« Tilbage til søgeresultaterne
Reformer i Telegrafvæsenet
To vigtige Reformer er i den sidste Tid indført for Kvinderne i Telegrafvæsenet: de har af Ministeriet for offentlige Arbejder faaet Tilladelse til at blive i Tjenesten efter indgaaet Ægteskab, samt at deltage i Telegrafvæsenets udvidede Eksamenskursus, til hvilke hidtil kun Mænd har haft Adgang.
Da Lønningsloven af 1889 var for i Folketinget, fik Fr. Bajer indsat følgende Paragraf i den: „Kvinder have lige Adgang med Mænd til at oplæres og ansættes i Statens Tjeneste ved Telegrafvæsenet”, og Meningen med denne Paragraf, at Kvinder skulde have samme Ret som Mænd til alle Stillinger indenfor Telegrafvæsenet, blev yderligere fastslaaet ved Udtalelser af forskellige Folkethingsmænd, deriblandt C. Berg, under Forhandlingerne.
I de følgende Aar foregik Uddannelsen af de kvindelige og mandlige Telegrafmedhjælpere ens. Telegrafbestyreren paa de forskellige Stationer, hvor Medhjælperne var ansatte, forberedte disse i Telegrafteknik til den Eksamen, hvis Bestaaen var nødvendig for at blive fast ansat af Ministeriet.
I Aaret 1899 oprettedes Telegrafvæsenets udvidede Eksamenskursus, Telegrafskoler blev oprettede paa Landets to største Telegrafstationer: København og Fredericia, dygtigere Telegrafembedsmænd blev ansatte som Lærere, og Eleverne fik kortere Tjenestetid end de øvrige Funktionærer paa Stationerne. Dette var særdeles udmærket - for de mandlige Medhjælpere, de kvindelige fik ikke Adgang, men maatte som hidtil nøjes med den tekniske Uddannelse, Bestyrerne paa de forskellige Stationer, hvor de var ansatte, kunde bibringe dem. Havde de tilfældigvis en Bestyrer, der ikke var særlig teknisk dygtig, maatte de selv se at skaffe sig de fornødne Kundskaber, til Gengæld skulde de nøjes med den gamle, mindre Eksamen.
Hvor lidt denne Ordning stemte overens med Loven, har Administrationen sikkert haft Øje for, idet Paragraffen om lige Adgang ikke fandtes i den Lønningslov, Juul-Rysensteen forelagde Folketinget 1900. Ogsaa i den, der fremkom 1901-02 var Paragraffen udeladt, og først efter skriftlig og mundtlig Henvendelse til Lønningsudvalget fra Dansk Telegrafforening (Dansk Kvindesamfund har ogsaa foretaget Henvendelse til Lovgivningsmyndighederne i denne Anledning) lykkedes det at faa den for Kvinderne saa betydningsfulde Bestemmelse genindsat; men til Trods for dette vedblev Mændene med den store Eksamen, Kvinderne med den mindre.
I denne Anledning indgav Bestyrerelsen for „Dansk Telegrafforening” December 1903 Ansøgning til Ministeriet om, at Kvinder saavelsom Mænd skulde søge den udvidede Eksamen. Denne Ansøgning blev afslaaet.
Det fortjener her at omtales, at de mandlige Telegrafister i Bestyrelsen for dansk Telegrafforening hidtil altid har stillet sig umaadelig velvilligt overfor de kvindelige Kollegers rimelige Krav paa Reformer og altid har støttet dem med Raad og Daad, hvor de har kunnet. Men tilbage til Sagen.
Hvad Fordel kunde Kvinderne nu have af at faa Adgang til den udvidede Eksamen? Jo, Ret til Opnaaelse af overordnede Stillinger. - Telegrafdirektøren har om dette udtalt, at den mindre Eksamen ikke vil være nogen Hindring for, at Kvinder kan opnaa passende overordnede Stillinger; men hvem borger os for, at Telegrafdirektør Meyers Efterfølger bliver af samme Mening. - Endvidere mere fyldestgørende Kundskaber til Udførelsen af deres Arbejde, og endelig vilde den værge dem mod den Fare for Klasseforskel, der ligger i, at den ene Del af Telegrafisterne har en stor Eksamen, den anden en mindre.
Paragraffen om lige Adgang syntes ogsaa at give Kvinderne Medhold i et andet Ønske, som i de senere Aar er blevet næret stærkere og stærkere indenfor de kvindelige Telegraffunktionærers Kreds: Retten til at blive i Telegrafvæsenet efter indgaaet Ægteskab. I Følge en Resolution af Ministeriet af 24/5 1872 var dette imidlertid forbudt, og Reglen har altid været den, at en Kvinde, naar hun giftede sig, selv søgte sin Afsked.
Jeg behøver vist ikke nærmere at omtale Grundene, der i al Almindelighed taler for og imod Kvinders Forbliven ved deres Virksomhed efter indgaaet Ægteskab, de har rimeligvis været omtalte her i Bladet adskillige Gange. Kun skal jeg bemærke, at det er mig uforstaaeligt, at Mænd i Reglen (vistnok ogsaa indenfor Telegrafvæsenet) har saa meget imod det. Hvis jeg var Mand, vilde jeg sige: „I Kvinder konkurrerer med os som ugifte, bringer stadig ung og billig Arbejdskraft ind paa Markedet. Følgen vil med Aarene blive den, at Mænd først kan gifte sig senere og senere. Vil I have Lov til selv at ernære Jer som ugifte, og det kan vi med Billighed ikke fortænke Jer i, at I vil - I er Mennesker som vi, og de saakaldte „gamle Jomfruers” Lod er sørgelig, og den Lod, at skulle ligge paa Lur efter det første det bedste respektable Ægteskabstilbud for at blive forsørget, heller ikke rar - saa maa I til Gengæld bidrage i ethvert Tilfælde de første Aar efter Ægteskabet til Familieforsørgelsen. Ligevægt maa der være i Tingene”.
For et Par Aar siden indgav en kvindelig Telegrafist (og det var en særdeles anerkendt dygtig Telegrafist) Ansøgning om at maatte blive i sin Plads efter indgaaet Ægteskab, og hun søgte Avdiens hos Trafikminister Hage for selv at tale sin Sag. Da Svaret paa Ansøgningen ikke var indløbet efter 2-3 Maaneders Forløb, lod hun Stationen indberette, at hun giftede sig; hendes Ansøgning blev afslaaet, og hun fik sin Afsked paa graat Papir, da hun nægtede at søge den.
Udsigterne for de kvindelige Telegrafisters Krav var saaledes indtil dette Aars Begyndelse ikke særlig lyse, da Alt med et Slag forandredes, idet Højesteretssagfører Høgsbro blev udnævnt til Trafikminister. Efterretningen herom vakte umaadelig Glæde blandt de kvindelige Telegraffunktionærer. Som Folketingsmand har han flere Gange talt deres Sag i Tinget, og hans Arbejde for Kvindesagen borgede for, at han ikke vilde lade Lejligheden til at gennemføre Reformer gaa ubenyttet hen.
Og Reformerne kom. Med Ministerens Tilladelse indgav Bestyrelsen for Dansk Telegrafforening Ansøgning om, at Kvinder maatte forblive i Telegrafvæsenet efter indgaaet Ægteskab samt deltage i de udvidede Eksamenskursus.
Begge Ansøgninger blev bevilgede, den sidste dog saaledes, at den lille Eksamen bibeholdes, og de kvindelige Medhjælpere selv faar Lov til at vælge, om de vil gaa paa de udvidede Kursus eller ej.
Til Slut skal nævnes en Reform, der kun angaar Kvinderne, ansatte paa Københavns Statstelefonstation, de har faaet Tilladelse til at udføre Nattevagt (en rar lille Biindtægt, som Manden hidtil har haft Eneret til), hvorved et længe næret Ønske er bleven opfyldt. - I det hele taget maa de kvindelige Telegrafister være meget tilfredse med de opnaaede Resultater, og de er Trafikministeren særdeles taknemmelige for det, han har gjort for dem.
