« Tilbage til søgeresultaterne
Varm Mad
Magistraten har afslaaet at give Tilladelse til Salg af varme Drikke fra Vogn. Hvorfor ? Det maa den om.
Mon den skulde nære samme Uvilje imod Tilladelse til Salg af varme Drikke fra Porte ?
Naar man er tidlig paa Færde i Paris, ser man i de fattigere Kvarterer hyppigt to Fyrfade paa et lille transportabelt Bord. Paa det ene koges Mælk, paa det andet staar en Kaffekedel, Kopper, et langt Brød og en Kniv, og bagved en Mand eller Kvinde, der skænker ud til de forbigaaende.
En Syjomfru, jeg kendte, brugte tidt at forsyne sig der, naar hun var kommen for sent op, og var glad ved det. Den varme Drik var upaaklagelig og blev leveret billigere, end hun selv kunde lave den.
Undertiden laves den lille Butik ved at slaa Brædder op for en Krog mellem to Huse.
Suppekøkkener er også meget almindelige. Man kan hente sin Pot Suppe eller halve Pot, købe for et Par Øre kogt Kød, Rouletter, Pølse eller Steg.
Det er morsomt at møde Kl. 12 og se det store Publikum. Folk møder med deres smaa Brød faar en Skive Steg til 10-20-30 centimer lagt mellem det flækkede Brød, som de saa tager med hen til et Vinudsalg og spiser til Vinen.
Syjomfruer, Butiksdamer, Koner der arbejder, Haandværkere, Kontorister, kort de, der ikke har Tid til at gaa hjem i Frokostpausen og ikke har Raad til at spise en Frokost på et af de mange smaa Spisehuse, Kunstnere, Studenter, faar her en billig varm Ret Kød, der spises paa Gaden, eller om Sommeren i et af de mange Anlæg af dem, der ikke holder af at gaa paa Vinhus.
At kunne faa en varm Kop Kaffe at drikke paa Stedet vilde hindre mange i at tage en Snaps.
Maadeholdsforeningerne i England og Amerika gaar i Spidsen for saadanne Udsalgssteder. Men først og fremmest for Salg fra Vogn af varmt Øl, Mælk, Kaffe og The, tidlig om Morgenen og midt paa Dagen. Naar vi nu ikke kan faa Vogne, kunde vi maaske faa Udsalg. Hvorfor paa Gaden? Jo, at lukke en Dør op tager Tid, i Porten rækker man sin 5-10 Øre og faar sit Krus, - dér ventes ikke.