« Tilbage til søgeresultaterne
Industrial Council
10de Aarsberetning.
I London har den af „Women’s Industrial Council”1) oprettede Undersøgelseskomité taget til Orde imod den Opfattelse, at Lovbeskyttelse for arbejdende Kvinder med Hensyn til Indskrænkning af Arbejdstid skulde hindre dem i at optage Konkurrencen med Mænd. Undersøgelseskomitéen har nemlig fundet
1) at Mænd og Kvinder sjældent arbejder i samme Brancher, og at der kun er ringe Konkurrence imellem dem,
2) at Mænds Arbejde er dyrere end Kvinders, og at en Arbejdsgiver ikke afskediger sine kvindelige Arbejdere til Fordel for de mandlige af den Grund,
3) at saavel Arbejdere som Arbejdsgivere næsten enstemmigt anerkender det heldige i Indskrænkning af Arbejdstid af to Grunde - a) Arbejdet bliver bedre udført, og b) den gode Arbejdsgiver bliver fri for den slettes uhæderlige Konkurence,
4) at næppe noget Tilfælde kan paavises, hvor Kvinder har faaet deres Afsked af den Grund,
5) at Indskrænkningen af Kvinders Arbejdstid har virket gavnligt med Hensyn til Afkortning af Arbejdstiden for Mænd.
Antallet af kvindelige Sundhedsinspektører i London vokser stadigt. I Slutningen af Oktober 1904 var der 29 i Arbejde, og hvor de ikke findes, savnes de saa stærkt, at f. Eks. Greenwich omtrent en Gang om Ugen „laaner” en.
„Women’s Industrial Council” i London har for nylig grundlagt et saakaldt ,,Indemnity Fund”2) der holder de Kvinder skadesløse, som paa Grund af Oprigtighed i deres Svar paa Sundhedsinspektørens Spørgsmaal har mistet deres Plads. Det er heldigt, et saadant Fond er tilvejebragt, da Frygten for at lide Nød paa Grund af Arbejdsløshed tit bragte Kvinderne til at fortie Ting, som Sundhedsinspektøren absolut burde vide. Nu arbejdes der ivrigt for at udbrede Kendskab til dette Fonds Eksistens og for at opmuntre de arbejdende Kvinder til at tale frit i Betragtning af, at de vil blive holdt skadesløse i al den Tid, de muligvis som Følge heraf vil komme til at gaa ledige.
1) Kvindernes industrielle Raad.
2) Skadeløsholdelsesfond.