« Tilbage til søgeresultaterne

Dansk Kvindesamfund

« Se emneord

Københavns-Kredsen.

Mødet den 7de Novbr.

Fru Vibeke Salicath oplæste brudstykker af frk. Ellen Keys bog: „Moderskabets Ret”, som udkommer efter nytår i dansk oversættelse. Først gav fruen en kort oversigt over forfat­terindens levnedsløb og virksomhed efter fru Nyströms bog om Ellen Key. I „Moderskabets

Ret” udvikler Ellen Key bredt og vidtløftigt, men på den hende egne geniale måde, hvor­ledes moderskabet er af største betydning for kvinden, hendes inderligste længsel og vigtig­ste bestemmelse i livet. Ligesom frøken Key i „Barnets Aarhundrede” skildrer, hvorledes omsorgen for barnet udelukkende tilkommer moderen, således hævder hun det i „Moderska­bets Ret” som kvindens højeste lykke at blive moder.