame, naar de hører, hvad der kræves af f. Ex. den ene kvindelige Fabriksinspectør, der haves her i Danmark.
Hun skal føre Tilsyn med næsten alle de Fabrikker her i Landet, i hvilke der beskæftiges kvindelige Arbejdere, saaledes særlig Systuer, Vaskerier, Strygerier o.1.; kun nogle faa Arbejdssteder ere undtagne efter Aftale med Direktøren. Paa alle disse Arbejdssteder skal hun sørge for, at Fabriksloven nøje overholdes, og om muligt ogsaa yderligere Forbedringer indføres, der vel ikke ere lovbefalede, men dog i paatrængende Grad ønskelige; Loven er nemlig ikke meget fordringsfuld, særlig ikke mod de gamle Værksteder. Det er sikkert ikke altid let at faa Arbejdsgiverne til saaledes at sætte sig i Bekostning med Forbedringer, som de ikke selv have fundet fornødne, der behøves sikkert tit stor Taalmodighed, inden det forønskede Resultat opnaas; thi selv om Loven er paa Inspectørens Side, er det altid uheldigt at drive Sagen saa vidt, at Bøder paalægges og eventuelt Sag anlægges. Vedkommende Arbejdsgiver vil da i lang Tid betragte Inspectøren som sin specielle Fjende, og kun paa Basis af velvilligt Samarbejde tør man forvente et gunstigt Resultat. Til saadanne tit kedsommelige Forhandlinger tror jeg, Kvinder som oftest er udrustet med mere Taalmodighed og Udholdenhed end Mænd, tillige ere de i Almindelighed mere smidige og i Besiddelse af større Overtalelsesevner end Mænd. Er det nu lykkedes Inspectricen at faa Løfte om en eller anden Forbedring, tør hun dog ikke slaa sig til Taals hermed ; hun maa om kortere eller længere Tid forvisse sig om, at Løftet virkelig er blevet opfyldt, Arbejdsgiveren maa være overbevist om, at han ikke kan holde hende hen med tomme Løfter.
I det hele taget maa en saadan Fabriksinspectrice i enhver Henseende være paa sin Post; thi paa snart et snart et andet Punkt er der Mulighed for at narre hende. Naar Loven f. Ex. foreskriver et vist Rumfang Luft pr. Individ, kan denne Fordring let opfyldes under et Inspectionsbesøg, blot ved at det fornødne Antal Arbejdere fjernes under Besøget, men ellers overtrædes i ret graverende Grad. - Den Slags Bedragerier gøres selvfølgelig vanskeligere, jo mere uventet Inspectricen formaar at aflægge sine Besøg. Fra Arbejderne selv tør hun navnlig til en Begyndelse ikke vente for stor Hjælp, da disse, desværre tit med Rette, frygte Afskedigelser, hvis de røbe deres Herre og Mester.
Kun ved Gang efter Gang at vise sig som Arbejdernes sande Ven, ved at opnaa Forbedringer for dem, kan hun gøre sig Haab om at vinde deres Fortrolighed og faa dem til at henvende sig til hende privat med deres Klager. Men saa gælder det selvfølgelig, at hun forstaar at skelne mellem det berettigede og det uberettigede.
I det hele maa hun i sin Bedømmelse søge at stille sig saa nevtral som muligt, hun skal baade være Arbejdernes og Arbejdsgivernes gode Ven.
Det er saaledes ikke ringe Krav, der stilles til vedkommende Kvindes Intelligens, og det er derfor sikkert rigtigt grebet an, naar Staterne gennemgaaende til Fabriksinspektricer har valgt Kvinder af den højeste intellektuelle Uddannelse; nogle Stemmer have her og der rejst sig for, at der snarere burde vælges Kvinder af Arbejderklassen, da disse lettere skulde kunne formaa at vinde Arbejdernes Fortrolighed. Hertil maa siges, at Arbejdsgivernes Respekt er ligesaa fornøden; endvidere er det af ikke ringe Betydning, at Arbejderne, naar de ser et Menneske med Iver arbejde for deres Sag, kan sige til sig selv: „Hun behøver da ikke at arbejde saadan for Føden”, saa tror de straks mere paa Uegennyttigheden.
I det svenske Tidsskrift Dagny, der er levende interesseret i at faa fremmet Lovforslaget om ogsaa i Sverrig at indføre kvindelige Fabriksinspektører, anses det yderligere for en meget væsentlig Opgave for disse at faa moralsk Indflydelse paa de kvindelige Fabrikarbejdere. Dette kunde selvfølgelig være i høj Grad ønskeligt, men vil vist vanskeligt kunne realiseres, i alt Fald i nærmeste Tid. Naar nemlig en Inspektrice gaar rundt paa Inspektionsbesøg, vil hun altid være ledsaget af Arbejdsgiveren; der vil derfor ikke her blive Lejlighed til fortrolig Samtale mellem hende og Arbejderen; kun hvis de i den Grad kan faa Tillid til hende gennem hendes Virksomhed, at de vil henvende sig til hende privat, kan der blive Tale om nogen dybere moralsk Paavirkning. I saa Henseende er Jordbunden maaske nok særlig godt bearbejdet i Sverrig, hvor Ellen Key har haft Held til at udvikle en ikke ringe Grad af Intelligens og Forstaaelse af Arbejdernes sande Vel gennem Sammenkomster med de kvindelige Arbejdere, som hun har foranstaltet i de sidste ti Aar; hos disse Arbejdere turde man maaske vente saa megen Forstaaelse, at de henvendte sig til Inspektricen efter eget Initiativ. - Ad en anden Vej har man i Württemberg søgt at bringe Fabriksinspektricen i Forbindelse med de kvindelige Arbejdere: til de Møder, som afholdes af Fagforeningernes Tillidsmænd, sender Fabriksinspektionen regelmæssig nogle Repræsentanter, og blandt disse altid den kvindelige Fabriksinspektør. Saafremt de kvindelige Arbejdere ere godt organiserede og have Repræsentanter, der have Øje for Foreningsmedlemmernes sande Vel, turde man maaske haabe paa et godt Resultat af slige Sammenkomster.
Hvad angaar gode sædelige Forhold paa Arbejdssteder, hvor Mænd og Kvinder arbejde sammen, formoder jeg dog, at disse langt mere direkte end gennem Fabriksinspektricer kunde opnaas, hvis Arbejdsgiverne vilde ansætte kvindeligt Overopsyn med de kvindelige Arbejdere, jævnsides med den mandlige Værkfører; det er absolut uheldigt, at en, tit udannet, Mand skal have det udelukkende Opsyn med en Flok unge Piger. Denne Tanke har Josefinesøstrene i Trier søgt at realisere ved i September 1904 at oprette et Kursus til Uddannelse af kvindeligt Fabriksopsyn, - ogsaa i Württemberg og i Finland taler Fabriksinspektricerne om Ønskeligheden af teknisk uddannet kvindeligt Opsyn (her kunde der muligvis blive Tale om et ret vellønnet nyt Virkefelt for Kvinder).
Ved at faa Anledning til at se Tingene paa nært Hold og derigennem faa nye Ideer, der før eller senere kan realiseres, ligger ogsaa, som man ser, en betydelig Opgave for Fabriksinspektører.
Jeg haaber, at det fremgaar af det foranstaaende, at Fabriksinspektørernes Arbejde er et stort og et ansvarsfuldt Arbejde, og endvidere, at Kvinderne i særdeles Grad ere skikkede til at udføre en Del af Arbejdet, og det ikke blot, fordi Kvinder bedst forstaar Kvinder, men ogsaa fordi de kvindelige Evner under de mange Forhandlinger her har Lejlighed til at gøre sig heldigt gældende.
Man kan vel anse det som et Bevis herpaa, at de forskellige Lande efterhaanden har udnævnt en eller flere kvindelige Inspektører. England gjorde Regyndelsen i 1893 og har nu ialt 6 Inspektricer, senere er bl. a. Danmark (1901), Finland, Schweiz og en Del tyske Stater (12 af 25) fulgt efter.
En almindelig Klage er det dog, at der ansættes for faa i hvert Land, saa at Arbejdet bliver altfor overvældende; dette er saa meget mere beklageligt, fordi man let risikerer, at det hele Arbejde kommer i Miskredit paa et Tidspunkt, hvor der aldeles ikke burde fældes nogen Dom. - Naar det saaledes herhjemme kræves, at en enkelt Kvinde skal føre Tilsyn med alle Virksomheder i Landet, der beskæftiger over 5 Kvinder, kunde vi vist trygt sige, at Arbejdet er uoverkommeligt. Lad os haabe, at der saavel herhjemme, som alle andre Steder, hvor det tiltrænges, snart maa blive ansat det fornødne Antal Inspektricer; kun da kan deres Arbejde blive saa tilfredsstillende, som vi haabe og vente.
